Leder: Mangel på it-studiepladser rammer vores alles bundlinje
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Mangel på it-studiepladser rammer vores alles bundlinje

Danmarks store virksomheder siger det, konsulenthusene siger det, brancheforeningerne siger det, de faglige organisationer siger det, og regeringens egne tal viser, at det er en udfordring, der kun bliver værre: Der er mangel på skarpe it-kompetencer i Danmark.

Så sent som tirsdag i denne uge fortalte it-konsulenthuset Capgemini på forsiden af Børsen, at man må afvise opgaver – også fra etablerede kunder – fordi det ikke er muligt at skaffe medarbejdere med den rette profil. Og to andre store it-selskaber i Danmark, SimCorp og 7N, stemmer i og fortæller, at de nu alene udvider forretningen i andre lande, hvor det er muligt at finde de rette it-kompetencer. Regeringens egne prognoser viser, at der vil mangle omkring 19.000 it-uddannede i 2030, og ud over at ramme virksomhedernes vækstpotentiale kan det blive et særdeles alvorligt problem i en stærkt digitaliseret offentlig sektor, hvis ikke vi har folk nok til at udvikle og vedligeholde systemerne.

Derfor er det ganske uforståeligt, at der også i år er unge med både evne og vilje til at blive dygtige it-professionelle, som må se forgæves efter en studieplads. Nærmere bestemt er der ifølge en opgørelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse 772 ansøgere til en it-uddannelse, der lever op til adgangskravene, men alligevel ikke kan starte på en af it-uddannelserne, når der ringes ind til første semester på mandag. Ser vi alene på optagelsen inden for software-udvikling – et af de områder, som der er allerstørst efterspørgsel på fra erhvervslivet – er godt halvdelen af førsteprioritetsansøgerne afvist på både diplom- og civil­ingeniøruddannelserne på DTU, og på Syddansk Universitet har man afvist hver femte.

På det fuldt besatte IT-Universitetet (ITU) i København har man måttet afvise fire ud af ti unge mennesker, der allermest ønsker sig en uddannelse her. Det til trods for, at universitetet i 2016 begyndte at trække på økonomiske reserver for at udvide antallet af uddannelsespladser fra 240 til 380. Penge, som universitetet ikke kunne få tildelt fra den statsadministration, der ellers sideløbende ikke har svært ved at finde endog meget store millionbeløb til smarte it-projekter, der skal spare hænder i det offentlige, men som selvsagt kræver smarte it-hjerner, hvis målet skal nås. En håndsrækning fra dette års finanslov på ekstra 25 millioner kroner har lukket hullet på ITU efter den udvidelse, og universitetet oplyser, er der nu er planer om og økonomisk luft til at udvide med godt 100 pladser i de kommende tre år. Men med den aktuelle mangel på og udsigten til et behov for it-kyndig arbejdskraft, der kun vokser med udviklingen mod et endnu mere digitaliseret samfund, kan enhver sige sig selv, at 100 pladser forslår som en it-udvikler i Skat.

Manglen på it-kyndige er ikke alene et problem for landets store it-virksomheder og industrikoncerner, der bliver stadigt mere it-tunge. Den udgør også en stigende trussel for hele underlaget af dansk erhvervsliv, nemlig de mindre og mellemstore virksomheder, og ikke mindst for den stigende mængde af tekniske startup-virksomheder, f.eks. inden for AI-løsninger, fintech og medico, der skal tegne fremtidens erhvervsliv.

På konferencen Digital Frontrunners, som organisationen Digital Hub har arrangeret for at hjælpe digitale startups, var manglen på tech-kompetencer et gennemgående budskab. Direktøren for robotclusteret i Odense kunne således fortælle, at manglen på bl.a. softwarekompetencer er den absolut største udfordring for hele 78 procent af medlemsvirksomhederne på tværs af store og små startups og virksomheder, der har slået sig fast som unicorns.

Situationen er ganske alvorlig for Danmark. Vi har ingen naturlige råstoffer, og trods en stærk landbrugssektor kan vi ikke vedligeholde vores velstandsniveau som landbrugsnation. Vores stærkeste kort i den globale konkurrence er vores hjerner – og det, vi fodrer dem med. Derfor kan det kun gå for langsomt med at sikre, at der er uddannelsespladser nok til de mange unge, vi heldigvis efterhånden har fået til at brænde for it og de øvrige STEM-fag. Skal man nævne et par af dem, som også peger ind i et voksende kompetencebehov, er der den nye uddannelse AI og Data på DTU, hvor 156 førsteprioritetsansøgere skulle slås om 60 pladser. Eller civil­ingeniøruddannelsen i robotteknologi på SDU, som har måttet afvise en tredjedel af deres førsteprioritetsansøgere.

Socialdemokratiet og partierne bag regeringen slog allerede før valget fast, at de ville fjerne det berygtede omprioriteringsbidrag, der siden 2013 har tvunget uddannelsesinstitutionerne til at skære to procent af budgettet år for år. Hvis det gennemføres nu, kan vi nå et stykke ad vejen til næste år. Men nok er det ikke. Kan politikere ikke finde flere penge at smide i uddannelserne, må de have mod til at fordele pengene anderledes, så vi sikrer flest muligt uddannede it-kompetencer.

Der er også mange, der bliver afvist på de kunstneriske fag. Når det sker, slukkes en drøm hos et ungt menneske – det er selvfølgelig trist for den enkelte. Men når vi afviser en kvalificeret kandidat til en it-uddannelse, sætter vi landets velstand på spil – det rammer os alle.

/trb

Læs også: Kun 31 procent af københavnsk plastaffald bliver med sikkerhed genanvendt

Læs også: Forkerte tal om genanvendelse af plast chokerer kommuner


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Slaget for 2019 er naturligvis tabt.

Men måske kan ing.dk og IDA være med til at vinde krigen ?

Artiklen handler om een, teknisk, studieretning - med fokus på ITU.
Hvorfor ikke kigge alle de tekniske uddannelser efter, på alle lokationer, og starte en målrettet kampagne for at vise tåbeligheden i underkapacitet.

P.S.: Hellere spilde millioner på en ny luksusskole for Politielever, end bruge eksisterende bygninger ? Ebberød bank, hvor vi selv trykker pengene.

  • 1
  • 0

Regeringens egne prognoser viser, at der vil mangle omkring 19.000 it-uddannede i 2030

Idag er der 12824 jobopslag på Jobnet.

Så der kommer til om 11 år at mangle flere folk med IT kundskaber end der mangler i alle brancher idag

  • 2
  • 0

.. nemligt at manglen på villighed til at ansætte ældre medarbejdere rammer vores alles bundlinje.

Står der en dato fra før ca. 1970 på dåbsattesten, så er arbejdsmarkedet i det store hele lukket land.

Så måske lidt mere villighed fra arbejdsgiverne til at ansætte modne (og erfarne) medarbejdere, uden børn der er syge i tide og utide, osv. kunne være vejen frem - og hvis man så også slagtede den hellige ko at tro at det eneste der virker er overtrætte medarbejdere der sidder og producerer fejl på fejl over 50-55 timer om ugen, og i stedet tilbød nogle fornuftige ordninger, hvor man lod de erfarne lave et stykke kvalitetsarbejde 25-30 timer om ugen, så kunne bundlinjen også se helt anderledes ud.

Derudover har Jens meget ret, hvordan skulle der kunne mangle flere IT jobs i 2030, end der i dag tilbydes i alle brancher.

Er det endnu engang DI, DA, DE, mv. som stikker deres grimme fræjs frem, og plæderer for overproduktion (denne gang tales dog ikke om import af billig arbejdskraft) af arbejdskraft på statens regning, i stedet for selv at tage et ansvar.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten