Maritim klimaaftale er hverken teknisk eller ambitiøs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Maritim klimaaftale er hverken teknisk eller ambitiøs

Illustration: Rafael Ramirez Lee, BigStock

FN's maritime organisation IMO er blevet enige om, at skibsfarten skal nedbringe emissionen drivhusgasser med 50 pct. i 2050 – sammenlignet med tallene fra 2008.

Det er en aftale, der er ret uambitiøs, men det fastsætter i det mindste nogle minimumskrav, forklarer Michael Prehn, underdirektør i Danske Maritime, der selv var til stede ved forhandlingerne.

»Den maritime industri har en udvikling, hvor vi hele tiden sparer brændstof og hele tiden sparer udledning – det gælder også CO2-udledningen, der hele tiden begrænses mere og mere. Den her aftale forudsætter ikke synderlig større anstrengelse, ud over hvad man alligevel kan regne med. Men det er en aftale,« siger han.

»Det er ikke det dårligst tænkelige resultat. Vi kunne have stået her uden nogen aftale, men det er på ingen måde det bedste resultat. Det er ikke engang det teknisk opnåelige resultat. Jeg tror sagtens, man kunne have lavet en ambitiøs aftale, der ikke havde skadet nogen, mens man gjorde det mindre risikofyldt at investere i teknologien.«

Mere politik end teknik

Michael Prehn mener, at det er ærgeligt, at aftalen er endt så diffus, at den ikke giver en klar retning. Paris-aftalen skal sikre, at den globale opvarmning bliver stoppet inden, Jorden er blevet to grader varmere, og formålet med aftalen var bl.a. at sikre, at den maritime branche sørgede for at reducere sin andel tilstrækkeligt, men det stiller den nye aftale ingen garanti om.

»Den her aftale sikrer ikke, at den maritime sektor lever op til Paris-aftalen. Den udelukker ikke, at man kan nå det, men den sikrer det heller ikke. Man kan ikke være sikker på, at den her aftale ændrer verden, men man kan godt håbe,« siger han.

Ved mødet oplevede han, at forhandlingerne i højere grad var politiske end tekniske. Flere lande fokuserede mere på, at det her var en brik i et større politisk puslespil end at forholde sig til de teknologiske muligheder for klimasikring.

Michael Prehn forklarer, at landene, der kæmpede for en stærk klimaaftale, var de grønne ilande og lande i risiko for at blive ramt af klimaændringer som oversvømmelser. På den anden side af bordet sad bl.a. USA, Brasilien og Saudi-Arabien og kæmpede en brav kamp for, at aftalen ikke blev til noget.

EU ønskede 70-100 pct.

Det Økologiske Råd ser også aftalen som utilstrækkelig, men er samtidig også glade for, at det trods alt lykkedes at få en aftale på plads.

»Det er utrolig vigtigt, at vi har fået en aftale, men det er klart, at den er alt for uambitiøs i forhold til, hvad der er brug for«, siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd, i en pressemeddelelse.

EU havde ønsket en reduktion på 70-100 pct., men det ville mange af de andre lande ikke være med på.

»Aftalen ligger en grundsten, som der nu skal arbejdes videre på. Det er vigtigt, at IMO hurtigt sætter handling bag målet og får igangsat konkrete tiltag, der kan skabe resultater både på kort og mellemlangt sigt«, siger Jeppe Juul.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et meget ambitiøst mål og for 100% helt umuligt, for så vidt det gælder energiforbrug.
Umiddelbart ser jeg heller ikke muligheden for at gå til 100% elektrisk fremdrivning, idet der kræves endog meget store energimængder ombord for at drive et skib gennem vandet.

Der ses allerede nu på hvorledes skibsskrog optimeres til mindste enegiforbrug, hvilket er meget afhænget af driftsmønster, ligesom der ses meget på hvorledes energi konverteringen ombord kan optimeres.

Dette kunne selvfølgelig være ønskeligt med endelige mål for en evt. besparelse, men da udgangspunktet ikke ligger fast eller er éntydigt bestemt er dette ikke en mulighed. Det kan gøres for nogle meget få entydigt bestemte skibstyper, eks. containerskibe og tankskibe.

  • 2
  • 0

Der er atomdrevne skibe og det har der været i 50 år.

Teknisk er set langt den bedste metode, og moderne reaktorer holder 25-30 år på en enkelt brændsels påfyldning.

Politisk og økonomisk er der masser af indvendinger, men det kan vi bare lave om på!

Mindre skibe må sejle på synth-fuel, hvis de skal være CO2 fri.

  • 7
  • 0

Norges fiskeflotta har katalysatorer som minskar utsläpp av farliga kväve oxider (NOx) men Danmarks kör på billigast tänkbara drivmedel på världshaven, samt saknar katalysatorer, vilket resulterar i att dansk handelsflotta skitar ner mer än övrig verksamhet i Danmark, Sverige, Norge och Finland, vad gäller svavel och kväveoxider.

CO2-hotet är vetenskapligt avvisat (ingen har kunnat finna ens en temperatursignal som funktion av ökad halt koldioxid i modern tid, jorden strålar inte ut mindre energi i det IR-band koldioxidmolekylen är verksam som växthusgas sedan satelliter började mäta för många årtionden sedan).

Tvärt om är det bra att mänsklig aktivitet minskar temperaturskillnader och därmed ökar den globala medeltemperaturen vilket sker i huvudsak genom konstbevattning.

När det gäller sjöfart så kommer massproducerade walkaway safe kärnreaktorer, ersätta dagens moderna och effektiva fartygsmotorer.

Därefter kommer frakten fördubblas per fartyg då drivmedelskostnaden försvinner.

Den största revolutionen inom sjöfart blir då manskapet flyttas till land och alla fartyg blir drönare, det kommer ske inom detta årtionde.

  • 0
  • 3