Mangel på analoge elektronikingeniører
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mangel på analoge elektronikingeniører

Der er for få analoge elektronikingeniører i Danmark, og problemet vil blive værre i fremtiden.

Det spår blandt andre Brüel & Kjær, som står med problemer, når det kommer til rekruttering.

»Det er svært at finde analoge elektronikingeniører. Vi bliver nødt til at uddanne vores egne. Der uddannes stadig analoge elektronikingeniører, men det er i små tal. Vi sponsorerer faktisk studerende, der vælger at gå den vej,« siger ingeniør Alun Crewe, marketingchef hos Brüel & Kjær.

Det er især virksomheder, der arbejder med lyd, som har problemet inden på livet. De konstruerer nemlig analoge kredsløb til at bearbejde lydsignaler, før signalet bliver digitaliseret. Derfor gør problemet sig også gældende for virksomheden Reson, der fremstiller sonarer.

»Analoge elektronikingeniører er næsten umulige at få fat i. Det er den digitale elektronik, der trækker i de unge ingeniører. Analog elektronik er åbenbart ikke særlig attraktivt,« siger Mikael Nadelmann, direktør for global delivery ved Reson.

For at være præcis skal sonarens sensor indeholde en meget kompleks analog elektronik, der behandler støj i signalet.

»Det skal gøres på meget lille plads, og her skal man være smartere end lærebøgerne, derfor kommer en rigtig analog elektronikingeniør til sin ret,« siger Mikael Nadelmann.

Itek slår et slag for hardwaren

Mikael Nadelmann frygter, at problemet vil vokse om nogle få år.

»Typisk er det nogle få personer, der sidder med den analoge viden i virksomhederne, og de har typisk ikke så langt til pensionsalderen, så jeg er bekymret for fremtiden,« siger han.

Elektronik- og IT-industriens brancheorganisation Itek er gået i gang med at arbejde for at få uddannet flere analoge elektronikingeniører.

»Vi vil slå et slag for hardwaren. De, der har evnerne, er ved at blive lidt gråhårede,« siger Christian Graversen, konsulent hos Itek.

Men på DTU kender man tilsyneladende ikke til manglen.

»Jeg har ikke hørt om det før, men vi vil selvfølgelig gå i dialog med industrien, hvis der er en mangel,« siger direktør for Institut for Elektroteknologi Kristian Stubkjær.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Identifikation af særlige delfagområder indenfor analog elektronik der er brug for i virksomheden i fremtiden.

Identifikation af medarbejdere der har den nødvendige grundviden til efteruddannelse.

Aftale om undervisning: hvor undervises, hvordan undervises.

Aftale om individuel eksamen: hvor eksamineres, hvordan eksamineres.

Efteruddannelse startes i god tid før kompetencemangel problemet bliver aktuelt.

  • 0
  • 0

Der uddannes stadigt mange analoge ingeniører. Men om de kan få job som analog ingeniør er tvivlsomt. Mange arbejder indenfor digitale dele, signalanalyse, og modelleringen. Så en analog, kan godt "konverteres" til en digital.

Der uddannes flere digitale ingeniører, og softwarefolk, end analog ingeniører. Men der er også et langt større behov. Idag, er det første man gør, når man har et signal at digitalisere det. Derfor består det analoge arbejde, typisk i at forstærke signalet tilstrækkeligt, og herefter sende det til en A/D konverter: Den advancerede del af signal behandlingen flyttes til den digitale del. Det er korrekt, at der er en smule signalbehandling i den analoge del, da det for at forstærke signalet er nødvendigt at ikke tage alt uønskeligt med. I så fald, vil det svage signal overdøves af "støj". Det er mest et spørgsmål om, at signalbehandle tilstrækkeligt til at forstærke signalet, meddens den komplicerede del af signalbehandlingen gøres digitalt.

Hvert år, uddannes stadigt et hold analoge ingeinører fra de danske uddannelsesinstitutioner. Og jeg tvivler på, at disse har kunnet finde jobs indenfor det analoge område. Hvis jeg sender en ansøgning til Brüel og Kjær, som analog ingeniør, vil jeg næppe indkaldes til samtale - så jeg tvivler meget på, at den pågældende mangel har noget på sig. Problemet er måske nærmere, at de ikke synes de får tilstrækkeligt mange ansøgere, til at kunne vælge og vrage. Og er der under 20 erfarne ansøgere, vil de hellere uddanne en af deres egne digitale "op".

I øvrigt, var det måske en idé, at sætte en annonce i "jobfinder" i stedet for at brokke sig til pressen. Hvornår havde Brüel og Kjær et opslag, hvor de søgte analoge elektroingeniører sidst (og måske endog kunne bruge nyuddannede eller arbejdsløse)?

  • 0
  • 0

En smule ynkeligt af Brüel & Kjær. Da jeg var færdig sidste år, var jeg henne på DSE messen og snakke med virksomheden. Jeg havde gode karakterer/erhvervserfaring indenfor den analoge måleelektronik - ingeniøren på messestanden sagde mere eller mindre, at de kun havde brug for softwarefolk, samt at analog elektronik hørte gamle dage til...

Nu har vilkårene for forretningen så ændret sig, men ja - det er da en kreativ form for jobannonce :-)

  • 0
  • 0

Ja men det er jo billigere for firmaerne at de ikke selv skal betale for deres medarbejderes uddannelse.

Og det næste er at de analogt uddannede er lettere at fastholde i en digital verden. ;-)

Nu er der heldigvis nuanceforskelle på digitalfolk. I en lang årrække producerede DTU da elektroingeniører indenfor højhastighedssystemer, der godt vidste hvordan et udgangstrin ser ud og opfører sig, kunne regne på kapacitiv og induktiv krydstale og kunne gebærde sig i et laboratorium fra første arbejdsdag (de vidste at enhver fingerspids havde potentialet(!) til at smadre meget kostbart måleudstyr).

Noget der ser ud til at være slut med pensioneringen af visse medarbejdere samt prioriteringer af visse institutledere.

Desværre.

  • 0
  • 0

Jeg har efterhånden støt på en del svært kompetente analogfolk der sad og skrev C++ eller TCL-scripts, her ville det vel ligefrem være passende at bruge headhunters til at få den slags mennesker over i de rigtige stillinger - så har vi også fundet noget nyttigt de kan foretage sig ;-)

  • 0
  • 0

Nu skal man igen høre på, at der mangel på analoge ingeniører. Det kan jeg ikke få øje på.

Jeg er analog ingeniør og får afslag på afslag på diverse jobsøgninger. Men problemet er sikkert at man mangler UNGE ingeniører.
Min dåbsattest siger at jeg er over 50 år, men dem er der åbenbart ikke mangel på.

Jeg betragter derfor artiklen som en joke i disse finanskrisetider.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten