Markedet for solceller får nyt løft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Markedet for solceller får nyt løft

Hvis man går i solcelletanker og har ventet på, at der igen kommer tilskud til sol-el, så kan man godt finde betalingskortet frem.

Læs også: Dansk støtte til nye solceller lammet på ny

Ifølge et udkast til en ny bekendtgørelse vil en pulje af støtte på 1,02 kroner pr. produceret kWh til i alt 60 MW solcellekapacitet blive udbudt fra 15. marts og frem til 31. maj.

Pristillægget – som kun gælder den del af solstrømmen, man ikke selv bruger i samme time – tildeles efter først til mølle-princippet, og Energinet.dk vil trække lod blandt de ansøgninger, der indkommer på samme dato.

Som noget nyt opdeles 60 MW-puljen denne gang i fire forskellige puljer, målrettet henholdsvis énfamiliehuse og forskellige former for fællesanlæg.

Ifølge næstformand i brancheforeningen Dansk Solcelleforening Søren Rise – som også er chefkonsulent i brancheforeningen Tekniq – vil de 60 MW solceller med dagens priser have værdi på omkring 1 mia. kroner.

»Vi er rigtig glade for, at puljen nu endelig udbydes, men vi forstår ikke, hvorfor en underpulje til énfamilieboliger kun er på 12 MW ud af de 60. Det betyder, at de mindre håndværksvirksomheder ikke får særlig stor gavn af udbygningen«, siger han.

Læs også: Ny lov har slået det danske solcellemarked fuldstændig ihjel

I Tekniqs høringssvar advarer brancheforeningen i øvrigt om, at bekendtgørelsens store fokus på at fremme fællesanlæg vil medføre, at en væsentlig del af disse anlæg vil blive solgt, designet, opsat og installeret af udenlandske virksomheder.

'Derfor vil denne bekendtgørelse medføre, at danske virksomheder ikke i tilstrækkelig grad vil kunne benytte denne mulighed til at dygtiggøre sig inden for denne del af VE-teknologiområdet,' hedder det i høringssvaret.

Af de fire puljer på i alt 60 MW handler de tre om fællesanlæg:

Pulje 1 er fælles solcelleanlæg på taget af andelsboligforeninger m.m., der i størrelse maksimalt må være 6 kW pr. deltagende husstand. Puljen er på i alt 18 MW.

Solcelleanlæg til et enkelt hus på maksimalt 6 kW ligger i pulje 2 og omfatter 12 MW.

Tredje pulje omfatter 15 MW og kan gå til store fællesanlæg på marker eller på bygninger, som evt. ejes af foreninger. Stadig krav om maks. effekt på 6 kW pr. deltagende husstand.

Pulje fire er fællesanlæg, hvor modregningen af eget forbrug kun gælder for bygningens eget-forbrug. Denne pulje er ligeledes på 15 MW.

Ifølge bekendtgørelsen kan ubrugte midler overføres til en ny runde af tildelingen, som afholdes 1.-31. oktober 2015, ligesom ubrugte midler i én pulje kan overføres til en anden.

Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) skriver i et brev sammen med høringsudkastet, at det skal ses i sammenhæng med, at han forventer at kunne sætte de vedtagne regler i kraft i februar 2015.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har elvarme og Genvex med varmepumpe. Bruger 11.000kwh om året til 150kvm inkl. alm. elforbrug. Hvorfor kan jeg ikke få tilskud til mere end 6kW anlæg?

  • 2
  • 4

Når du selv bruget terminologien 'Tilskud', så er det vel deraf også en smule uberettiget at brokke sig over at du ikke må 'få' mere. Vær du nu glad for at det er subsidieret som det er, og at du ikke skal sælge til markedsprisen om sommeren, og købe den til vinterprisen. Fast pris er noget man kan budgetterer efter. Får du ikke i forvejen 25% rabat på alt over 4.000 kWh da du bruger el til opvarmning?

/Martin

  • 11
  • 2

Hvordan er man sikret en "fast" pris? Er tilskuddet gældende i anlæggets levetid eller kan det fjernes efter kort tid, vigtigt at vide når der skal lægges budget...
Har jordvarmepumpe og Genvex, bruger ca. 9.000kwh til 176kvm inkl. alm elforbrug.

  • 4
  • 0

Hvorfor kan jeg ikke få tilskud til mere end 6kW anlæg?

Fordi hele dit forbrug ud over det et 6 kW anlæg kan levere, kommer i modfase med elproduktionen fra solceller. Så du vil altså have tilskud til at producere mere strøm om sommeren og gemme det i elnettet, så du kan 'hæve' det gratis om vinteren. Det er ikke specielt hensigtsmæssigt, og derfor ønsker man ikke at fremme den slags med tilskud.

Ganske fornuftigt, hvis du spørger mig.

Hvis der kommer en teknologi, som billigt kan gemme energien fra sommer til vinter (fossile brændsler, men de er dømt ude), så kan vi tage det op igen.

  • 2
  • 0