Markedet vokser: Solceller når 500 GW i 2019

Illustration: DTU

Når vi når 2019, vil der i hele verden være installeret cirka 500 GW solceller. Det vurderer det amerikanske analyseinstitut IHS Technology.

I deres nyeste rapport har de opgjort verdens samlede markeder, og de viser en stigning på 177 procent i installeret kapacitet i 2019 i forhold til 2014. Det årlige salg i 2019 vil nå 75 GW mod 45 GW i dag.

Analytiker Susanne von Aicheberger fra IHS Techology peger på, at markedet har ændret karakter:

Læs også: Effektivisering gør solceller til billigste VE-teknologi

Efterspørgslen på solceller i perioden 2015 til 2019 fordelt på de største markeder. Illustration: IHS Technology

»Sidste år begyndte markedet at bevæge sig over mod et producent-drevet marked karakteriseret ved høj produktivitet,« siger hun. Ændringen kommer efter en årrække, hvor en meget høj efterspørgsel havde drevet priserne i vejret.

Væksten i markedet for solceller er næsten udelukkende sket inden for silicium-baserede celler. I perioden, hvor priserne steg eksplosivt, opnåede tyndfilm-cellerne en markedsandel på 15 procent (i 2010). Nu er tyndfilm-cellernes markedsandel faldet til 7 procent, hvilket IHS forventer vil fortsætte frem til 2019.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Men med et voldsomt fald i priserne for siliciumbaserede solceller er der basis for den store vækst. Siden 2009 er priserne ifølge en rapport fra IRENA (The International Renewable Energy Agency), for den type solcellemoduler faldet med 75 procent. Hvis vi ser på hele solcelleparker i MW-størrelse, er prisen faldet med mellem 29 og 65 procent alt efter den geografiske region.

Over halvdelen af verdens solceller bliver frem mod 2019 installeret i Kina og Japan. Men IHS forventer, at hele 11 lande årligt vil installere mere end 1 GW. Det drejer sig blandt andet om Thailand, Holland og Chile.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det myldrer for tiden med oplysninger om, at solceller stormer frem og bliver en af fremtidens allervigtigste teknologier til el-produktion. Så må vi håbe på, at det officielle Danmark også vågner op og baner vej for solceller i stor målestok, når det gælder anvendelse af solceller.

Desværre fik vi i dette land ikke nogen industriel rolle af betydning indenfor solceller, selv om der var tilløb hertil i 1990erne. Men det blev kvalt fra starten af de såkaldte regnedrenge i Finansministeriet, som med deres samfundsøkonomiske beregninger var så dygtige, at de kunne regne ud, at en ny industri i småskala produktion ikke kunne konkurrere prismæssigt med veletablerede industrier.

Solceller kunne dengang selvfølgelig ikke konkurrere med vindmøller og halmfyr, og så var der ingen fremtid for solceller. Det viser, hvor afstumpede den form for beregninger er. Økonomerne i ministeriet fik heller ikke tilstrækkeligt modspil og kritik fra politikere og energiorganisationer. Disse samfundsøkonomiske beregninger har været og er stadig koranen indenfor dansk energipolitik.

Tyskland til gengæld afviste den form for beregninger og fik en solceller-industri med ca. 40.000 ansatte. Den har de seneste år været ude for turbulens men har tilpasset sig de nye vilkår og har skabt mange spin-off industrier.

Solceller er ikke den eneste lovende VE-industri, der blev kvalt i fødslen af visionsløse økonomer og en almindelig skepsis over for noget nyt. Lige nu oplever man den samme henvisning til de samfundsmæssige beregninger, når det gælder husstandsvindmøller, som er et produkt, der ikke skal sammenlignes med store vindmøller.

Der er solgt mange hundrede husstandsvindmøller de seneste måneder, hvor almindelige mennesker prioriterer investering i energimæssig egenforsyning højere end en i lystbåd eller en flottere bil. Ja, hvorfor skulle der ikke være den form for frit forbrugsvalg?

Kunder er grundlaget for nye industrier. Ser man på, hvad der sker ude i verden, når det gælder små vindmøller, så er det sidste udkald for Danmark at få sin andel af en ny vækstsektor. Her kan man kun håbe, at de regnekyndige i Finansministeriet og nogle visionsløse professorer har lært lidt af, hvorledes deres mangelfulde regnemodeller spærrede for udsigten til dansk solcelleindustri og at det ikke skal gentage sig, når det gælder andre lovende energiteknologier, herunder husstandsvindmøller.

  • 5
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten