Manglende sikkerhedssystem spøger igen i amerikansk togulykke
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Manglende sikkerhedssystem spøger igen i amerikansk togulykke

Illustration: Wikipedia

Det var efter alt at dømme et forkert indstillet sporskifte, der i weekenden udløste det voldsomme sammenstød mellem et godstog og et passagertog med 147 passagerer ombord. Det skriver blandt andre CNN om ulykken, som skete søndag nat lokal tid, da passagertoget var på vej fra New York til Miami.

Ulykken dræbte to Amtrak-ansatte og sårede mindst 116 personer. Den er dermed den tredje dødsulykke for den statsejede intercity-operatør Amtrak på bare syv uger og har på ny rejst kritik af sikkerheden i den amerikanske togdrift, blandt andet fra tidligere formænd for det amerikanske National Transportation Safety Board, som i øjeblikket efterforsker weekendens ulykke.

Det forkert indstillede sporskifte sendte passagertoget ind på det forkerte spor, hvor godstoget holdt parkeret, har den nuværende formand for National Transportation Safety Board oplyst ved en pressekonference.

Ifølge NBC var det involverede sporskifte ikke kontrolleret med sikkerhedssystemet Positive Train Control (PTC), og systemet kunne med stor sandsynlighed have forhindret ulykken. PTC svarer kort fortalt til det ATC-sikkerhedssystem, der bruges til at kontrollere togenes position på hovedstrækningerne i den danske togtrafik, og som kan forhindre togkollisioner såvel som afsporinger i høj fart. Det danske ATC-system bliver i øjeblikket udskiftet med det digitale ERTMS-system.

Læs også: Forsinket sikkerhedssystem kunne have forhindret mandagens togulykke

Efter en togulykke nær Seattle i december, som kostede tre personer livet, vurderede den amerikanske lektor i transport ved DTU, Steven Harrod, her i Ingeniøren tilsvarende, at ulykken kunne have været forhindret med PTC-systemet. Amerikanske myndigheder har registreret i alt 25 uheld fordelt over de sidste 20 år, hvor manglen på et sikkerhedssystem har udgjort en bidragende faktor.

Kongressen i USA pålagde tilbage i 2008 togselskaberne at implementere PTC inden udgangen af 2015, men deadlinen blev siden udskudt til 2018.

»Det er USA. Der er mange, som mener, at staten ikke skal regulere på det private marked, og derfor har det taget så langt tid at få det igennem,« sagde Steven Harrod i december til Ingeniøren.

»Jernbaneselskaberne laver en cost-benefit-analyse og konkluderer, at det ikke kan betale sig for dem. Deri må det indgå, at manglen på sådan et sikkerhedssystem koster 5-10 mennesker livet årligt«.

Amtrak har da også over de seneste år implementeret PTC-systemet i sine tog og på sine egne strækninger, men Amtrack benytter fortsat tusindvis af jernbanekilometer, som selskabet ikke selv ejer, og som ikke er udstyret med sikkerhedssystemet.

Hvordan kan det være muligt at køre mellem forskellige systemer uden daglige ulykker?
De må i USA have en anden tilgang til det, når vi ikke engang kan sende et tog i timen til Ringsted uden ERTMS.
Hvordan kan de overhovedet køre mellem Hillerød og Hundested uden alskens smarte systemer, når banen det meste af vejen er enkeltsporet? Der går næsten tog hvert tyvende minut i begge retninger.

  • 1
  • 8

Da jeg var på HFHJ, var der skam et sikkerhedssystem. Jeg tror ikke det er skrottet siden. Systemet er ret enkelt, når et tog forlader en station for grønt, spærres blokken mellem denne og næste station. Blokken fjernes først når der kører et tog ind på en station for grønt, enten den næste station, eller den hvorfra toget lige er kørt.. Men det var i det forrige årtusinde, det kan have ændret sig..
Så der er faktisk alskens smarte systemer mellem Hillerød og Hundested.

  • 2
  • 0

"Jernbaneselskaberne laver en cost-benefit-analyse og konkluderer, at det ikke kan betale sig for dem. "
Den slags beregninger er vist farlige i USA.
Ford blev i 1978 dømt for netop sådan en beregningsmetode, da de valgte at spare $11 per bil ved at lægge benzintanken på Ford Pinto i den farlige position bag bagakslen. Den første, der anlagde sag, fik godt $6,5 millioner i erstatning (-men kun fordi dommeren valgte at nedsætte juryens erstatning på $125 millioner).

  • 0
  • 0