Markante fagfolk til politikerne: Her er vejen til smarte energiafgifter
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Markante fagfolk til politikerne: Her er vejen til smarte energiafgifter

Følg fysikken. Det er hovedprincippet i et forslag til en ny model for energiafgifter fra en perlerække af store danske virksomheder, forskningsinstitutioner og forsyningsvirksomheder.

Gruppen foreslår, at de enkelte brændsler skal pålægges en ‘forureningsafgift’, der afspejler, hvad det koster at neutralisere forureningen fra brændslet. Hvad enten det så er CO2, partikler eller svovl. Afgiften skal lægges på energien, når den går ind i værket, bilen eller fyret.

Samtidig skal også selve værket, bilen eller vindmøllen pålægges en afgift, der afspejler anlæggets miljø­effekt fra fremstilling til og med nedtagning i et livscyklusperspektiv – og hvad det koster at neutralisere denne effekt.

Ideen er så, at stærkt varierende forbrugerpriser på energi skal opmuntre forbrugerne til at flytte deres energiforbrug.

Fagfolk ind i debatten

Med forslaget blander fagfolk med indsigt i dynamikken i energisektoren sig nu i debatten om, hvordan fremtidens energiafgifter skal indrettes. En debat, som Skatte­ministeriet tog hul på her i sommer med et såkaldt ‘fagligt oplæg’ til en ny afgiftsmodel.

Gruppen mener, at en ny afgiftsmodel er helt nødvendig for at få fremmet et meget mere fleksibelt energiforbrug, som ifølge dem er nøglen til en effektiv grøn omstilling, og som vil kunne åbne for at realisere masser af innovative, danske styringsmodeller og system­løsninger på energiområdet.

Professor Henrik Madsen fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU, der taler på vegne af gruppen, synes nemlig ikke, at Skatteministeriet har gjort sit arbejde færdigt, blandt andet fordi anbefalingerne ikke tager tilstrækkelig højde for dynamikken i energisystemet.

»Den rigtige omkalfatring af energiafgifter og -tilskud vil kunne bringe Danmark helt i front med fleksible løsninger og forretningsmodeller. Vi oplever, at både firmaer og private investorer står i kø for at komme i gang med at udvikle og demonstrere kommercielle løsninger, der kan udnytte strømmen, når den er grøn og billig ,« forklarer Henrik Madsen og understreger, at virksomhederne gør det, fordi de er overbeviste om, at de kan tjene store penge på at kunne udvikle og demonstrere løsninger i Danmark og senere tilbyde dem til andre lande.

Baggrund i forskningsprojekt

Gruppen er dannet af deltagere i et stort forskningsprojekt ved navn ‘Cities’, hvor man har udviklet styringer og systemløsninger til forskellige elementer i fremtidens intelligente og integrerede energisystem.

Disse demonstrationsprojekter har vist, at der rent teknisk findes mange muligheder for at integrere store mængder vind- og solenergi, hvis man på en intelligent måde kan udnytte den dynamik og fleksibilitet, der er i et energisystem, hvor produktion og forbrug af el, varme, vand, affald og transport er tænkt sammen.

Danfoss er en af virksomhederne bag den nye model. Leder af Danfoss’ eksterne aktiviteter Torben Funder-Kristensen peger på, at Danmark har en unik mulighed for at udvikle disse nye løsninger, fordi vi har teknologien, knowhow og en moderne og samarbejdsvillig forsyningssektor:

»Men vi har kun et vindue på fem til ti år, før andre lande kommer ind og tager over, så det haster med at få omlagt energiafgifterne, der reelt dræber mange demonstrationsprojekter. Vi kan ikke vente!« siger han.

Interessant – men svært at gennemskue

Professor i ressourceøkonomi på KU Peder Andersen – som sidder i referencegruppen for Skatte­ministeriets afgiftsrapport – finder, at gruppens afgiftsforslag ser interessant ud, men at det samtidig er lidt svært at gennemskue, om de økonomiske incitamenter rammer rigtigt:

»Når man primært lægger afgift på input af brændslet, risikerer man, at der ikke er incitamenter for virksomhederne til at undgå forurening, f.eks. ved at rense effektivt eller bruge ren teknologi. Det går imod korrekt økonomisk tænkning,« siger han.

Samtidig påpeger han, at den foreslåede afgift på selve produk­tionsanlæggene kan blive en meget tung ordning at administrere.

»Det vigtige er jo, at der gives klare økonomiske incitamenter til, at både økonomien og miljøet tilgodeses,« siger han.

På tur til ministerierne

Det nye forslag er baseret på møder og diskussioner med markante personer fra Danfoss, Grundfos, Kamstrup, Dansk Fjernvarme, Eniig, AffaldVarme Aarhus, Teknologisk Institut, DTU, KU, Project­Zero og Aarhus Kommune.

I den kommende tid vil gruppen gå videre med sit forslag til de relevante ministerier og har allerede en aftale i Energi-, Forsynings- og Klima­ministeriet.

"Det vigtige er jo, at der gives klare økonomiske incitamenter til, at både økonomien og miljøet tilgodeses," siger han.

Mon ikke snart det er fornuften, logikken og miljøets tur til at blive tilgodeset lidt, det giver som regel også det økonomisk bedste udfald på længere sigt

  • 6
  • 7

Kære forurener.
Vi kunne som samfund godt tænke os at du forurenede mindre.
Hvordan kunne du forestille dig at energiafgifter kan få dig til at forurene mindre?

For opvarmning, kunne jeg forestille mig at nogle kunne finde på at svare sænk elafgiften så slukker jeg mit fyr og køber en varmepumpe.

For transport kunne jeg forestille mig af nogle bilister ville svare ingen afgift på nul-emmisionsbiler og fjern elafgiften, så vil jeg skifte til elbiler.

Men denne gruppe af kloge fagfolk indeholder en god mængde interessegrupper. Hvorfor, jeg vil forvente at alle foreslåede tiltag kun vil tilgodese deres egen omsætning.

  • 11
  • 3

"Vi kunne som samfund godt tænke os at du forurenede mindre.
Hvordan kunne du forestille dig at energiafgifter kan få dig til at forurene mindre?
For opvarmning, kunne jeg forestille mig at nogle kunne finde på at svare sænk elafgiften så slukker jeg mit fyr og køber en varmepumpe."

Der har med de høje elafgifter de sidste 50 år været "sagt" til forbrugerne: køb hver jeres oliefyr, istedet for at holde udslip centralt og kontrolleret, og give folk incitament til at investere i varmepumper og derved lavere totalt energiforbrug
.

"For transport kunne jeg forestille mig af nogle bilister ville svare ingen afgift på nul-emmisionsbiler og fjern elafgiften, så vil jeg skifte til elbiler."

Man lagde afgifter på, især de elbiler der trak udviklingen, og elbilsmarkedet gik i stå.

Man sænkede afgifterne på fossilbiler, hvilket resulterede i rekordsalg det sidste halve år

Man har ikke holdt benzinpriserne på12kr/l , efter den var oppe på over 13kr/l
.

"Men denne gruppe af kloge fagfolk indeholder en god mængde interessegrupper. Hvorfor, jeg vil forvente at alle foreslåede tiltag kun vil tilgodese deres egen omsætning."

Nu har de fleste uafhængige eksperter påpeget skævvridning igennem mange år,
så at "kloge fagfolk" kommer med denne udmelding, er nok ikke det der bør holde fornuften tilbage

Afgifterne herhjemme har været præget af hvordan vi får penge i vores kasse nu, ikke hvordan styrer vi mod en omlægning til selvforsyning (VE) på længere sigt.
Hvorfor?

  • 16
  • 4

Brændeovne er vist blevet overset, de forurener forholdsvis meget og de er stadig i brug mest af alt pga. de høje afgifter på el. Der hvor jeg har sommerhus fyrer næsten alle med brænde, sænk afgiften og de vil ligeså stille forsvinde af sig selv. Hvem gider rode med brænde, aske, udluftning, ekstra rengøring, røg i stuen når emhætten kører osv. hvis el bliver billigere?

  • 16
  • 5

De eneste fornuftige afgifter er jo dem som bruges direkte til at fjerne den belastning de afgiftsbelagte ting leverer.

Argumentet her er jo selvfølgelig udmærket: »Når man primært lægger afgift på input af brændslet, risikerer man, at der ikke er incitamenter for virksomhederne til at undgå forurening, f.eks. ved at rense effektivt eller bruge ren teknologi. Det går imod korrekt økonomisk tænkning,«

Men virksomheden kan jo få modregnet i afgiften, hvis de selv sørger for noget - hvis ikke det hele - af oprydningen. Der kan lægges en faktor på, så de får mere ud af at rydde op, end bare forurene og betale.
Og endnu mere ved at sænke forbruget.

  • 7
  • 0

"Hvem gider rode med brænde, aske, udluftning, ekstra rengøring, røg i stuen når emhætten kører osv. hvis el bliver billigere?" Elforbruget i sommerhusområder er lavt, omstilling til opvarmning med el vil betyde krav til kostbar forøgelse af elnettets kapacitet disse minimalt produktive steder. Beboelsesopvarmning i tyndt befolkede områder er mest økonomisk med den ret simple teknik, som eksempelvis brændeovne er. Nogle af brændeovnene har varmeplader øverst, de fungerer ligeså godt som elektriske komfurer, og der er meget mere hygge derved. Forureningen fra brændeovne tror jeg er overeksponeret: De udleder aromater fordi at naturlig brændsel indeholder et bredt spektrum af bestanddele, hvorimod at raffinerede brændstoffer er homogene. Men forbrændingsteknisk er de ens med de store affaldsforbrændingsanlæg, bortset fra at sidstnævnte nutidags har røgvaskeranlæg, og det er nødvendigt der, fordi afbrænding af husaffald stinker modbydeligt. Vådt brændsel samt optænding af en kold brændeovn afgiver meget synlig røg i nogle minutter, men det skyldes kun den midlertigt lave røgtemperatur indtil også at skorstenens indre overfladetemperatur er lidt over kondenssationstemperaturen. Fugtmættet luft der er meget kold er synlig, og der bærer selve naturen ansvaret for eksempelvis tåget vejr samt tågebanker. Jo, teknisk set kan fugtindholdet reduceres fra en luftmængde der skal udledes, ved først en kondenserende afkøling med efterfølgende genopvarmning. Den salgs anlæg findes, men anvendes kun relevante steder; såfremt emnet har din interesse, kan du læse mere derom i nogle af maskinmesterfagets litteratur under klima- og ventilationsanlæg.

  • 9
  • 4

"Mon ikke interessegrupperne der er med i gruppen, primært arbejder på at få lavet en anden skævvridning som tilgodeser deres egen omsætning?"

Og derfor mener du at det er bedre at bibeholde den vanvittige skævvridning vi har nu?😳

"Hvorfor skulle de ellers deltage i "ekspert" gruppen?"

Læs og forstå artiklen, samt samfundet i dag

  • 2
  • 3

Og derfor mener du at det er bedre at bibeholde den vanvittige skævvridning vi har nu?😳


Det var vist ikke det jeg skrev ;)

Læs og forstå artiklen, samt samfundet i dag

Jeg læser og forstår ganske udemærket
Interesser grupper hytter altid deres eget skind, hvorfor interessegruppers foreslag altid vil dreje sig om at tilgodese deres egen omsætning.

At de kommer med forslag der er bedre end det vi har nu, er jo ikke det samme som at deres forslag implicit er fornuftigt.

  • 3
  • 5

At de kommer med forslag der er bedre end det vi har nu, er jo ikke det samme som at deres forslag implicit er fornuftigt.

Nej men skal vi finde noget endnu bedre, om muligt, eller skal vi så bare melde pas?
fordi du "vil forvente at alle foreslåede tiltag kun vil tilgodese deres egen omsætning." ?

Jeg tror ikke rigtig jeg forstår dig.

Du efterlyser nogle forudsætninger for økonomisk styret adfærd i dit første indlæg.

Jeg påpeger at regeringen har arbejdet stik modsat

Du skriver om interessegruppers mulige egne interesser i begge indlæg

Så spørger jeg, hvor vil du hen med det?

Skal vi fravælge at gøre det rigtige, fordi nogle tjener penge på at lave termostat ventiler og vindmøller til gavn for alle dem der vil i samme retning som al fornuft viser?

  • 3
  • 0

@Il
Jeg undsiger på ingen måde dit første indlæg til mig.

Jeg påpeger at interessegrupper har mere fokus på egen vinding end, de har på miljøet, dog er grønt papir jo altid godt at pakke ønsket om egen vinding ind i. Hvilket er det interessegrupperne gør.

Vi skal finde på noget der er bedre end, at binde folk til alt for mange monopoler.
Vi har i dag 3 (4) nedgravede energistributions systemer, el, naturgas og fjernvarme(køling)
Dertil kommer distribution til oliefyr, træpillefyr og brændeovne.
Dertil kommer distribution til benzin/diesel.

Det giver f.eks ikke mening at bygge flere monopolistiske energi distributionsnet, når vi kan nøjes med et:

El nettet, som oven i købet kan erstatte alle de andre.

Dertil er det rigtigt at jeg efterlyser et andet perspektiv til økonomisk styret adfærd, f.eks at spørge forureneren om hvordan han kunne forestille sig at ændringer i energiafgifter kan ændre hans adfærd.

Det er jo når alt kommer til alt:
Så er det jo i sidste ende energi forbrugeren der skal betale regningen, så hvorfor ikke spørge ham?

  • 1
  • 0

Hvis vi beskatter forureningen direkte i form af afgifter på sort forbrug, skal vi være forberedt på eftervirkningen af initiativet, hvis det får stor succes. Et 'uventet' stort hul i statskassen. Det skal med ind i initiativet fra starten af for ikke at komme 'bag på nogen'.

  • 3
  • 2

Hvis vi beskatter forureningen direkte i form af afgifter på sort forbrug, skal vi være forberedt på eftervirkningen af initiativet, hvis det får stor succes. Et 'uventet' stort hul i statskassen. Det skal med ind i initiativet fra starten af for ikke at komme 'bag på nogen'.

Hej Peder.
Hul I statskassen er en ting.
I samme ombæring er vi jo også nødt til at se på forbrug af ressourcer, som måske ikke direkte er forurenende, men på anden vis har sine begrænsninger.
Dette kunne være biomasse, der som et korrekt udgangspunkt er CO2-neutrale, men på ingen måde er uudtømmelig.

Hvis udkastet skal have en chance, så tror jeg der skal lægges en bund, så alle forbrug af ressourcer belastes med en afgift.
Derudover skal der betales miljøafgifter, afpasset det enkelte brændsel.

Som Skatteministeriets udspil med al tydlighed viste, så har vi en stor udfordring med brændsler til elfremstilling, fordi det I voldsom grad vil påvirke vores muligheder for samhandel med el, hvis vi afgiftsbelægger brændslet til el, på samme måde som brændsel til andet - ikke-eksporterbart - brug.

  • 0
  • 3

Det er pinefuldt selvmord at beskatte det sorte når magtfulde konkurrenter ikke gør samtidig med at deres kulbrugsstigningstakt viser tegn på stagnation.

  • 4
  • 8

"Jeg påpeger at interessegrupper har mere fokus på egen vinding end, de har på miljøet, dog er grønt papir jo altid godt at pakke ønsket om egen vinding ind i. Hvilket er det interessegrupperne gør."

Jeg forstår din bekymring, men der var ingen af mine ellers meget følsomme alarmklokker der ringede umiddelbart ved gennemlæsning af artiklen.
Hvis du præciserede direkte problematiske forhold ville det være nemmere at forholde sig til.
Som udgangspunkt er det vel rimeligt, at den der forurener mest, betaler mest?

"Vi skal finde på noget der er bedre end, at binde folk til alt for mange monopoler."

Hvilke forslår du?

"Det giver f.eks ikke mening at bygge flere monopolistiske energi distributionsnet, når vi kan nøjes med et:"

Hvilke nu forslåede monopolistiske energi distributionsnet tænker du på? brint?

"El nettet, som oven i købet kan erstatte alle de andre."

Elnettet har mulighed for valg af "konkurerende" distributører i dag.
Afgifterne er bare så høje at forskellen %vis bliver minimal, og lidt til grin

"Dertil er det rigtigt at jeg efterlyser et andet perspektiv til økonomisk styret adfærd, f.eks at spørge forureneren om hvordan han kunne forestille sig at ændringer i energiafgifter kan ændre hans adfærd."
"Det er jo når alt kommer til alt:
Så er det jo i sidste ende energi forbrugeren der skal betale regningen, så hvorfor ikke spørge ham?"

Det er selvfølgelig et udemærket udgangspunkt, men vil sjældent virke hvis man vil styre udviklingen i en bestemt (miljøvenlig) retning.
Forbrugeren vil se ud fra sin egen økonomiske situation, og muligheder, som det første, og træffe de valg der giver mest mening for ham nu og her
Hvis han får lavere elpris om natten, vil han programmere sit flexible forbrug til det,
Hvis afgifterne på benzinbiler, og benzin sættes lave, køber han ikke en elbil til højafgiftsbelagt strøm

  • 1
  • 0

Der er forskel på din trosbekendelse og så reel viden.

Du går imod at mennesket og organisationer tænker selvisk.

Du går imod, at ikke alt energi fremstilling kan være fremstillet centralt og nå ud i alle afkroge til samme pris overalt. Det vil være en taber sag at anlægge fjernvarme i sommerhusområder, foreksempel.

Det er også en taber sag, at fremlægge argumenter, fra det selvudnævnte nævn med det pompøse navn "Det Økologiske Råd".

Det er også en tabersag at tro at alle her i diskussionen ikke kan tænke, samt at nogen her også har erfaringer med, at den førte politik for tiden ikke er til landets bedste......specielt når man har valgt Akraft fra, som alternativ CO2 fri kraftkilde.

Her skal det bemærkes, at danske "ældre" vindmøller , fuldt operationelle, pilles ned, fordi støtten til dem ophører og de flyttes til mere givtige støtteområder udenlands, for så at genopbygge mølle grunden med nye møller, der så igen kan få støtte.

Det må vist høre ind under ulovlig industri statsstøtte :)

Hvis "GRØN" vindstrøm skal have statsstøtte for at kunne overleve, så er der nogen der lyver, eller også må man antage at de samme ikke har lært at regne.....beklager.

  • 5
  • 5

I ny anlægs omkostninger på energi, kommer vind ind som det billigste.

At elprisen i Danmark er så "kunstig" lav er der jo flere grunde til

Dong har vundet 2 vindmølleparker i Tyskland uden statsstøtte

  • 2
  • 2

Jeg er ikke ekspert i elpris området, men et langt liv med teknik og politik har lært mig at firmaer som Dong tænker sig økonomipolitisk om......Jeg antager derfor at elafgifterne er lavere i Tyskland, for at promovere overgangen fra A strøm ttil vindstrøm. ...jeg skriver antager!

Og statsstøtte kan være mange ting....foreksempel statsejede i landføringskabler og
lignende ting :)

  • 3
  • 2

Indlysende, at hvis prisen afspejler den forurening, den pågældende aktivitet medfører, så vil det fremme energikilder med lille forurening.
MEN ... det bliver MEGET svært at blive enige om rimelige takster.
Vurderingen af afgifter for kul, olie og naturgas er nok det simpleste.
Men elektricitet kommer i Danmark fra kul, meget lidt olie, naturgas, biomasse, vindkraft, solceller og importeret strøm fra kernekraft og vandkraft.
Og for dem, der benytter varmepumper, bliver belastningen 3-5 gange mindre for de samme strømkilder.
Og den importerede strøm (= tæt ved 1/3 af el-forbruget) kommer fra vandkraft, kernekraft og lidt fra vind.
Og det er umuligt at afgøre, hvor meget der er vind og kerne.
Tilsvarende eksporteres op imod 1/3 af strømmen fra danske vindmøller til især Norge og Sverige. Skal det så modregnes i de danske el-afgifter - og hvordan???
Elbiler forurener ikke, når de kører, men produktion af bilerne og af batterierne medfører forbrug af energi og materialer, bl.a. lithium, der kræver energi og kan give ressource-problemer. Skal det indregnes i afgifterne - og hvordan???
Mit gæt er, at man ikke kan blive enige om retvisende afgifter.
Og hvis også flyvning skal med i ordningen, skal man blive enige internationalt, for ellers flyver folk blot fra nabolande med mindre afgifter.

  • 3
  • 1

Nu har man så styret udviklingen i det her samfund med afgifter og tilskud i årevis, til befolkningen er ved at få kvalme af at forholde sig til det, prøv nu i en tid med den rene vare . Forbyd det man ikke vil have og sørg for der er et udbud af det der skal til ,det er så simpelt.
forbyd nyregistrering af diesel personbiler.
forbyd ny/gen-installation af alle former for private fyr , være sig fast, flydende eller gas.
kræv at hvor der er en skorsten i brug (alle steder skorstensfejeren besøger) skal der også være installeret en varmepumpe (luft-luft ) koster mindre end 10000 kr og økonomien siger spar to til alt i for- og efterårs-månederne hvor brændeovnene ligger og ulmer.
Sæt åremål på hvornår allerede installerede /indregistrerede brændstof brugere skal være væk.
Lad være med at lave undtagelser for den ene og anden niche gruppe , jeg brækker mig .
Iøvrigt er det sådan at hvis man nedsætter en afgift ,får vi råd til at betale mere afgift et andet sted, så er det lige meget om det bliver 30% moms eller 70 % indkomstskat, det er nulsum, who cares.
Vi har i den grad brug for nogen der gør noget, i stedet for de metroseksuelle jakkesæt der ævler alt ihjel .

  • 6
  • 1

Iøvrigt er det sådan at hvis man nedsætter en afgift ,får vi råd til at betale mere afgift et andet sted, så er det lige meget om det bliver 30% moms eller 70 % indkomstskat, det er nulsum, who cares.

rigtigt og vigtigt. Hvis vi nedsætter og herefter helt at fjerner afgifter på strøm til elforbrugerne, så har det også en positiv fordelingspolitisk resultat, modsat fjernelse af PSO, som er at vælte virksomhedsomkostninger direkte over på personskatter med et negativt(i mine øjne) fordelingspolitisk resultat.
Der skal stadig være afgifter på afbrænding af fossiler i strømproduktionsleddet.

  • 3
  • 0

Importeret strøm fra kernekraft og vandkraft

Holger, det er vist noget sludder, når vi importerer fra Tyskland, så er det vist med samme energimix som den danske.

men produktion af bilerne og af batterierne medfører forbrug af energi og materialer, bl.a. lithium, der kræver energi og kan give ressource-problemer.

Der bliver ikke brugt meget mere energi til produktion af en elbil inkl. batterier en end ICE bil, så du behøver ikke fremstille elbiler som noget særligt her.
Der er heller ingen resourceproblemer med Lithium, det har vi beskæftiget os før.

  • 2
  • 0

Raymond: Tak for oplysningen om nul ekstra energi til produktion af elbiler og batterier.
Jeg håber, du har ret, men har aldrig set et regnestykke, der afslører det.
Jeg troede engang, at elbiler er simplere end benzin-biler, men et kig i mit eget motorrum (Mercedes B Electric) har ændret min mening om dette. - Det er meget kompliceret, og de fleste komponenter fremstilles foreløbig i meget lille antal. Og hertil kommer batteriet på 28 kWh (som jeg ikke kan se!).
Hvis du har beregninger (livscyklusanalyse) for elbiler, er jeg meget interesseret, da jeg går kraftigt ind for el- og plugin-hybrid-biler.

  • 1
  • 0

Den største landvinding ville være, hvis energi fik samme pris for alle forbrugere - uanset hvad den anvendes til.
Så længe man giver produktionsvirksomheder store rabatter på energiafgifter på privates og til dels service virksomheders bekostning, henter man ikke de store forureningsreduktioner, der ligger lige til højrebenet i industrien.
Når jeg bager, betaler jeg 3 gange så meget for varmen som bageren/brødfabrikken - det er konkurrenceforvridning - og jeg bruger endda VE (solceller).
Og så lige: Det er enkelt, at lægge afgift på CO2-belastning - men hvordan prissættes andre "miljøomkostninger" ved energiformerne? Partikler, SO2, NOx, arbejdsmiljø, fare i produktionsanlæg, forbrug af knappe ressourcer og affald - herunder radioaktivt?

  • 1
  • 0

Peter: Det er ikke engang simpelt at lægge afgiften på CO2, for hvordan vil du afgøre, om de somme tider store elmængder, vi importerer fra især Tyskland kommer fra kul, brunkul, atomkraft, vindmøller eller solceller? - Norge og Sverige er nemmere, for det er næsten alt sammen CO2-frit! - Og den strøm, vi ikke selv kan udnytte og derfor eksporterer: kommer den fra vind, kul, biomasse eller naturgas?
Og de træpiller, vi importerer i store mængder til el og varme: kommer de fra lande med reguleret skovbrug, så de er nogenlunde CO2-fri (bortset fra transporten).

  • 0
  • 0

Holger: Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at det ikke er HELT let at gøre nøjagtigt - specielt fordi el ikke lugter af kildematerialet. Men vi ved dog, hvad vi VIL beskatte, hvis der er tale om CO2. Der er også konvensioner om, hvornår CO2 skal indregnes og hvornår den er neutral (for træ fra skove med stabil vedmasse tæller kun den CO2, som bearbejdning bidrager med; affald er CO2-neutralt, fordi CO2'en ved fremstilling af varen er talt med en gang). Men du giver mig sikkert ret i, at de andre komponenter slet ikke kan værdisættes mod hinanden og mod CO2?

  • 0
  • 0

Jeg har stor respekt for folkene bag anbefalingerne om dynamiske elafgifter. Men jeg syntes ikke at de rammer skiven. Når man designer afgifter tænker jeg primært at de skal:
1. Være så simple som muligt.
2. Understøtte en grøn omstilling, hvor man får så meget miljø for pengene om muligt.
3. Sikre et provenu til statskassen.
4. Understøtte udvikling af produkter der kan generere gode jobs og eksport indtægter.
5. Undgå at forringe konkurrenceevnen ifht. omkringliggende lande.

For mig at se har man i udarbejdelsen af forslaget til de dynamiske afgifter været frustrerede over at fleksibilitet i elmarkedet pt. bliver meget dårligt betalt, og at det derfor dårligt kan betale sig at udvikle fleksible håndtag til elmarkedet. Som svar på dette er der så udviklet en dynamisk afgiftsmodel der giver "overbetaling" for fleksibilitet der ikke er brug for i elmarkedet (endnu).

Men jeg syntes at man har undervurderet at dette forslag skaber unødigt stor kompleksitet for myndigheder og private. Jeg nægter at tro på at det er denne afgiftsmodel der giver mest miljø for pengene, og jeg ser en pæn risiko for at forslaget vil være konkurrenceforvridende for nogle industrier.

Det jeg syntes at man burde gøre var at sænke afgifterne på el så meget som det nu kan lade sig gøre, og så skulle man arbejde med at fleksible/afbrydelige forbrugere fik billigere Nettariffer således at vi fik stimuleret store og små energiforbrugere til at elektrificere deres energiforbrug. På den måde vil vi også hurtigere få større spredning på elprisen, hvilket hurtigere vil gøre det relevant at udvikle de fleksible håndtag i gerne vil 😉

Så jeg håber at de gode folk bag anbefalingerne vil genoverveje deres anbefalinger og overveje om der kunne være andre og bedere veje til deres mål.

Mvh Jan Hvidberg

  • 0
  • 0

affald er CO2-neutralt, fordi CO2'en ved fremstilling af varen er talt med en gang)


Tjoeh...

Energinet har denne note i deres miljørapport for 2016:
"Note 6. I henhold til lov om CO Note 6. 2-kvoter regnes affald for at være CO2-neutralt. Affald indeholder imidlertid store mængder plast, der er fremstillet af fossile brændsler. Ifølge den seneste vurdering fra DCE er den fossile del af affaldet fastsat til 45 % af energimængden i affaldet. Beregningsmæssigt svarer det til at benytte en emissionsfaktor på 37 kg/GJ for CO2 fra affald."

Så juridisk har du ret.

  • 0
  • 0

Peter M: Enig i det hele, og jeg er især glad, fordi du bekræfter, at træ fra reguleret skov, som den danske, er næsten CO2-neutralt.
Det har længe været forklaret grundigt på REO.dk under FAQ, men faktisk er der "kompetente personer", der ikke har forstået det. Værst to medlemmer af den tidligere Klimakommission, hvor den ene argumenterer: De små nyplantede træer kan da ikke optage ret meget CO2, så der vil gå mange år, før der er balance...... !!!! - Nej, naturligvis kan de ikke det, men det er alle de mange øvrige træer, der hvert år vokser og optager præcis samme mængde CO2, som der frigives ét år fra de fældede træer.
Det er åbenbart svært at forstå! - så tak for opbakningen!

  • 0
  • 0

Kort til Jan Hvidberg: Enig i det meste, men du vil sikre, at "man får så meget miljø for pengene om muligt."
Det er ikke prisen, der er mest afgørende, men forsyningssikkerheden!
Selv hvis el fra sol og vind var gratis, ville de ikke levere el, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. Og det er tilfældet ca. 2000 timer hvert år.
Men desværre ved politikerne det ikke, så de drøner derudad under mottoet: Grønt er godt, og mere grønt er endnu bedre!!!

  • 1
  • 1