Mangel på stærkstrømsingeniører sender produktion ud af landet

Der er en fatal mangel på stærkstrømsingeniører herhjemme. Danmarks to største vindmølleproducenter, Vestas og Siemens, har begge flyttet dele af deres produktion til udlandet for at få den nødvendige specialviden inden for området.

»Manglen på stærkstrømsingeniører betyder, at vi ikke kan få lavet tingene så hurtigt, som vi skal. Og at vi måske skal lægge nogle af de opgaver, vi ville have lagt i Danmark, andre steder,« siger John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør i Siemens.

Hos Vestas har man også fundet det nødvendigt at udnytte firmaets globale fodaftryk til at rekruttere specialviden.

Ifølge uddannelsesleder fra Ingeniørhøjskolen i København, Per L. Jensen, ligger problemet i, at ingeniøruddannelserne og specielt stærkstrøm har et image, som er kedeligt og nørdet for dem, der overhovedet kender uddannelsen.

Hvad er stærkstrøm?

På Ingeniørhøjskolen uddanner de årligt 15 stærkstrømsingeniører, hvoraf 95 procent kommer fra et job som elektriker. Her ligger det andet problem nemlig. Meget få ved, hvad en stærkstrømsingeniør er, og hvad hans arbejdsdag byder på.

»Der er ikke nogen, der ved, hvad stærkstrøm er. Hvis du kommer ud til gymnasierne og spørger, hvad en stærkstrømsingeniør er, så ved de det ikke. Og hvordan kan man søge en uddannelse, når man ikke kender den,« forklarer Per L. Jensen.

Hos Banedanmark er det typisk vedligeholdelsen af køreledningsanlæg og forsyningsstationer, som stærkstrømsingeniører arbejder med. For tiden mangler den statsejede virksomhed ikke stærkstrømsingeniører, men teamleder Ole Løkkegård kan sagtens nikke genkendende til problematikken om at finde nye folk.

»Vi ved, at det ikke er de friskuddannede - altså dem, der kommer lige fra skolen - der er interesserede i de her job. For det er sgu ikke det sjoveste, det er sådan lidt nørdearbejde at være systemansvarlig inde hos os.«

Brug for mere synlighed

For at ændre det kedelige ry mener Per L. Jensen fra Ingeniørhøjskolen, at for eksempel vindmølleindustrien passende kan gøre opmærksom på stærkstrømsingeniørens vigtige indsats.

»Stærkstrømsingeniørerne er simpelthen usynlige, så industrien må gøre dem synlige på en eller anden måde. Ellers kunne man gøre noget radikalt og fjerne strømmen til København i 14 dage,« siger Per J. Larsen spøgefuldt.

Hos Vestas er man enig i, at det ingeniørfelt ikke fremstår særlig spændende, men man har dog ikke planer om at lave specifikke reklamer for netop stærkstrømsingeniører. I stedet fokuserer Vestas på at promovere vindkraft generelt.

»Vi gør vores for at gøre vindmøller mere sexede og gøre dem attraktive inden for mange forskellige områder. Men det er rigtigt nok, at som område lider vi jo stadig under, at ingeniøruddannelsen ses som lidt halvkedelig,« fortæller Kasper Ibsen Beck, Communication Director, Vestas Technology R&D.

Giv uddannelsen nyt navn

Det kunne også være en idé at finde et nyt navn til stærkstrømsingeniørerne.

»Selve titlen er underordnet, så jeg tror måske, man skal gå væk fra stærkstrøm og have lidt mere fokus på energi. For navnet kan måske godt virke som en barriere,« mener Per J. Larsen, der også forklarer, at man på Ingeniørhøjskolen har en linje, der hedder bæredygtig energi, og som minder en del om stærkstrømsuddannelsen, bortset fra at der her udelukkende er tale om at arbejde med bæredygtig energi.

Siemens' kommunikationsdirektør, John Finnich Pedersen, er enig i navneideen:

»Stærkstrøm har sådan lidt en gammeldags klang. Man kunne måske se stærkstrømsingeniører som energiingeniører i stedet, og det er nok mere populært.«

På trods af imageproblemer og et usexet navn vil der fremover blive endnu større behov for stærkstrømsingeniører, når forsyningsnettet skal konverteres fra fossile brændstoffer.

»Vi skal bruge flere stærkstrømsingeniører i morgen, end vi skulle i dag, fordi hele den elektriske infrastruktur i Danmark skal opgraderes,« siger John Finnich Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er ikke stærkstrømsingeniør men havde da en nogenlunde ide om hvad en stærkstrømsingeniør indeholdt allerede i 7 klasse. Folkeskolen havde på det tidspunkt en blå kasse med et pap kort omkring de forskellige uddannelser.

Jeg syntes ikke at man skal ændre navene på uddannelserne blot for at gøre dem mere sexet, ofte betyder det at uddannelserne bliver gjort mere brede/udvandet, hvilket ikke altid er en fordel. (Eks. Mat/Fys er indirekte ved at blive til en 4 årig uddannelse)

In min optik er en stærkstrømsingeniør en person der har en ingeniør uddannelse der som minimum har et basis indhold som opfylder kravene til EL-installatør. (Evt. kombineret med basis viden om Maskin Direktivet/Functional Safety).

Hvis uddannelsen bliver for bred, og med mulighed for at vælge kedelige (lov) fag fra, ender vi med at der ikke bliver uddannet ret mange ingeniører som kan sikre at maskiner og anlæg overholder maskin direktivet. (ink. LVD, EMC, ATEX etc.)

  • 0
  • 0

"Der er stor mangel på stærkstrømsingeniører. Men meget tyder på, at feltet er for nørdet til at kunne tiltrække nye studerende."

Her kan jeg så komme med insiderviden fra et par stærkstrømskurser på DTU, og fortælle at antallet af studerende på de kurser de seneste par år er steget! Nedenfor er et eksempel fra et højspændingskursus:

s04 - 19 studerende s05 - 15 studerende s06 - 19 studerende s07 - 22 studerende s08 - 19 studerende s09 - 20 studerende s10 - 39 studerende s11 - 54 studerende

Jeg vil være Stærkstrømsingeniør - sgu ikke energiingeniør.. puha :/

  • 0
  • 0

Det er vist lidt af en and. "Der er stor mangel på bla..bla.. men vi står ikke lige nu og mangler"..

Det er vist sådan et slags foregribende foranstaltning fra skuffen med "Det er altid de andres skyld"-indhold. Går det dårligt for et firma skyldes det jo altid noget i stil med at de ikke kunne få de rette medarbejdere eller dem de havde var for dyre. Moderne ledelseskultur er jo ikke blevet til andet end ansvarsfralæggelse.

  • 0
  • 0

Hvad med at bruge den engelske tittel Power ingeniør - eller P-ingeniør?

I mange sammenhænge sælger "power" godt.

  • 0
  • 0

Men her kunne det så være fint om IAK og IDA gav sig i kast med at opgive statistik for de enkelte uddannelsesretninger. Dette kunne måske være med til at flytte nogen, måske få flere elektrikere som går ledige lige nu til at kaste sig over videreuddannelse, hvis man virkelig sort på hvidt gik ud og dokumenterede hvor der er mangel. Det vil også være et fint værktøj i forbindelse med studievejledning på de tekniske fakulteter.

Mvh Mads Gorm Ingeniøruddannelserne på SDU http://www.facebook.com/dettekniskefakultet http://www.sdu.dk/ing

  • 0
  • 0

Da jeg blev stærkstrømsingeniør var der allerede en P-ingeniør ;) det var produktionsingeniørerne...

Der bliver generelt ikke uddannet ret mange stærkstrømsingeniører, da jeg læste var vi 7 på holdet i Odense og man kunne kun blive stærkstrømsingeniører i KBH og Odense, Aalborg havde vist tidligere uddannet stærkstrømsingeniører og de er vist nok startet op igen? Til sammenligning var de 30 på data/svagstrømslinjen og de bliver jo også uddannei i enhver by med respekt for sig selv...

Jeg ved ikke om det ville hjælpe at dele uddannelsen så man havde en desideret uddannelse for 10/60 kV og opefter og en anden uddannelse for 0,4/10 kV og nedefter... I dag er uddannelsen meget bred med effektelektronik, regulering, motorer, lavspænding og højspænding blandet sammen... Det ville måske gøre det letter at rekruterer folk :)

  • 0
  • 0

Jeg er uddannet elektriker og herefter stærkstrømsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København 2009. Lige nu læser jeg en 2 årig civilingeniør overbygning i ledelse ved Ålborg Universitet i København. En af grundene til at jeg læste videre efter stærkstrømsingeniørstudiet var at der var få jobs at få da jeg var færdig i 2009! :( Langt de fleste stærkstrømstekniske virksomheder havde på daværende tidspunkt ansættelsesstop, men det er da dejligt det ser ud til at det er ved at vende igen. Så kan det være der er chance for at få arbejde som stærkstrømsingeniør til januar! ;) Jeg mener bestemt ikke nødvendigvis at en navneændring er løsningen, jeg er helt enig i debatten om synlighed, men at "sælge" uddannelsen på et fancy navn tror jeg ikke er en go ide. Man vil måske få et kæmpe optag pga. et nyt navn, men størstedelen af disse nye studerende vil lynhurtigt falde fra igen når de mærker konsekvenserne af den forholdsvis tunge matematik og elektroteknik uddannelsen indeholder og som alle skal kunne evne ligegyldigt hvilket navn uddannelsen bærer. Hvad mener i?

  • 0
  • 0

Der er noget der ikke hænger sammen når en mand som Kristian Poulsen ikke kan få job. Samtidig er der "mangel" på stærkstrømsingeniører. Min erfaring siger mig at der ikke er nogen som kan forudsige fremtiden. Da jeg startede i lære som elektriker i 2006 fik jeg at vide at der ville mangle 5.000 elektrikere når jeg blev færdig. Hvad skete der? Nu er der 5 % arbejdsløshed for elektrikere så jeg startede på adgangskurset i august 2010. Kan jeg regne med at der er mangel på stærkstrømmere, når jeg er færdig? NEJ siger min erfaring mig! Men jeg ville selvfølgelig ikke læse stærkstrøm hvis jeg ikke "håbede" på et job indenfor branchen.

  • 0
  • 0

Samtidig er der "mangel" på stærkstrømsingeniører.

Propaganda - Hvis der var en mangel ville udbud og efterspørgsel presse lønnen op og rekrutteringsbureauerne ville begynde at ringe. Det er ikke tilfældet.

Det der er mangel på er ingeniører som vil arbejde for en skål ris om dagen i 12 timer. Dem er der nogle af i udlandet. Det er bare sådan at når de hører hvad en skål ris faktisk koster her i Danmark og at den er skattepligtig så gider de ikke den handel. De kan jo få det samme "derhjemme" og langt mere andre steder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten