Mangel på mikrochips tvinger Toyota til at skære voldsomt i produktionen

22. august 2021 kl. 09:3025
Mangel på mikrochips tvinger Toyota til at skære voldsomt i produktionen
Manglen på mikrochips kommer blandt andet til at gå ud over produktionen af modellen Prius. Illustration: Toyota.
Den japanske mastodont Toyota bliver nødt til at skære ned på den globale produktion af biler i september med hele 40% - en reduktion fra 900.000 biler til 500.000. Det skyldes pandemiens indvirkning på produktionen af mikrochips.
Artiklen er ældre end 30 dage

Corona pandemien har haft betydelige konsekvenser for forsyningskæder blandt stort set alle industrier, og produktionen af mikrochips er ingen undtagelse. Renault, Volkswagen, Fiat Chrysler, for blot at nævne nogle få, har alle meldt om produktionsstop i forbindelse med virussen. Det er ikke første gang, Toyota kommer med en lignende udmelding, men nu har de sat nogle konkrete tal på produktionsreduktionen.

Bilgiganten havde oprindeligt et mål om at producere 900.000 biler i løbet af september, men de er blevet nødsaget til at ændre det tal til 500.000. Det kommer til at påvirke modeller som Corolla, Prius og Land Cruiser.

“Vi undskylder meget for de gener, disse ændringer må have for vores kunder og leverandører,” udtaler firmaet i en pressemeddelelse.

Toyota kommer til at indstille nogle dele af produktionen på deres nationale fabrikker i Japan og kommer også til at nedskalere produktionen i Nordamerika, Kina og Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Chipkrise skifter karakter: Nu rammes smartphones i stedet for biler

I sidste måned måtte to japanske Toyota fabrikker også skære ned i produktionen af deres dyrere Lexus biler, da der havde været et corona udbrud på en partnerfabrik i Hanoi, Vietnam.

Efterspørgslen på mikrochips rækker ind i mange industrier

Som Ingeniøren også tidligere har beskrevet, er antallet af mikrochips stigende i biler, men de er altså ikke forbeholdt bilindustrien. Antallet stiger på grund af flere dele, der er afhængige af mikrochips - infotainmentskærme og kamerastyrede sensorer til parkering er et par eksempler.

Læs også: Chip-kaos: Færre biler ruller ud af fabrikshallerne de næste måneder

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men mikrochips har i mange år været en essentiel del af bærbare computere og meget forbrugerelektronik, og pandemien har altså ikke fået efterspørgslen til at falde - i 2020 blev der solgt op mod 300 millioner bærbare computere. Computerproducenterne har dog fortrinsret til at købe chips, da de betaler mere for CPU-chips, hvilket gør det sværere for bilindustrien at få fat i de nødvendige mikrochips.

Den skrantende fremstilling af halvledere har også været en årsag til, at produktionen af mikrochips er faldet så meget. Størstedelen bliver lavet på fabrikker i USA eller Asien, men EU, med Margrethe Vestager som primus motor, har investeret heftigt i en Bosch fabrik i Dresden, der skal levere halvledere til mikrochips i et forsøg på at imødekomme den store efterspørgsel på mikrochips. Fabrikken blev finansieret med 140 millioner euro som en del af ‘Important Project of Common European Interest’ (IPCEI).

Chipproduktionen til bilindustrien forventes at starte i september.

Læs også: Elektronik-topchef om global forsyningskrise: Det forværres uge for uge

25 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
25. august 2021 kl. 15:50

men ifølge dig kan jeg nok droppe den ide, for elbilfabrikanter laver slet ikke biler til "den gruppe jeg tilhører"

der er muligvis lysere tider forude - for dig (samt din 'gruppe')?:

Når Energistyrelsen nu opjusterer sine forventninger til udviklingen, skyldes det ifølge det nye notat en stribe af forskellige faktorer:</p>
<p>Helt centralt står den teknologiske udvikling i bilbranchen, der ifølge notatet vil betyde, at priserne på grønne biler forventes at falde "markant".</p>
<p>Dertil kommer, at bilproducenterne forventes at "mangedoble" deres antal af forskellige grønne bilmodeller over det næste årti, så manglende udbud ikke længere vil stå i vejen for danskere, der ønsker at køre grønt...

https://www.altinget.dk/artikel/loekke-droemte-om-en-million-groenne-biler-i-2030-nu-forventer-styrelse-at-det-sker

23
25. august 2021 kl. 13:34

Jeg har ofte fremført at jeg engang skal have mig en elbil, men ifølge dig kan jeg nok droppe den ide, for elbilfabrikanter laver slet ikke biler til "den gruppe jeg tilhører".

Før du forestiller dig, laves der ligeså mange biler med ICE som der laves kameraer med film, så det sker automatisk før eller siden, at "den gruppe du tilhører" ikke kan vælge mellem andet end elbiler.

Hvilke elbil-modeller din gruppe får at vælge imellem, bestemmes udelukkende af den gruppe, der køber nye biler.

Når det så er sagt, så laves der dog allerede elbiler i samme kategori som GT86, og der er flere på vej. Denne her har eksempelvis været på brugtmarkedet i mere end 10 år: https://www.theparking.eu/used-cars/tesla-roadster.html

Og du er da vist mere end normalt drevet af Tesla-aversioner, hvis ikke efterfølgeren tiltaler dig mindst ligeså meget som en GT86: https://www.tesla.com/roadster

Den kommer du dog nok til at vente nogle år på, inden den er til rådighed indenfor dit brugtvognsbudget, meeeen hvis du begynder at spare op nu ....

20
25. august 2021 kl. 11:39

Bilens elektronik er desuden beskyttet mod elektromagnetisk stråling fra bilens egen drivlinje, som indenfor bilens karosseri, er langt kraftigere end nogen tænkelig solstorm.

19
25. august 2021 kl. 11:33

.

18
25. august 2021 kl. 11:30

selvom vi får en Carrington Event solstorm.

Myten om solstormes effekt på elektronik, er en storm i et glas vand.

Der er intet belæg for at tro at microchips, indkapslet i karosserier og batterikasser, vil tage skade, endsige blive forstyrret, af solstorme.

Selv ikke mobiltelefoner, vil tage skade af solstorme, og hvis de bliver forstyrret, vil det alene være som følge forstyrrelser i mobilmasternes elforsyning.

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/myte-knust-solstorme-afliver-ikke-din-mobil

Det der vil blive påvirket, er elnettet (pga lange luftledningers store antenneeffekt), vejret og måske virale mikroorganismer.

Særligt vejret er interessant, fordi vi ikke har data på hvordan en solstorm, som den i 1859, vil opføre sig i en atmosfære, der siden er blevet 1,5 °C varmere.

Hvis det skaber tilstrækkeligt store oversvømmelser, kan der selvfølgelig gå nogle microchips til pga vandskade.

15
24. august 2021 kl. 21:49

Var det ikke en idé at begynde med at lave old school biler med manuelt gear, der ikke behøver chips? Retrofundamentalistiske klassikere, der ikke kan hackes og som vil køre, selvom vi får en Carrington Event solstorm.

14
24. august 2021 kl. 18:07

... er det ikke mangel på mikrochips der får Toyota til at skære i produktionen af biler. Det er Toyota`s manglende vilje til at producere elbiler !!! Så er den vist ikke længere... Fred med det :-) Aksel

12
24. august 2021 kl. 10:59

Dette citat må jeg have overset i oplægget.

Eller også glemte ing.dk bare at nævne det, selvom det står i den artikel, de selv henviser til - og i den, de henviser til, nævnes det også først efter bagateller som infotainment og bakkamera er nævnt - selvom Bosch understreger at det ISÆR er chips til el-drivlinjer, der er mangel på.

Dette er essentielt for sagen, fordi efterspørgslen til eldrivlinjer stiger exponentielt, hvilket ikke er tilfældet med infotainment og bakkameraer.

Men ing.dk har jo i årevis selv kolporteret bilindustriens budskab, om at fossilbiler ville være elbiler overlegne i årtier endnu. Om det er årsagen til at de hellere vil fokusere på den mindst essentielle del af problemet, ved de nok bedre end jeg.

11
24. august 2021 kl. 10:45

Kan Toyota ikke levere biler, med de funktioner der efterspørges, herunder batteri og eldrift, så køber de bilen hos dem, der kan levere, eller beholder den gamle.

Det har du en pointe i. Eksempelvis er det småt med elbilmodeller som tiltaler den gruppe jeg tilhører. Så Toyota - lav en elbilvariant af GT86'eren. Ingen af jeres konkurrenter gør noget lignende. De producerer bare SUV'er med æstetik som en MY lokomotiv.

10
24. august 2021 kl. 10:40

"Og så læg oveni at bilindustrien er i gang med en omstilling fra forbrændingsmotorer til elbiler, som også kræver flere chips til fx effektelektronik. Ifølge den store tyske underleverandør Bosch, er det især de mikrochips der bruges til styring af centrale komponenter som motor og effektelektronik, som der er mangel på for tiden."

Dette citat må jeg have overset i oplægget. Jeg læste at Toyota måtte skære drastisk i bilproduktionen, i øvrigt uden at nævne hvilke drivmidler der ligger under hjelmen.

Mon ikke bilproducenterne søger at levere de biler som efterspørges? Hvilke interesser har de mon i at lade deres biler stå tilbage i salgslokalerne? Det er nok med biler som med alt andet; Udbud og efterspørgsel.

8
24. august 2021 kl. 10:15

Det stak vist helt af i sporet. Jeg nævnte "den begrænsede elektronik" da jeg har forstået det således, at al elektronikproduktion trods alt ikke er ophørt. Derfor tænker jeg at den del der trods alt produceres bør gå til de primære funktioner, såsom motorstyring.</p>
<p>Hvis der så ikke er noget til overs til infotainmentsystemer og baksensorer - so be it.

Chip-manglen er især opstået, fordi efterspørgslen på elbiler er vokset hurtigere end Chip-leverandørerne har kunnet udvide kapaciteten.

"Og så læg oveni at bilindustrien er i gang med en omstilling fra forbrændingsmotorer til elbiler, som også kræver flere chips til fx effektelektronik. Ifølge den store tyske underleverandør Bosch, er det især de mikrochips der bruges til styring af centrale komponenter som motor og effektelektronik, som der er mangel på for tiden."

https://ing.dk/artikel/chip-kaos-faerre-biler-ruller-ud-fabrikshallerne-de-naeste-maaneder-242768

Du får ikke dækket meget af den efterspørgsel, ved at skære ned på infotainment og baksensorer.

Det tyder på at denne del af forsyningskæden, købte de store bilproducenters tåbelige argumenter, om at fossilbilerne ville være elbilerne overlegne i årtier endnu, og nu ligger disse bilproducener som de har redt.

7
24. august 2021 kl. 09:43

Det stak vist helt af i sporet. Jeg nævnte "den begrænsede elektronik" da jeg har forstået det således, at al elektronikproduktion trods alt ikke er ophørt. Derfor tænker jeg at den del der trods alt produceres bør gå til de primære funktioner, såsom motorstyring.

Hvis der så ikke er noget til overs til infotainmentsystemer og baksensorer - so be it. Selv ved fuld produktion ville jeg foretrække analoge funktioner til varmesystemet, sædevarme m.m. I dag er det ofte en 'trial and error' - øvelse at få liv i radioen og varme i kabinen og kørsel imens er typisk lovstridigt. En basic bilmodel med drejeknapper er mere intuitiv, så ingeniørerne i designafdelingerne bør bare komme i gang.

6
24. august 2021 kl. 06:49

Bare vent til vi en dag får en sol storm, der slår det meste elektronik i smadder. Satellitter, computere alt. Så skal i se chip mangel.

3
24. august 2021 kl. 01:03

Hvor mange år er det siden man kunne lave biler uden alle disse mikrohips?

2
23. august 2021 kl. 21:35

Citat; "Antallet stiger på grund af flere dele, der er afhængige af mikrochips - infotainmentskærme og kamerastyrede sensorer til parkering er et par eksempler."

Måske burde de tilegne den begrænsede elektronik til mere primære funktioner end disse "nice to have" funktioner.

1
23. august 2021 kl. 21:22

Fint, så er der jo 400000 kunder der kan nå at genoverveje om de virkelig i 2021 vil købe fabriksny bil der kan påfyldes fossil brændstof.