Hvad betyder det, at udenlandske studerende bidrager med det der svarer til 2 milliarder årligt til samfundsøkonomien? Hvor mange færdiguddannede er der tale om i én årgang der bliver i landet i udregningen? Er det omsætning, løn, skattebetaling eller hvad, de bidrager med?

Det er naturligvis let at udelukke udenlandske studerende, og dermed undgå betaling af SU. Men hvad er det dog for en molbo-løsning ?

Vi kan da ikke være så bundne af regler om "ligestilling" at det udelukker sund fornuft ? Folkepensionen udbetales efter en brøk, som udtrykker opholdstiden i Danmark. 10 år giver 25%, og så videre.

Hvor svær kan det være at finde regler som begunstiger unge mennesker, som er vokset op i Danmark - i forhold til tilrejsende ?

En helt anden sag er, at det måske for mange studieretninger - især STEM - er en fordel at uddanne udlændinge - også selvom en brøkdel rejser væk igen ? Mon ikke de er gode ambassadører for Danmark ? Mon ikke engelsk-aproget undervisning er en langsigtet fordel for danske studerende ?

Dette omfatter naturligvis ikke norske og svenske medicinstuderende, især, som kommer til Danmark fordi deres respektive lande har et absurd lavt optag på medicinske uddannelser (vist kombineret med urimelige karakter-omregninger).

Jeg forstår fortsat ikke hvordan flere af de ansvarlige partier kunne vedtage disse tåbelige ændringer - jeg valgte ihvertfald et nyt parti af den grund til valget.

Jeg tror ikke, at det hjælper noget at øge antallet af pladser på erhvervskandidatuddannelserne, for der er allerede nu ledige pladser på de fleste af dem.

Specielt udlændinge har svært ved at vælge erhvervskandidatuddannelser, da de fra dag et skal have en kontrakt med en virksomhed, og det kan være svært for studerende uden kontakter i Danmark. Det er svært nok for danske studerende at få virksomheder med på ideen.

Erhvervskandidatuddannelserne blev indført som en reaktion på Fremdriftsreformen, der forkortede kandidatuddannelserne. Man indså, at man tabte den værdi, der ligger i, at studerende har studierelevant arbejde ved siden af studierne, men man ville ikke indrømme, at Fremdriftsreformen var en fejltagelse, så man lavede i stedet en ordning, der kunne tillade studerende at gøre, som de altid havde gjort, dog med en masse restriktioner, der gjorde ordningen utiltalende både for studerende og virksomheder.

Hvis man gerne vil have flere udenlandske studerende, så bør det være på de ordinære kandidatuddannelser. Det er nemmere, og der er plads til begrænset erhvervsarbejde ved siden af. SU får EU-studerende alligevel kun, hvis de arbejder mindst 10-12 timer om ugen i Danmark. (https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/kan-udenlandske-studerende-faa-su). Studerende udenfor EU kan ikke få SU, og de skal betale for deres studier selv. Selvbetalere tæller i øvrigt ikke med til loftet for udenlandske studerende.