www.seawaterfoundation.org/englishvideo.html
Kunne man ikke begynde, at dyrke mangroveskove ligesom i Mexico?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Mangroveskove og -sumpe består af tæt stående træer, buske og andre plantearter, som har tilpasset sig saltindholdet og tidevandet ved havkyster. De er kendte for deres tætte virvar af grene og rødder, som danner et rigt økosystem og beskytter plante- og dyreliv mod strømninger og storme.
I de seneste 50 år er 30 til 50 procent af verdens mangroveskove blevet afskovet i bestræbelserne på at skabe nye kystområder med opdyrket land. En ny undersøgelse fra det amerikanske forstvæsen USDA påviser nu, at det ikke var nogen god idé. For tilsyneladende har man undervurderet mangrovernes store betydning for det globale klima.
Internationale forskere har hidtil haft en relativ sikker forestilling om, at mangrover binder kulstof op til 50 gange hurtigere end konventionelle tropiske regnskove. Men først nu står det klart, hvor gigantisk stort det biologiske kulstoflager i virkeligheden er.
USDA har haft et internationalt forskerhold til at tage omfattende prøver i 25 mangroveskove langs det Indiske Hav og Stillehavet. Derefter har man analyseret kulstofandelen i biomassen over og under vandoverfladen.
Beregningerne dokumenterer, at verdens godt 15 mio. hektar mangroveskove gennemsnitligt indeholder omkring 1.000 ton kulstof pr. hektar - mere end fire gange så meget som i andre tropiske skove. Godt 20 procent befinder sig i den overjordiske biomasse, mens 80 procent befinder sig i op til tre meter dybe sedimentlag under vandoverfladen. Med deres fotosyntese forvandler planterne altså CO2 til organisk materiale i hidtil uset omfang.
Forskerne konkluderer, at selvom mangroverne kun udgør 0,7 procent af jordens tropiske skove, så resulterer deres ødelæggelse i, at der årligt lander ekstra 20-120 mio. ton kulstof i atmosfæren - svarende til 10 procent af den samlede CO2-udstødning ved afskovning. Med blot en beskeden indsats for at beskytte mangroverne, er det altså muligt at spare en overproportionel mængde drivhusgasser.
Den amerikansk ledede undersøgelse er netop blevet offentliggjort i fagbladet Nature Science. Den ventes at yde et væsentligt bidrag til REDD+, FN's globale aftale om skovbeskyttelse, der blev vedtaget på klimatopmødet i Cancún i 2010.
