www.seawaterfoundation.org/englishvideo.html
Kunne man ikke begynde, at dyrke mangroveskove ligesom i Mexico?
Mangroveskove og -sumpe består af tæt stående træer, buske og andre plantearter, som har tilpasset sig saltindholdet og tidevandet ved havkyster. De er kendte for deres tætte virvar af grene og rødder, som danner et rigt økosystem og beskytter plante- og dyreliv mod strømninger og storme.
I de seneste 50 år er 30 til 50 procent af verdens mangroveskove blevet afskovet i bestræbelserne på at skabe nye kystområder med opdyrket land. En ny undersøgelse fra det amerikanske forstvæsen USDA påviser nu, at det ikke var nogen god idé. For tilsyneladende har man undervurderet mangrovernes store betydning for det globale klima.
Internationale forskere har hidtil haft en relativ sikker forestilling om, at mangrover binder kulstof op til 50 gange hurtigere end konventionelle tropiske regnskove. Men først nu står det klart, hvor gigantisk stort det biologiske kulstoflager i virkeligheden er.
USDA har haft et internationalt forskerhold til at tage omfattende prøver i 25 mangroveskove langs det Indiske Hav og Stillehavet. Derefter har man analyseret kulstofandelen i biomassen over og under vandoverfladen.
Beregningerne dokumenterer, at verdens godt 15 mio. hektar mangroveskove gennemsnitligt indeholder omkring 1.000 ton kulstof pr. hektar - mere end fire gange så meget som i andre tropiske skove. Godt 20 procent befinder sig i den overjordiske biomasse, mens 80 procent befinder sig i op til tre meter dybe sedimentlag under vandoverfladen. Med deres fotosyntese forvandler planterne altså CO2 til organisk materiale i hidtil uset omfang.
Forskerne konkluderer, at selvom mangroverne kun udgør 0,7 procent af jordens tropiske skove, så resulterer deres ødelæggelse i, at der årligt lander ekstra 20-120 mio. ton kulstof i atmosfæren - svarende til 10 procent af den samlede CO2-udstødning ved afskovning. Med blot en beskeden indsats for at beskytte mangroverne, er det altså muligt at spare en overproportionel mængde drivhusgasser.
Den amerikansk ledede undersøgelse er netop blevet offentliggjort i fagbladet Nature Science. Den ventes at yde et væsentligt bidrag til REDD+, FN's globale aftale om skovbeskyttelse, der blev vedtaget på klimatopmødet i Cancún i 2010.
www.seawaterfoundation.org/englishvideo.html
Kunne man ikke begynde, at dyrke mangroveskove ligesom i Mexico?
Mauretanien i Vestsahara vil være et oplagt område at starte i.
Mauretanien i Vestsahara vil være et oplagt område at starte i.
Hej Bjarke og Michael
Hvorfor ikke dænge det meste af kysterne til med mangroveskov overalt på kortet hvor de burde kunne vokse?:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...
Store dele af middelhavskysterne
Mellemamerika
Persiske Bugt: http://da.wikipedia.org/wiki/Persiske_Bugt
Mangrove skal ligesom ikke kunstvandes - de skal bare have masser af sol og sikkert noget sand/grus. Næringsstofferne kom flydende med saltvandet ;-)
Seri people: http://en.wikipedia.org/wiki/Seri_people
Salicornia: http://en.wikipedia.org/wiki/Salicornia Citat: "... Salicornia europaea is highly edible, either cooked or raw.[4] In England it is one of several plants known as samphire (see also Rock samphire); the term samphire is believed to be a corruption of the French name, herbe de Saint-Pierre, which means "St. Peter's Herb."[5] ..."
Det kan kun gå for langsomt ;-)
Salicornia virginica: http://en.wikipedia.org/wiki/Salicornia_vi... Citat: "... The plant is one of the salicornia species being tested as biofuel crop as it is composed of [b]32% oil[/b] and being a halophyte [b]can be irrigated with salt water.[/b] ..."
Salicornia bigelovii: http://en.wikipedia.org/wiki/Salicornia_bi... Citat: ":.. The plant is up to [b]33% oil[/b].[2] The oil contains up to 79% linoleic acid and is functionally similar to safflower oil.[3] It can be used as a cooking oil and a replacement for more valuable oils in chicken feed. Domestic animals can be fed the plant as a forage.[4] The plant could also be a source of biofuel.[5] ... Fields of the plant have been [b]grown in wastewater[/b] from aquaculture farms in Eritrea and harvested for animal feed.[5] ..."
Salicornia: http://en.wikipedia.org/wiki/Salicornia Citat: "... Because Salicornia bigelovii can be grown using saltwater and its seeds contain high levels of [b]unsaturated oil (30 percent, mostly linoleic acid) and protein (35 percent)[/b],[7][8] it can be used to produce animal feedstuff and as a biofuel feedstock on coastal land where conventional crops cannot be grown. ... There are experimental fields of Salicornia in Ras al-Zawr (Saudi Arabia),[8] Eritrea (Northeast Africa) and Sonora (Northwest Mexico)[10] aimed at the production of biodiesel. The company responsible for the Sonora trials (Global Seawater) claims that between 225 and 250 gallons of BQ-9000 biodiesel can be produced per hectare (approximately 2.5 acres) of salicornia,[11] and is promoting a $35 million scheme to create a 12,000-acre (49 km2) salicornia farm in Bahia de Kino.[12] ..."
1 August 2012, Mangrove conservation is 'economic' CO2 fix: http://www.bbc.co.uk/news/science-environm... Citat: "... Mangrove habitats comprise less than 1% of all forest areas across the world. ... Their ability to capture carbon may be on average five times that of tropical rainforests, so they have become of interest to carbon-focused conservation strategists. ... Mangroves are being re-planted in some places, for shore protection and nature ..."
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard