Mangedobling af CO2-pris skal gøre trafikken grønnere

Plus28. februar 2020 kl. 05:009
Mangedobling af CO2-pris skal gøre trafikken grønnere
Politikere skal finde et niveau, der passer til ambitionerne Illustration: Ingeniøren.
I Sverige koster det 4.900 kr. at udlede et ton CO2, når man regner på samfundsøkonomiske omkostninger af ny infrastruktur. I Danmark koster det højst 427 kr.
Artiklen er ældre end 30 dage

Transport Politikere skal finde et niveau, der passer til ambitionerne

ula@ing.dk

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
29. februar 2020 kl. 22:44

Carsten: Det er fint at være positiv og tro på, at det hele nok bliver bedre. Men i Danmark har vi tradition for, at elproduktionen skulle indrettes, så vi var sikre på at samfundet får livsvigtig el - helel tiden. Derfor var det før energikrisen i 1973/74 olie, der leverede vores el. Så blev det kul, og elværkerne forsøgte at få kernektraft (1975) ind el-forsyningen. Men da man politisk ønskede at udfase først olien, så droppe kernekraften og så neddrosle også kullene og bygge vindmøller ... - ja, så gik det hele amok, og man satsede på især vindkraft, der er uberegnelig og svinger mellem nul og maks på få timer. Men det gør ikke noget, for det kaldes "grønt", og alt grønt er godt! Og så kommer de "positive folk", som f.eks. Carsten og gætter på, at det nok skal gå, for vi bliver bedre til at regulere og lidt bedre til at bruge strøm, når der er mest af den. Og så satser vi på, at vi kan sælge overkud af el, - og købe det meste, når det ikke blæser. - Det hele skal nok gå!!! Det er et totalt brud på det gamle system, der hele tiden skulle levere el, når der var brug for den. Det hele er blevet politisk styret i stedet for teknisk styret. Og det går godt, så længe, Sverige, Norge (og Tyskland) kan og vil købe strøm, når møllerne drøner rundt - og levere strøm, hver gang det ikke blæser! Batterilagring af strøm er stadig "en by i Rusland", fordi det både er ultradyrt og ressoucekrævende.

8
29. februar 2020 kl. 21:29

Det er uheldigt hvis nogen af os står meget fast på "religiøse"overbevisninger. Holger har absolut ret i at det med de nu kendte teknologier ikke er relevant at tro på en total, eller blot en 50% flyt fra fossile brændsler til vind og sol. P.H.K. har på den anden side ret i at mange af de nødvendige teknologier bliver forbedret, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid før kurven for kapacitet (værdi) og pris krydser, jeg er 61 år og nå næppe at se det, mine børn på 23 og 25 ser det formodentlig heller ikke. Måske kan vi enedes om at vi som samfund i de senere år har investeret kraftigt i vindmøller, i det mindste bør vi kunne enedes om at investering i vindenergi bør give størst mulig afkast, både klimamæssigt og økonomisk. Skønt jeg ikke er i stand til at opstille en matematisk model som beviser det, er det min faste overbevisning, at både miljø, økonomi og velfærd vil vinde ved en omlægning af elafgiften, angående transmissionsafgiften er jeg måske noget i tvivl. måske bør den baseres på størrelsen af vores forsikring, forsikringen skal så ikke nødvendigvis være elværkets sikringer i skabet.

Og det er latterligt at opgøre vor klimabelastning på baggrund af produktion. Det gør jo danske klimaforkæmpere til potentielt de værste klimasvin, når de forårsager udflytning af en produktion.

7
29. februar 2020 kl. 12:07

P-H K: Jeg har ikke for vane at benytte ord som "vås" i en offentlig debat. Og slet ikke påstå, at andre snakker imod bedre vidende, f.eks: "- og du ved det". Og jo, jeg ved det: prisen på et batteri, der i Danmark kan gemme el til en periode på blot to uger uden vind, er så svimlende, at det skal være op imod 100 gange billigere. Pr hukommelse koster det mindst 1000 mia kr + bygninger, styreelektronik og vedligeholdelse. Altså oveni prisen for møllerne. Og hele Europa (og Verden???) skal vel også gøre det? Og værst: det er så ressouce-forbrugende, at rettænkende miljøfolk bør nedlægge veto imod det. - Og du ved det !!!!! (:-) Eneste undtagelse er lande med vandkraftværker. De kan gemme el, men det er vand, de gemmer, - og det kan man meget simpelt!

5
28. februar 2020 kl. 22:53

Thomas: Det faldende CO2-udslip fra elproduktionen kan kun fungere, så længe vore nabolande kan og vil købe og sælge strøm, hver gang møllerne over- og underproducerer el. Så det er "lånte fjer" du pynter os med!

Det er noget vås Holger, og du ved det.

Prisen på både solceller, vindmøller og grid-scale batterier bliver ved med at falde, så det er kun et spørgsmål om tid og penge før den hurdle er borte.

6
28. februar 2020 kl. 22:54

Thomas: Det faldende CO2-udslip fra elproduktionen kan kun fungere, så længe vore nabolande kan og vil købe og sælge strøm, hver gang møllerne over- og underproducerer el. Så det er "lånte fjer" du pynter os med! Carsten: Enig, men det kræver, at vi har "aktive elmålere", der kan slukke og tænde for en del af vores eludstyr, når møllerne kører og ikke kører. Og nu, hvor det (hos mig) blot er dyrt mellem kl. 17 og 20 i vinterhalvåret, passer det slet ikke sammen med vindmøllernes varierende effekt. Og du har en fejl: Det er biomasse, der yder det største VE-bidrag i Danmark. Meget større end møllernes. Theo: det er aldrig dumt at spørge! - Klimaloven omfatter CO2-reduktion for hele energi- og klimapolitikken. Så handlingsplanen må også skulle omfatte det hele. - Og ellers er det mig, der er dum! Min private mening er, at man IKKE kan blive enige om en handlingsplan, der fører til målet!!! - Jo, for ellers kunne man jo have gjort en masse allerede nu! Og så vil jeg gentage her: Selve målet: 70 % i 2030, er faktisk klima-FUP! - For mindst halvedelen af CO2-reduktionen frem til nu skyldes enorm vækst i importerede varer fra især Kina + en del virksomheder, der er flyttet udenlands siden 1990. Så globalt set er det HELT UMULIGT at reducere så meget, som der står i politikernes regneark! Det er faktisk det, man engang kaldte "en fis i en hornlygte". - Pu-ha! (;-)

4
28. februar 2020 kl. 19:53

Undskyld, hvis jeg spørger dumt, men handler ovenstående om effekter af statslige investeringer i infrastruktur, dvs. veje, broer, tunneler, jernbaner, vindmølleparker, elnet, gasnet....? Handler det også om afgifter på biler ? Jeg bliver forvirret, når jeg læser de øvrige kommentarer.

3
28. februar 2020 kl. 15:50

Ja Holger. Men det er forholdsvis enkelt, hvis man gør elafgiften til en % sats af elprisen, så ville store dele af forbruget blive flyttet til tider med overskudsproduktion. med en afgift på ca 1000%, ville der være et rimeligt økonomisk incitament, i at ændre vaner og installere kontakture, på sigt tænde eller slukke på basis af aktuelle pris, som aflæses online. Et sådan afgiftsystem vil også effektivisere udnyttelsen af vindenergien, uanset om man elsker eller hader vindmøllerne, må man erkende at de er det absolut væsentligste bidrag til vedvarende energi her i landet, derfor er det fornuftigt at indrette os på en måde som tager hensyn til vindenergiens styrker og svagheder.

2
28. februar 2020 kl. 15:36
1
28. februar 2020 kl. 15:26

Det lyder fint at regulere også bilsalget vha CO2-afgifter. - Men politikerne har nu gennem en årrække sænket prisen på benzin- og dieselbiler, og ikke støttet salget af elbiler. Resultat: kun 2% af bilsalget udgøres af elbiler. Så desværre er handlekraften næsten lig nul! Desuden er det særdeles indviklet at fastsætte retvisende CO2-afgifter på biler. Der udsendes jo CO2 både ved produktion af biler, og når de kører. Og der er stor uenighed om især elbilers CO2-reduktion, når produktionen af bil og batterier skal vurderes. Så mit gæt er, at man IKKE kan blive enige om bare nogenlunde acceptable CO2-afgifter på bilerne. Heller ikke el til el-bilerne er simpelt at vurdere. Strømmen kommer fra kul, gas og biomasse plus importeret vandkraft og atomkraft. - Så der skal findes en gylden middelværdi! Det er simplere i Frankrig og Norge, hvor strømmen kommer fra kernekraft og/eller vandkraft, så der udsender elbilerne slet ikke CO2.