Manglen på russisk gas truer: Berlin opfører stort varmelager for at sikre varme til vinter

Illustration: Vattenfall

Risikoen for nedlukning af russisk gas er nu så reel, at forsyningsselskabet Vattenfall er i gang med at bygge et stort varmelager i den tyske hovedstad Berlin.

»På grund af byens geografiske placering er Berlin-regionen endnu mere afhængig af russisk gas end andre dele af Tyskland. Derfor har vi virkeligt travlt,« lyder det fra Bettina Jarasch, der er klimaborgmester i hovedstaden, til AP.

Med en højde på 45 meter vil et cylindrisk rustfarvet tårn, der mest af alt minder om et gaslager, rumme 56 millioner liter varmt vand og bidrage til at holde de tyske hjem varme til vinter, selvom forsyningen med gas fra Rusland skulle ophøre.

Den termiske kapacitet fra anlægget er på 200 MW, hvilket skulle kunne dække en stor del af behovet for varmt vand om sommeren og en tiendedel af varmeenergibehovet om vinteren.

Den tekniske svaghed i de nuværende tyske fjernvarmesystemer er, at de ikke er designet til at lagre større mængder varmeenergi, fordi de hidtil har kunnet forsynes løbende med energi fra enten kul, gas eller affald.

Vandet i det nye reservoir, der opføres ved Vattenfalls Reuter-kraftværk i den vestlige bydel Siemensstadt, skal opvarmes næsten til kogepunktet ved hjælp af elektricitet fra tysk sol- og vindenergi, når spotprisen på strøm er lav eller under nul som følge af overskud af vedvarende energi.

Dermed undgår man at standse vindmøllerne, lyder det fra Tanja Wielgoss, der leder den svensk-baserede virksomheds varmeenhed i Tyskland.

Varmelageret, der kan opretholde en anvendelig temperatur i op til 13 timer, bliver Europas største af slagsen, når det bliver færdigt i slutningen af i år. I Holland er der dog planlagt et endnu større.

Danske lagre er endnu større

I Danmark findes i dag fem etaberede damvarmelagre. Tre i Sønderjylland (Vojens, Gram og Toftlund), ét i Marstal og ét i Dronninglund. Med sine 203.000 kubikmeter - eller 203 mio. liter - er Vojens det største af dem og altså knap fire gange større end det tyske. Alle de danske lagre er koblet op på store solvarmeanlæg.

Aalborg Forsyning havde planer om et nyt damvarmelager på 500.000 kubikmeter - eller 500 mio. liter - men det blev dog droppet pga. en ustabil undergrund til fordel for opførelsen af et mindre nyt varmelager, der som i Berlin er baseret på at opbevare varmt vand i ståltanke.

Ståltankene, der får en samlet kapacitet på 200.000 kubikmeter og placeres på den sydlige side af Limfjorden over for Nordjyllandsværket, forventes færdige i 2022-2023.

Emner : Energilagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hold i det mindste solenergi udenfor, da det mest er om sommeren det produceres, og om vinteren varmen skal forbruges.

  • 7
  • 32

Manglen på gas truer vist ikke kun i Tyskland: En hel del virksomheder her til lands har det sidste stykke tid søgt miljøstyrelsen om at få lov til at fyre med diesel i kedlerne i stedet for gas..

  • 13
  • 0

Jeg havde en solfanger på 25 kv.m. som kunne tippes over tagrenden efter solhøjden. Den sparede os for 1.000 til 1.200 liter olie om året. Den lavede jeg selv, og fik ros for kvaliteten af 2 ing. fra teknologisk inst. i 1989. Tyskerne kunne jo gøre det samme, og supplere med en brændeovn. Jeg skrottede den i 2011, kun fordi naboens træer blev så høje, at de konstant skyggede for solfangeren med 2/3.

  • 30
  • 1

Hold i det mindste solenergi udenfor, da det mest er om sommeren det produceres, og om vinteren varmen skal forbruges.

I følge artiklen er der tale om et korttidslager, intra døgn.

Berlin er knap 300 m syd for Gedser.

Solenergi kan holde det lager varmt omkring 200 dage om året, de resterende 165 dage vil vinden i gennemsnit klare halvdelen af dagene. PLUS den tid lavtrykket er tilstede.

Alt i alt kan dette ret lille lager, fint holdes varmt med VE ca 300 dage om året.

De resterende dage vil så typisk være der hvor VE ikke leverer strøm og der skal startes en gas-/dieselgenerator som foruden strøm også leverer spildvarme til fjernvarme kunderne.

Næste skridt er at erstatte gas/diesel med synfuel. (eller strøm fra et højtemperatur stenlager)

  • 16
  • 7

Måske burde jeg også have nævnt, at solfangeren nåede en temperaur på 83 grader, d. 21 december, altså årets korteste dag, fordi jeg kunne vippe den helt op mod solen, som lå meget lavt.

  • 30
  • 1

kun fordi naboens træer blev så høje

Skovtræer ud af beboelseskvarterer, så vi kan få sol i haven og på taget til el og varme.

Kæmper selv med naboens mastodont af en asp, over 20 meter høj og med en kæmpe krone, som står i hjørnet mellem hans sydlige og østlige skel, som er mit sydlige og vestlige.

Har tilbudt at betale for fældning, men nabokonen stiller sig på tværs. Det er så smukt siger hun, men må vride hovedet af led for at kunne se det. De må endda få brændet, så han slipper for at skære våde europapaller op til opvarmning.

  • 20
  • 10

@ Magnus -Jeg kunne ikke engang få lov til at skære toppen af træerne.

Ernst Eriksen

Når det nu var kommet så vidt, at du var nødt til at pille solfangeranlægget ned, så kunne det kun skyldes urimelige, selvglade, hensynsløse naboer og den antagelse passer fint, når du skriver " Jeg kunne ikke engang få lov til at skære toppen af træerne ". Derfor skrev jeg #14, at det ikke var mere end ret og rimeligt, at du tog sagen i egen hånd, da nu naboen ved hjælp af træerne forvoldt " skade " på dit solfangeranlæg, så det ikke kunne bruges mere.

Overvejede du i øvrigt at gå rettens vej ?,,, Selv om der ryger nogle mink i svinget ( som så nogle småfisk nok får ørene i maskinen af ) så bryster man sig ellers af at have et retssamfund i Danmark, så må der vel være et lovværk der slår hårdt ned på, sådan uhyrlighed som du har været udsat for ?

  • 7
  • 18

@ Magnus -Vi skulle påtvinges fjernvarme, og det var vi imod, fordi jeg havde regnet ud, at der vil blive et varmetab svarende til 51 % af vores forbrug, i hoved- og stikledning. Men der var en regel som sagde, at man var fritaget, hvis man havde 50 % VE. Jeg blev vældig modarbejdet af kommunen, som sendte de 2 ing. herned, i håb om at de vendte tommel fingeren nedad, men de gjorde lige det modsatte, og så blev kommune- ingeniøren endnu mere sur. Det var før solfangere blev alm. kendt. Mange var sure over, at vi havde gratis varme.

  • 12
  • 1

Næppe MWh. Lageret bør kunne rumme 3-4000 MWh. Men det er sandsynligt, at det kan sende 200 MW ud på nettet.

Folk skal bare vænne sig til, at ordet “kapacitet” både kan dække over produktionskapacitet og lagerkapacitet. Og selv om et lager ikke producerer noget, så kan det i en periode, indtil det er tomt, fremstå som en produktionsenhed over for det net, det forsyner.

  • 16
  • 0

Der er ikke noget nyt i det her. De fleste danske fjernvarmeværker har lager tanke. Har solfanger anlæg og elkedler. Desværre har danske politikere ikke rigtigt forstået hvordan det er med til at have et stabilt elnet.

  • 3
  • 4

Det er ikke en uskik at bruge et ord korrekt. Kapacitet er et anerkendt udtryk for kraftværkers produktionsevne.

Det er derimod en uskik at brokke sig vidensløst.

  • 15
  • 1

Vi har masser af varmelagre i Danmark. Det er de høje cylinderformede tingester, du ser ved siden af varmeværker og kraftvarmeværker.

Vi har også enkelte damvarmelagre, hvor en hel dam, f.eks. en nedlagt grusgrav, omdannes til overdækket varmelager, der kan gemme varme fra sommer til vinter

  • 14
  • 0

Ud over de større varmelagre som Allan Olesen nævner, så er der nogle private der har varmelagring i meget mindre skala, 500-2000L (akkumuleringstanke)

Oftest sammen med solvarme og pille/brændefyr, men enkelte bruger solceller og elpatron i stedet for klassisk solvarme.

Man kan roligt udvide og sige at alle centralvarme systemer indeholder en form for buffer, om ikke andet for at varmekilden ikke skal køre 24/7. I de fleste systemer er det både billigt og enkelt at forstørre bufferen, men forholdet mellem varmebehov om vinteren og hvad man inden for rimelighedens grænser kan akkumulere i et termisk lager betyder at kun døgnlagre er realistiske.

Skærbækværket har f.eks. 25.000m3 varmelager de kører til 120gr. og skulle kunne dække 8 timers forbrug.

Min egen 500l buffer til varmepumpen (anden historie pga lav ∆t) holder knap 1 time i aktuelle opsætning - dog går der et døgn før huset er føles koldt, men der hjælper inertien i huset også til.

  • 4
  • 0

Man har også lavet et jordhulslager et sted, ved at bore dybe huller i jorden, for med solvarme at varme undergrunden op. Hvor godt det er, og hvor det var kan jeg ikke huske, men det var nær et fjernvarmeværk.

  • 2
  • 1

Min egen 500l buffer til varmepumpen (anden historie pga lav ∆t) holder knap 1 time i aktuelle opsætning - dog går der et døgn før huset er føles koldt, men der hjælper inertien i huset også til.

MEn der kan du med fordele omstille så:

  • Varmeforbrugeren kan blande til fast fremløb (antager gulvvarme siden du siger lav dT).
  • Bruge din buffer som stratificeringstank
  • Øge dT i tanken ved lave eenrgipriser og/eller egenproduktion med VE.

Dermed øger du "eksergien" i tanken, men det kræver en blandesløjfe til varmekredsen og lidt styring til varmekilden. dT fremløb på 55K (35C til 90C) giver alligevel 0.5m3 * 1.16kWh/m3/K * 50K = 29kWh.

Nuvel over 60C er der ikke tale om private VP'ere.

Læg dertil din termiske masse i gulvet og husets vægge.

  • 7
  • 1

Nuvel over 60C er der ikke tale om private VP'ere.

Private VP kan nu godt levere højtemperatur, det går dog alvorligt ud over COP, højt kondenseringstryk medfører også mere støj fra kompressor og større belastning, større slid, nok en af grundene til at alle VP fabrikanter ikke gider højtemperatur VP.

Nogle går mod strømmen, DAIKIN ALTHERMA HØJTEMPERATUR kan for eksempel levere fremløbstemperatur på op til 85 C, men som ses i datablad så går det ud over COP. :-( http://varmepumperiet.dk/produkter/luft-ti...

  • 4
  • 2

men forholdet mellem varmebehov om vinteren og hvad man inden for rimelighedens grænser kan akkumulere i et termisk lager betyder at kun døgnlagre er realistiske.

Der er så her at fjernvarmen har sin ene fordel, de kan skalere varmelagringen nærmest uendeligt.

Den anden er at de kan sikre maksimalt udbytte af brændsel ved samproduktion i et kraftvarme system. (men de vil dog helt bare selv brænde dobbelt så meget brændsel af som nødvendigt, og gør alt for at undgå samproduktion)

Den tredie er at de kan tilbyde datacentre gratis fjernkøling, dyrt betalt af fjernvarmekunderne.

  • 2
  • 0

Jeg har selv lavet små eksperimenter med solvarme, en lille skrottet parabolantenne og lidt jern for at se hvor billigt man kan gøre det. Det er aldeles et eksperiment, og jeg har ikke haft nogen praktisk lagring andet end nogle gamle kaffekander, og der er næsten ikke brugt penge på det.

Men det lykkedes mig at lave badevand i 10 dage i stræk i sommervarmen 2020 og koge æg. I vintersolen kan jeg sagtens koge nogle liter vand.

Der er blevet eksperimenteret med forskellige metaller, dåser, gryder, kobberrør med pumpet vand, osv.

Det har meget stor betydning for effektiviteten, at anlægget har præcisionsindstillinger, og at parabolen har ren og glat.

Potentialet kan løftes yderligere ved at lave en heliostat og lave computerstyring af opsamlerens vinkel til solen, så den altid er præcis. også selvom anlægget "deformeres". Så langt er jeg dog ikke kommet endnu.

Har dog ikke mod på at lave et fuldt anlæg endnu, men det er meget inspirerende, at man kan hente så meget energi fra solen med hvad der praktisk taget er skrot.

Husk gode solbriller og lad være med at smide de gamle parabolantenner ud og giv dem hellere til dem der vil eksperimentere.

  • 9
  • 0

I vintersolen kan jeg sagtens koge nogle liter vand.

Spændende hvad du har gang i ;-) og her er link til Sergiy Yurko der har flere DIY eksempler som kan tjene til inspiration. https://www.youtube.com/watch?v=FZZlBw9uGRI

Jeg har ellers haft fornøjelsen at opleve en dansk vinter og opleve - 20C og solen skinne fra skyfri himmel og det var ikke et enkeltstående tilfælde, men skete jævnligt over vinterhalvåret, dog med højere temperaturer.

Når man nu er så velsignet fra naturens hånd i DK, så er det ikke til at fatte, at nogen kan se fornuft i eksorbitant dyr, tabsbefængt fjernvarme og store varmelagre og slutresultatet lader sig ikke fornægte, svimlende 12 - 14.000 kr for at holde varmen i et standardhus på 130m2. :-(

Henrik, istedet for at opvarme vand med solfangere, så skal du kaste dig over at afkøle solceller og derved vokse om virkningsgraden med op til 30 % samt bruge spildvarmen, det vil spare det danske samfund milliarder om året og sikre borgerne opvarming og komfortkøl i sommerheden til en brøkdel af hvad brugerne bliver flået for hos fjernvarmen.

Monter PVT solcellerne i en passende vinkel, så de giver som mest når solen står lavt i vinterhalvåret. I al almindelighed kan nu huset opvarmes direkte med afkølingsluften fra panelerne og overskydende ind på ventilationspumpen ( her er en som eksempel der også kan yde komfortkøl ) https://www.comfortzone.se/en/products/rxc65/

Her er link til PVT solcellerne: https://www.youtube.com/watch?v=Ow0BHlSZg5M

Nu har du et anlæg, hvor optimering af solcellepanelerne, mere end rigeligt forsyner ventilationsvarmepumpen og husets komfortniveau er helt i top og man kan gøre brug af komfortkøl med god samvittighed.

Som Nicolai H skriver i #35 så er det absolut en fordel med en tung konstruktion og en varmetank på 500 - 1000 liter sikrer at man kan optimere varmepumpen, da udetemperaturen er højere i dagtimerne og hvor solcellerne yder.

Oveni ovenfor nævnte skal du indregne nogle motoriserede ventiler i ventilationen og for eksempel en Aurdino til styring og så har du løftet opvarming ind i fremtiden, hvor hver enkelt borger kan bidrage til elektrificeringen af samfundet, ved hjælp af solceller, elbiler, indviduelle varmepumper, Mixergy varmtvandsbeholdere til at stabilisere nettet o.a.

  • 3
  • 7

@ Magnus Thomsen , det er noget af det bedste jeg har læst længe, jeg har haft de samme tanker. Men nu er jeg en gammel mand, der er ved at realisere andre løsninger vedr. VE. fordi tiden er til det lige nu. Det kom iøvrigt bag på mig, at forbruget af forsilt brændsel i EU er så stort som det er. Så kan jeg da bedre forstå, at klimaproblemet fortsat buldre derud af.

  • 6
  • 3

ad #28:

Det ene rigtige ord er "effekt", som måles i J/s eller W - eller afledte enheder.

Kapacitet er et ord med mange anvendelser - artiklens anvendelse er IKKE een af disse.

Altså: for et energilager, uanset type, er der TRE interessante (tekniske) måltal: - kapacitet = energiindhold - måles f.eks. i Joule (J) og afledte enheder f.eks. MWh. - ladeeffekt = hvor hurtigt kan energi tilføres - måles f.eks. i J/sek og afledte enheder MW - afladningseffekt = hvor hurtigt kan energi frigives igen - måles som ovenfor.

Måske er tabet interessant: forholdet mellem tilført og frigivet energi.

Det er svært at forstå, at det i dette forum kan give så megen polimik.

  • 11
  • 1

Da jeg stadig har absorberen liggende, og hængslerne stadig sidder over tagrenden, har jeg tænkt på at sætte det op igen, og købe solceller som termoplader. Naboen har fældet træerne, så dette er næsten fristende. Dagligt tager jeg et udendørs bruserbad, ved blot at stille et par plastikdunke med vand i bådeskuret som kommer op på 70 gr. En plastikdunk i solen med et lag bobleplast omkring, er næsten lige så godt, husk boblerne skal vende indad.

  • 4
  • 2

det er noget af det bedste jeg har læst længe, jeg har haft de samme tanker.

Ernst Eriksen. Det er økonomisk hårde tider for pensionister, småkårsfolk og især barnefamilier der må afskrive ferieture og kvalitetsmad til børnene og det var med det i mente, at jeg skrev #40 for at påvise, at der nutildags findes teknologi som kan reducere udgifterne til opvarming betragteligt, som så vil give luft i økonomien.

Jeg har været indover hus 2 x 82 m2 ialt 164 m2, bygget i henhold til BR 08 i DK og valgte ventilationsvarmepumpe model EX 50 der kan forvarme indblæsningsluften, samt gulvslangerne og varmt vand. Da ejeren er en af mine bekendte, så har jeg forbrugsdata der viser et totalforbrug af el i huset på 5.321 kWh, heraf har varmepumpen brugt 3.483 kWh og da kWh til varmepumpen heroppe koster 145 øre /kWh, så ialt 5.050 + 87,5 i målerleje, ialt 5.137,5 kr.

Det kan ses at almindeligt el-forbrug er lavt 1.838 kWh og det skyldes at alle hvidevarer er A+++, ledlys og knapt 500 kWh / år der hidrører ventilationen, er nu over på måleren hos ventilationsvarmepumpen.

Der er ikke udført noget energioptimering i huset, der ellers ville kunne sænke elforbruget til ventilationsvarmepumpen med 30 - 50 % ved hjælp af luftsolfanger i stil med Solarventi: https://solarventi.dk/

Heroppe er der oftest ingen soltimer i december og januar, middeltemperatur på 3,6 C i januar og samlede soltimer over året i snit 1.002 timer og der er fyringssæson hele året, skulle det ske at temperaturen en sommerdag når op på 15 C så er det forsidestof i aviserne.

I Danmark er det så meget lettere, 52 soltimer i snit i januar, middeltemperatur i januar på 1,6 C og 1.792 soltimer i snit over året, samt en fyringssæson der regnes at gå fra 1. oktober til 30. april.

Følger du anvisningerne beskrevet i #40, så vil selvsamme hus beskrevet ovenfor forbruge < 2.000 kWh el om året i Danmark til ventilation, opvarming og varmt forbrugsvand.

  • 2
  • 2

Magnus Thomsen, Det lyder som om du bor i Norge, siden du ikke oplever sol om vinteren. Vores søn har arbejdet i Tromsø nogle år,men valgte Danmark igen, da børnene blev så store, at de skulle i gymnasiet. Og så havde jeg først i 70-erne udviklet en varmepumpe som brugte ca. 10 % mindre strøm. Den sendte jeg ind til opfinderkontoret i Teknologisk Inst. hvor dr. tech. E. Kaiser mente, at min opfindelse var et forsøg på trække sig selv op ved hårene. Efter at jeg havde sendt ham nogle beregninger, ringede han mig op, og sagde at det var fantastisk det jeg havde fundet ud af. Han opfordrede mig til at søge patent på den, hvilket jeg gjorde. Desværre var den opfundet i Tyskland året før. Andre opfindelser har jeg offret penge og tid på, blot for at konstatere, at andre kom før mig. I modsætning til min kone, så ærgrer det mig ikke, så længe der er tale om fair play.

  • 4
  • 0

Det lyder som om du bor i Norge, siden du ikke oplever sol om vinteren.

Ernst Eriksen. Thorshavn Færøerne og her er klip fra SBI rapport:

"For boligbyggerierne er der et markant større energibehov på Færøerne end i Danmark, hvilket hænger sammen med den i gennemsnittet lavere udetemperatur, den længere opvarmningssæson, som i alle boligbyggerierne er hele året på Færøerne, og det mindre solvarmetilskud på Færøerne."

Jeg skal have bygget mig et nyt hus 2 x 168 m2 tilsammens 336 m2 og det vil læne sig op ad danske BR 18 og jeg må bare sidde her grøn i hovedet af misundelse over hvor langt nemmere det ville være om jeg boede i Danmark, at slippe med en billigere varmeregning.

Huset skal opvarmes med ventilationsvarmepumpe og sydvendt facade opbygget som luftsolfanger og ud fra beregningerne så vil elforbrug til opvarming lande på knapt 4.000 kWh.

På positivsiden så kommer der 43,4 MW vindmølleeffekt ind på nettet ud på efteråret og næste år yderligere 18 MW som sammen med værende 18 MW, så vil samlet vindmølleeffekt på nettet være 79,4 MW og kogespidsen er ca 55 MW og det vil alt andet lige betyde billigere strøm til varmepumpen. :-)

Færøerne er i ødrift og med så meget inverterstrøm, så bliver Mixergy varmtvandsbeholderen den optimale opvarmingsløsning, hvor borgerne kan støtte op om elnettet: https://www.youtube.com/watch?v=N8aGV3Z8dO...

  • 2
  • 1

Der har været en del forsøg med bølgeenergi på Færøerne, men resultatet hører man ikke noget om.

  • 1
  • 0

Der har været en del forsøg med bølgeenergi på Færøerne, men resultatet hører man ikke noget om.

Ernst Eriksen. Heldigvis har det kun været snak og ikke dyre praktiske forsøg og er der bølger, så er der også vind og så er det immervæk nemmere med vindmøller.

Heroppe bliver der lavet forsøg med tidevandsenergi, hvor Minesto har lavet forsøg betalt med støttekroner fra EU.

De tror nu så meget på ideen, at de nu skalerer op for egne midler, så det bliver spændende at følge med i. https://www.youtube.com/watch?v=Vf5OA4dSYIc

https://www.youtube.com/watch?v=M3rqLwdUmgM

  • 2
  • 0

Nu handler det jo om varmelagre, og her er det interessant hvad det kan rumme af m3 vand og dermed energi i MWh som afhænger af temperaturforskellen, samt hvilken kapacitet det kan aflade med i MW

53.000 m3 vand svarer til den vi har i Esbjerg. Vores største tank er 75.000 m3 på Fynsværket og nu kommer Aalborg som nævnt med samlet set 200.000 i tanke.

Afladekapacitten af en tank, der er koblet til nettet som trykholder er lige så stor som den kapacitet, der kanpumpes væk fra anlægget. Den kan sagtens være 2-300 MW som vi kender fra vores egne store tanke. Det har mange fordele, en af den er at det øger kraftvarmeværkernes fleksibilitet, så de kan generere fuld elkapacitet ved høje elpriser og samtidig producere varmen optimalt i løbet af et døgn eller to.

  • 6
  • 0

53.000 kbm. er lig med 53.000 tons i vægt, og så har jeg tænkt, hvordan man kan isolere i bunden. Står tanken på nogle søjler med isolering i mellem, eller er tale om ophængning i kæder.

  • 2
  • 0

53.000 kbm. er lig med 53.000 tons i vægt, og så har jeg tænkt, hvordan man kan isolere i bunden. Står tanken på nogle søjler med isolering i mellem, eller er tale om ophængning i kæder.

Varmetabet gennem bunden er af minimalstørrelse på så store akkumuleringstanke. Ved ikke tryksatte tanke starter man med lægge bunden ud på betonfundamentet, herefter følger første sidestykke/ svøb og toppen.

Efterfølgende bliver siderne "donkraftet" op, og sidste svøb bliver svejset til bundpladen.

  • 2
  • 0

Det fleste af os herinde kan lave et billigt gør det selv anlæg.

Vi vil også kunne overtage et hus med et gør det selv anlæg.

Men når vi skal sælge vores huse er det mest sandsynligt at det er en almen dansker der ender med at købe det.

Et teknisk "avanceret" anlæg den almene dansker ikke kan drifte, d en gennemsnitlige VVS'er ikke kan servicere, og den bygge sagkyndeder kal lave tilstandsrapporten ikke kan gennemskue.

  • Vil koste på salgsprisen !

Derfor er det valgt simple, rimelige standard og let overskuelige del løsninger til huset her.

Den samlede total kombination er lidt tungere at gennemskue uden en "Først 1, så 2, så 3,4,5... forklaring" på sammenhængen.

  • 1
  • 0

Varmetabet gennem bunden er af minimalstørrelse på så store akkumuleringstanke. Ved ikke tryksatte tanke starter man med lægge bunden ud på betonfundamentet, herefter følger første sidestykke/ svøb og toppen.

Lecabetonfundament med en densitet 600-800 kg/m3 har en middeltrykstyrke på 3-5 MPa som er en faktor 5-10 mere end hvad der er behov for og så er lagertanken isoleret i bunden og alt an på udførelsen billigere.

  • 2
  • 0

Den samlede total kombination er lidt tungere at gennemskue uden en "Først 1, så 2, så 3,4,5... forklaring" på sammenhængen.

Problemet er ikke nyt !. De der byggede pyramiderne blev registreret i hoved og røv og optegnelser findes efter årtusinder, der viser hvor mange, hvad mad, hvem der var i familie med hvem o.a men der findes ikke en eneste beskrivelse der viser hvordan man bygger en pyramide.

Du er også registreret allevegne, telefonaflytning, hvad for en telemast, blodprøver, hvor kortet er brugt o.a. Men da du er ingeniør og har bygget dit eget anlæg og i form af din uddannelse, har du ikke haft behov for at tegne noget ned, da det jo var så let for dig, så dør videnen ud med dig, ligesom vi ikke ved en sk.. om hvordan pyramiderne blev opført.

  • 2
  • 1

Til #56:

Man bruger normalt ikke vekslere på den slags tanke. Vandet i fjernvarmesystemet går direkte i tankene.

(Der kan så sidde vekslere længe ude i systemet for at veksle mellem to fjernvarmenet, f.eks. mellem ringledningen i København og forbrugernettene. Jeg har i mine unge dage bygget 4 stk. 50 MW vekslere til det formål, og de var ganske rigtigt meget effektive. Men de har ikke som sådan noget med varmelageret at gøre.)

  • 6
  • 0

kke vekslere på den slags tanke. Vandet i fjernvarmesystemet går direkte i tankene

Aha, det gør systemet noget billigere. Er der ikke driftsbøvl med at bruge fjernvarmevandet direkte i tanken ?

det Finske højtemperatur sandlager taget i brug, i første omgang kun til at opvarme vand

Jeg skulle lige til at poste samme historie : I Finland varmes en silo med sand op til 500 grader Celsius. Varmekapaciteten er 8 MWh, opvarmning er 100 kW når elprisen er lav. Når varmen skal bruges senere, sker det som booster for spildvarmen fra et datacenter (30°C ?) for at nå op på fjernvarmens temperatur på 60°C to 75–100°C .

https://www.rechargenews.com/energy-transi...

Det ser ud som en måde at bruge billig "overskuds"strøm, som lagres i dagevis. Når strømmen er dyr, kan varmen stadig tappes ud, men med lavt strømforbrug.

Jeg ville gerne vide hvordan sandvarmen lagres og tappes ud når der kun er mulighed/behov for at gøre det delvist. Sker det i sektioner, eller nøjes man med at ændre hele siloens temperatur med fx 100 grader?

I vandtanken sker opdelingen automatisk ved at vandet har forskellig vægtfylde afhængig af temperaturen, så varmt vand lægger sig øverst. Artiklen skriver at varme fyldes på og hives ud foroven, og modvirkes af koldt vand ind/ud af bunden.

  • 3
  • 0

Vi havde solfangeren koblet direkte på radiatorerne, derved blev fremløbs temperaturen ca. 10 gr. højeren end hvis vi havde veksler på. Det havde dog den ulempe, at jeg skulle tømme solfangeren hver aften, hvis udetemperaturen var under 10 gr. ellers frøs vandet, på stjerneklare nætter. En nat hvor udetemperaturen var 6 +gr. frøs solfangeren, og jeg måtte omlodde flere samlinger bagefter.

  • 3
  • 0

Jeg ville gerne vide hvordan sandvarmen lagres og tappes ud når der kun er mulighed/behov for at gøre det delvist. Sker det i sektioner, eller nøjes man med at ændre hele siloens temperatur med fx 100 grader?

Det er godt nok magert med oplysninger om sandlageret, men her er noget om ETS hvor der bruges keramiskt lagermedie i et højtemperaturlager på 250 kWh: https://www.youtube.com/watch?v=FHlwpiFORe...

Klip fra hjemmesiden: https://www.sussexrec.com/ets-heat

ETS units are available in room units, as a central furnace, and as hydronic units.

In ETS room units or furnaces, a heating medium composed of very dense ceramic bricks is combined with electric heating elements running through this medium. The elements are turned on during off-peak hours when we can charge a lower rate. The bricks heat up and then store the heat for hours inside the insulated cabinet. During peak hours, we cut off the heating elements and your ETS unit heats your home by operating a small fan that circulates air over the bricks, pushing heated air through your home. In a hydronic unit, the ETS unit's internal bricks are heated during off-peak hours and this stored heat is transferred to water using a heat exchanger, then is delivered to areas of your home as needed.

Ud fra vægten, så regner jeg med at temperaturen er oppe på ca 700 C når lageret er fuldt ladet og jeg har fået oplyst fra Steffes at fuldt opladet er tabet 1,5 kW, som så ikke er så galt når nu lageret står indenfor klimaskærmen.

Der nævnes at der bruges en vifte når varmen er luftbåren og varmeveksler når den er vandbåren, jeg har en mistanke om at viften også bliver brugt i vandudgaven.

Det samme kan muligvis være tilfældet i sandlageret, at man blæser luft omkring for at fordele varmen, men så skulle kornstørrelsen være i skærvstørrelse, om modstanden ikke skal være for stor.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten