Manipulerede tobaksplanter producerer malariamedicin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Manipulerede tobaksplanter producerer malariamedicin

At trække artemisinin ud af en plante er ikke nyt i sig selv. Kinesiske Youyou Tu modtog en Nobelpris i medicin i 2015 for at trække trække stoffet ud af kinesisk malurt, Artemisia annua og bruge det som malariamedicin. Et resultat hun publicerede i 1981.

Men fordi den kinesiske malurt ikke gror så nemt i de områder, hvor malariaen hærger, kan det være svært for de malaria-ramte at skaffe medicinen. Men nu har forskere fra det internationale center for genetisk forskning og bioteknologi i New Delhi fundet ud af, at de kan manipulere tobaksplanten til at producere stoffet i terapeutiske mængder, skriver Cell Press.

Læs også: Nobelpris i medicin uddelt for behandling af flodblindhed og malaria

Artemisinin behandler malaria hurtigere end noget andet lægemiddel. Det kan rense blodet for den myggebårne parasit i løbet af 48 timer, fortæller forskerne fra Indien. Derfor har deres forskning været fokuseret mod, hvordan man kan gøre behandlingen tilgængelig for flest muligt.

Dræber mere end 400.000 årligt

Malaria inficerer mere end 200 millioner mennesker hvert år og dræber ifølge WHO mere end 400.000. Det er særligt Afrika og Sydøstasien, der er ramt og hvor der mangler medicin. Den er nemlig dyr - delvist grundet udvindingsprocessen, men hovedsageligt fordi den kinesiske malurt netop gror dårligt i de verdensdele.

Fremskridt i syntetisk biologi har muliggjort, at man kan producere artemisinin i gær, men fremstillingsmetoden er svær at opskalere.

Læs også: Gær med gener fra kinesisk malurt laver industriel malariamedicin

Man har tidligere forsøgt at producere stoffet i tobaksplanter, fordi de er nemme at manipulere genetisk, og fordi de gror godt i de områder, hvor malaria også trives. Men udbyttet af artemisinin har været for lavt.

Forskerne har brugt en totrins-transformation til at optimere produktionen af artemisinin i tobaksplanterne. I første trin fik de planterne til at danne transgenetiske kloroplastre. I trin to manipulerede de planternes genom. Det gav et udbytte, som kan bruges til noget.

Planten virker bedre end det rene stof

Ekstrakter fra planterne viste sig at kunne stoppe progressionen af inficerede røde blodceller in vitro, det vil sige i forsøgsglas i laboratoriet.

Læs også: Ny produktion af malariamedicin kan være skadeligt for miljøet

Forskerne forsøgte også at fodre Plasmodium berghei-inficerede mus med hele celler fra planten. Plasmodium berghei er en af de mikrober, der forårsager malaria. Resultatet blev, at det blev endnu mere effektivt til at angribe parasitten end ren artemisinin. Sandsynligvis fordi indkapslingen inde i plantecellerne beskyttede stoffets sammensætning mod nedbrydning af fordøjelsesenzymer.

Derfor samarbejder de indiske forskere med en forsker fra Pennsylvania Universitet for at kunne manipulere salat til at producere artemisinin. Salaten vil man kunne frysetørre til et pulver, der kan kommes i kapsler for en omkostningseffektiv levering.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først