Mangel på faste krav holder liv i farlige hormonstoffer

20 pct. af de unge danske mænd har dårlig sædkvalitet. Syv-otte pct. af de børn, der fødes i dag, fødes kun, fordi det er muligt at få fertilitetsbehandling. Og sådan kan man blive ved. Topforskerne kalder det bekymrende og foruroligende. Politikerne er enige i, at stofferne skal væk. Men vejen fra holdning til handling er svær, fremgår det af den nye kemikaliehandlingsplan, som udstikker den danske kurs på feltet for de næste fire år. Planen har netop været i høring, efter at alle Folketingets partier indgik en aftale om den sidst i oktober. Der er bred enighed om, at synderne bl.a. er de hormonforstyrrende phthalater, der stadig findes i vid udstrækning i for eksempel medicinsk udstyr. EU vil ikke forbyde phthalaterne, men kræver dog, at medicinsk udstyr med hormonforstyrrende stoffer mærkes fra marts. Det ville derfor virke naturligt, hvis politikerne pålægger de offentlige indkøbere fremover kun at købe phthalatfrit ind til bl.a. hospitalerne, når de kan - eller måske helt forbyder indkøb af udstyr med phthalater. Men regeringen er ikke klar til at skære igennem, så selvom oppositionen taler for forbud, er det i handlingsplanen endt med at der 'iværksættes initiativer, som kan bidrage til frivillig udfasning' af hormonforstyrrende stoffer i medicinsk udstyr. Bl.a. vil medicinsk udstyr uden phthalater blive kortlagt, så den viden er tilgængelig for indkøberne. »Det ville være det letteste i verden at sige; 'køb ikke produkter, der er mærket med, at de indeholder phthalater, med mindre der er en helt særlig grund',« siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht, der dog er glad for, at der bliver gjort noget på feltet.

Spørgsmålet er bare, om det er nok med frivillighed og vejledning. Brancheorganisationen Medicoindustrien påpeger, at industrien i flere aktuelle tilfælde oplever, at kommuner, der ellers købte phthalatfri produkter, går tilbage til de billigere udgaver med phthalater for at spare penge. »Det er et vigtigt problem og vi støtter, at man får udfaset de hormonforstyrrende stoffer. Hvis det offentlige mener det alvorligt med at komme af med de her produkter, så må de starte med at efterspørge de erstatningsprodukter, der er på markedet, og vise vejen. Men vi oplever, at det går den stik modsatte vej og at det er de sunde produkter, der udfases,« siger Medicoindustriens direktør Jens Kr. Gøtrik, der undrer sig over, at holdninger ikke er nok for de offentlige indkøbere, men at der måske skal et forbud til, før der kommer handling bag snakken.

Og det er ikke mangel på phthalatfri alternativer, der stopper regeringen og indkøberne. En af de virksomheder, der er klar til et forbud, er danske Coloplast, der inden året er omme kan tilbyde phthalatfri alternativer til alle deres produkter. »Det er intet problem for Coloplast, hvis politikerne beslutter, at det offentlige kun må købe phthalatfrit. Hvis samfundet virkelig skal den vej, kræver det også, at det offentlige sørger for efterspørgsel,« siger Coloplasts eksterne kommunikationschef Elisabeth Geday. Hun tror på, at vejledning vil have en effekt, for det vil gøre de offentlige indkøbere i Danmark mere bevidste om at undgå phthalater i deres indkøb, men understreger samtidig, at de phthalatfri produkter er 5-10 pct. dyrere og at det altså betyder noget i det offentlige indkøb. »Så det vil betyde meget for os, hvis man simpelthen lavede phthalatfri udbud, som vi har oplevet i Frankrig, hvor tre hospitaler for eksempel kun ville købe katetre uden phthalater,« siger Elisabeth Geday. Hun påpeger, at øget efterspørgsel nok også kan få prisen til at falde på de phthalatfri produkter, da det vil gøre det profitabelt at udvikle alternative blødgørere.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) kalder planen ambitiøs og påpeger, at det er en markant forøgelse, at der i alt er afsat 173 millioner til kemikalieindsatsen. En stor del af millionforbruget var dog allerede vedtaget ved lov og går især til implementeringen af EU's kemiindsats 'Reach'. Herudover er der bl.a. fokus på en af regeringens kæpheste - at nedbringe de administrative byrder, som Miljøministeriet pålægger erhvervslivet. Det skal derfor eksempelvis sikres, at virksomheder, der overholder lovgivningen bliver udsat for mindre kontrol. Forskernes og industriens umiddelbare kommentarer til handlingsplanen er derfor mere; 'der er intet overraskende, for der er intet nyt', 'den er så generel, at det er svært at være uenig' og 'så ukonkret, at vi afventer, hvad der rent faktisk vil ske'. Men sådan er det, når alle de danske partier skal kunne blive enige om noget, lyder det fra Folketinget. Politikerne har netop gjort en dyd ud af ikke at nævne bestemte stoffer, da det skal være videnskaben, der afgør hvor der skal sættes ind.

Der er nu ikke særlig meget til videnskaben i handlingsplanen på trods af, at alle råber på større viden om phthalater osv., så der kan sættes ind de rette steder. Godt nok bliver der nævnt, at det senere kan drøftes, om der skal laves et forskningscenter i hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter. Men kommer der mon handling bag ordene? Forskerne afventer: »Vi er glade for, at der er fokus på området, men der er også nødt til at være grundforskning, for vi skal vide meget mere om virkningsmekanismer, hvilken cocktail vi er udsat for, og hvilken betydning det har, så vi kan sige, hvor der er størst effekt ved at sætte ind,« siger Anne-Marie Andersson, der leder Center for Hormonforstyrrende Stoffer, som samler viden på området.

Videnskabelig dokumentation er ellers også afgørende, når det kommer til at ændre tingene på den internationale arena. Og det er netop internationalt, at Danmark skal satse, understreger DI, der ikke mener, at det fremgår tydeligt nok af handlingsplanen. »Det skal slås fast, at det internationale er omdrejningspunktet, for det giver ingen mening at lave en særskilt dansk indsats. Kræfterne skal derimod lægges internationalt, hvor Danmark godt kan få indflydelse - det kræver bare en stor arbejdsindsats af dygtige og velforberedte folk,« siger chefkonsulent i DI, Ulla Telcs. En styrket international indsats er et punkt i handlingsplanen, men ud over en enkelt million til det er det svært at gennemskue, hvad der præcis ligger i det. Der er ellers både centrale møder om den globale kemikaliestrategi SAICM og miljøkonventionen Montrealprotokollen samt miljø- og udviklingstopmøde i foråret 2012, hvor Danmark har formandskabet for EU og derfor har større mulighed for at sætte dagsordnen. Og Danmarks nylige succes med at sætte cocktaileffekten på EU's dagsorden og få samtlige af Europas miljøministre til at kræve, at Kommissionen kommer med et forslag til, hvordan forbrugerne beskyttes, viser, at lille Danmark kan gøre en forskel, hvis bare der sættes handling bag holdningerne.

Fakta: Kemikaliehandlingsplan 2010-2013

Det er der sat penge af til i planen:

46 mio. kr. til Reach, vurdering af kemiske stoffer og virksomhedsrådgivning.

21 mio. kr. til forbrugerkampagner.

16 mio. kr. til øget tilsyn og kontrol - særligt i forbindelse med Reach.

18 mio. kr. til gennemførelse af biociddirektivet.

  1. mio. kr. til især videnopbygning om hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter samt indkøbsvejledning.

2 mio. kr. til bl.a. videnindsamling om nanomaterialer.

1 mio. kr. til international indsats med fokus på globale aftaler.

1 mio. kr. til computermodeller, der kan forudsige kemikaliers effekter.

60 mio. kr. til videreførelse af Center for Hormonforstyrrende Stoffer, Informationscenter for Miljø & Sundhed, Videncenter for Allergi samt Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.

Dokumentation

Se aftalen bag og udkastet til kemikaliehandlingsplanen for 2010-2013
Kemikaliehandlingsplanen