Mangel på kontrol gør energispareordning til tag selv-bord
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mangel på kontrol gør energispareordning til tag selv-bord

Energi-distributionsselskaberne har ikke haft nogen grund til at løse deres opgave med at gennemføre energibesparelser så billigt som muligt, og det ansvarlige ministerium har stort set ikke ført tilsyn med selskabernes omkostninger til ordningen.

Det konstaterer Rigsrevisionen i sin redegørelse til Statsrevisorerne om statens energispareaftale med energiselskaberne.

Læs også: Rigsrevisorer dumper ministerium for sjusk med energispareordning

En redegørelse, som sammenfattende konkluderer, at det ansvarlige ministerium – Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet – dermed ikke har sikret, at energiforbrugerne, der betaler gildet, får energibesparelserne så billigt som muligt.

Det er statsrevisorerne, der har bedt Rigsrevisorerne om at udarbejde den omfattende redegørelse, fordi de studsede over, at omkostningerne ved at spare 1 kWh steg med 25 pct. i perioden 2010-2016. Og fordi der samtidig var rejst mistanke om misbrug af ordningen.

Energiselskaberne indberetter besparelser til ministeriet og deres omkostninger direkte til Energitilsynet, som ikke har haft hjemmel til at kontrollere omkostningerne. Derfor har der reelt ingen kontrol været med, at omkostningerne er blevet opgjort efter reglerne. (Illustration fra beretningen)

Ordningen til for selskaberne

Reelt har Rigsrevisionen dog kun fået til opgave at kigge på ministeriets rolle i ordningen. Om så energiselskaberne reelt har misbrugt ordningen, viser beretningen altså ikke noget om. Men statsrevisorerne har dog anbefalet ministeriet også at få undersøgt mistankerne om svindel.

Læs også: Statsrevisor om energispare-beretning: Hver eneste side er rystende læsning

Civilingeniør og postdoc ved Aalborg Universitets afdeling for energiplanlægning Jakob Zinck Thellufsen, der har studeret energispareordningen, er ikke synderligt begejstret for den måde, som den har udviklet sig på:

»Når man læser Rigsrevisionens rapport, virker det, som om ordningen efterhånden mere er til for forsyningsselskaberne end for at skaffe forbrugerne billige besparelser. Når sparemålene er kommet op i den størrelse, kræver det virkelig, at man har stor tillid til forsyningsselskaberne eller et meget stort og dyrt kontrolapparat,« påpeger han.

Læs også: Minister femdobler kontrollen og sætter 115 millioner af til at finde fusk med energibesparelser

Jakob Zinck Thellufsen tilføjer, at det jo for eksempel ikke altid er i forbrugernes interesse, at solvarme, varmepumper og et effektivt gasfyr kan støttes via energispareordningen – men mere et udtryk for, at det passer ind i fjernvarme-, el- eller naturgasselskabernes kram.

Læs også: Organisationer raser: Minister vil bruge energisparepenge på varmepumper og biogas

Ingen regler og ingen kontrol

Når man nærlæser Rigsrevisionens beskrivelse af reglerne og ministeriets kontrol eller mangel på samme, så tegner der sig et billede af en temmelig lukrativ ordning for energiselskaberne: Frem til 2014 findes der for eksempel slet ingen regler for, hvilke omkostninger energiselskaberne må medregne.

Først i 2014 udsender ministeriet regler for, hvilke omkostninger selskaberne kan få dækket. Ud over betaling til administration, personale, brancheforeningen og til markedsføring af ordningen må selskaberne også tage penge for energispareprojekter, der ikke færdiggøres eller ikke resulterer i besparelser.

Læs også: Rådgivere raser: Energibesparelser er 100 millioner kr. for dyre

Ligesom de kan få dækket udgifter til de energispareprojekter, som ministeriet underkender i en stikprøvekontrol. Med andre ord er der ingen incitamenter for selskaberne til at finde så billige besparelser som muligt, konkluderer Rigsrevisorerne.

Troede, at Energitilsynet klarede opgaven

Hvad angår kontrol med de omkostninger, som energiselskabernes indberetter, og som energiforbrugerne så skal betale – så har den faktisk ikke eksisteret før i juni måned i år.

Ministeriet troede nemlig frem til 2016, at denne kontrol lå hos Energitilsynet, men det har tilsynet ikke haft hjemmel til. En afgørelse fra Energiklagenævnet slog dette fast i 2009, men det fik altså ikke nogen praktisk betydning.

Læs også: Minister lukker omstridt tilskudsordning for hulmursisolering

Først fra juni i år har Energitilsynet officielt fået kontrolforpligtigelsen.

Rigsrevisionen påpeger i øvrigt, at det er særlig vigtigt, at et tilsyn fungerer, når selskaberne ikke har nogen økonomisk tilskyndelse til at realisere energibesparelserne så billige som muligt.

Benchmark-data fejlbehæftet

Efter at flere, kritiske evalueringer indførte ministeriet dog i 2012 en benchmark og en omkostningsanalyse af selskaberne med de højeste spareomkostninger - for at prøve at begrænse prisen. Men ingen af delene får særlig gode karakterer af Rigsrevisionen.

Læs også: Minister inviterer til krisemøde om energispareordning

Først og fremmest fordi datamaterialet var fejlbehæftet og ministeriet ikke har kvalitetssikret materialet fra Energitilsynet. Heller ikke selvom Energitilsynet tydeligt har gjort ministeriet opmærksom på, at data var usikre og behæftede med fejl.

Jakob Zinck Thellufsen mener heller ikke, at ordningen i dag sætter ind dér, hvor der er mest brug for energibesparelser, nemlig i folks huse, som Ingeniøren tidligere har beskrevet:

Læs også: Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

Sovepude for politikerne

»Ordningen er blevet en sovepude for politikerne, som kan henholde sig til, at de gør noget. Men hvis man virkelig vil sætte ind på det vigtige bygningsområdet, så skal man tage helt andre ordninger i brug. For eksempel rådgivning og støtte til den enkelte boligejer,« siger han.

Han mener dog godt, at energibesparelser i industrien kunne varetages af en ordning, der ligner den nuværende.

Læs også: I fem år råbte konsulenter op: Imens blev milliarder spildt på spareordning

Siden 2006 er der indgået i alt fire, frivillige aftaler mellem energiselskaber og staten om, at selskaberne skal finde og realisere en vis mængde energibesparelser.

Aftalen er med til at dække Danmarks energispareforplitigelse over for EU.

Fiskekvoter

Aktieskat

Energisparetilskud

Firmaregnskaber

Fødevarevirksomheder

...

Kan nogen af jer komme i tanke om områder hvor "egenkontrol" ikke har kostet skatteyderne dyrt ?

  • 1
  • 0

tillid er noget man har mellem mennesker - ikke til en fjern centraliseret statsmagt der regerer med regulativer.

vi ender jo nok som sædvanligt med at hyre endnu en hær af djøffere til at kontrollere det, og opfinde flere regulativer...

(men håber dog vi en gang får øjnene op for decentralisering)

  • 1
  • 0