Mange værksteder snyder med dieselbilers NOx-filter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mange værksteder snyder med dieselbilers NOx-filter

De danske synshaller kan ikke måle NOx, som er en væsentlig del af den luftforurening, dieselbiler udsteder. Der er derfor frit spil, når et antal danske mekanikere tilbyder ejerne af dieselbiler at bypasse bilens system til rensning af de sundhedsskadelige NOx-gasser, fremfor en reparation i 15.000 kroners klassen, når systemet volder problemer.

Læs også: Minister efter VW-sagen: Ingen danske stikprøver af emissioner

Hos Chip-it tilbyder de at lukke dieselbilers EGR-ventil for 1.499 kr. EGR ventilen er den enhed i motoren, der skal sikre, at bilens NOx forurening reduceres. Når der lukkes for ventilen, reduceres udledningen af de farlige NOx-gasser ikke længere. Til gengæld kører motoren bedre, og ejeren slipper for en stor værkstedsregning til udskiftning og rensning af NOx-systemet.

‘Med en lukning af din EGR ventil optimerer vi din motorstyring, så ventilen ikke længere ødelægger køreglæden. Man vil opleve en helt anden bil med et meget mere jævnt træk og en bedre reaktion på gassen,’ skriver Chip-it på deres hjemmeside.

Manøvren, hvor EGR-ventilen lukkes kaldes i fagsprog for EGRMODE eller EGR-off.

En fristende pris

EGR ventilen sender en del af bilens udstødningsgas retur via indsugningen og reducerer herved den totale udledning af NOx-gasser. Problemet med reduktion af NOx-gasser via EGR-ventilen er, at både ventil og indsugningssystem med tiden soder til og i værste tilfælde går i stykker. Regningen for udskiftning af EGR-ventil og rensning af indsugningssystem koster ifølge værkstederne op imod 15.000 kroner. Derfor vil en lukning af EGR-ventilen til små 1.500 kroner være fristende for bilejerne.

»Vi oplever tilsodning af EGR-ventiler på dieselbiler, der ikke har kørt mere end 25.000 kilometer,« siger Mikkel Amdy fra firmaet Stage3, som specialiserer sig i chiptuning af biler.

Ny og brugt EGR-ventil. Soden i den brugte ventil sender bilen på værksted, hvor ventilen i mange tilfælde bypasses i stedet for en noget dyrere udskiftning Illustration: Ing

Ulovligt uden konsekvens

Når der lukkes for EGR-ventilen udfører motoren ikke længere nogen reduktion af NOx-gasser og forurener derfor langt mere end det tilladte.

Hos Teknologisk Institut kender seniorkonsulent Michael Grouleff Jensen godt til effekten af at lukke for EGR ventilen på dieselmotorer og bekræfter, at det løser problemet med tilsodning af bilernes indsugningssystem.

»EGR systemet har ofte en negativ effekt på dieselmotoren,» siger han

Han slår dog fast, at manøvren ikke er lovlig. Men han fortæller også, at de danske synshaller ikke har nogen mulighed for efterfølgende at kontrollere forholdene.

»De danske synshaller har ikke udstyr til at kontrollere NOx eller bilernes motorstyring,« fortæller han

Læs også: Nye tests gør op med fusk: Danskernes biler bliver dyrere

På Transport og Byggeministeriets hjemmeside kan man læse at: 'En kontrol ved syn kan ikke afsløre manipulation med motorstyringen'

Ingen oliefingre

Mekanikeren behøver ikke engang at åbne motorhjelmen for at lukke for motorens EGR-ventil. Via et servicestik på bilens instrumentbord kaldet OBD, (OnBoard Diagnostics) tilslutter man en almindelig computer og ændrer på softwaren i bilens motorstyring. Resultatet er en bil der ikke længere soder sig selv til og tilmed kører bedre.

»Vi giver bilen flere hestekræfter og bedre brændstoføkonomi,« siger Thomas Landberg fra firmaet Chiptuning.nu

Ifølge Thomas Landberg oplever han, at EGR-ventiler kan være sodet til på kun to-tre år gamle dieselbiler.

Læs også: Tvungen reparation får VW's biler til at køre kortere på literen

En simpel søgning på nettet afslører, at der findes mekanikere i hver en afkrog af landet, der tilbyder den såkaldte “chiptuning” af din bil til priser fra 1.500 kr.

Ingeniøren har været i kontakt med flere værksteder, der tilbyder at udfører EGRMOD på brugte dieselbiler. Ingen af dem ønsker dog at stå frem i en artikel om emnet.

Hvor mange dieselbiler, der kører rundt med lukkede EGR-ventiler og forurener unødigt på de danske veje, er der ingen der ved. Men antallet af ældre dieselbiler og udbuddet af værksteder, der tilbyder den såkaldte chiptuning kan giver en indikation af omfanget, mener Michael Grouleff Jensen fra Teknologisk Institut.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min erfaring som autotekniker på et større Automesterværksted, bekræfter ikke den udbredte svindel med software som artiklen antyder.
Kunderne der kommer med EGR problemer på bilen ønsker blot at få bilen bragt i orden. Det vil ofte medføre rensning af rør/kanaler/egr ventil for sod evt ny ventil, derefter kalibrering af systemet og bilen kører igen som den skal og må formodes at overholde de normer den er godkendt efter. Prisen er ofte mindre end det halve af de 15000 kr artiklen beskriver.
Jeg oplever sjældent problemer med systemerne, hvis blot kørselsmønstret til at benytte et diesel drevet køretøj er til stede. Dvs undgå i videst muligt omfang korte ture, hvor bilen ikke bliver ordentligt varm.
Faktisk oplever jeg ofte biler, der har passeret 200000 km uden at systemet har fejlet på nogen måde.
Jeg afviser på ingen måde at det i artiklen omtalte foregår, men som certificeret autotekniker har jeg afvist de få forespørgsler jeg har fået om fifleri med software. Mit indtryk fra diverse kursusdage er at mine kolleger optræder på samme måde.
Inden bilister og værksteder over en bred kam mistænkeliggøres, kunne man håbe på at andre spillere end dem, der udfører svindlen, bliver hørt.
At antallet af ældre dieselbiler og firmaer der tilbyder ydelsen skulle indikere omfanget, kan jeg ihvertfald ikke genkende.

  • 42
  • 1

Kan man i synshallen ikke se om en ventil er lukket eller ej?

Og hvis den er gemt dybt inde i motoren, hvorfor har synshallerne så ikke det samme værktøj (OBD) som værkstederne? De må jo kunne se det, siden de kan ændre det.

En helt anden ting er så, at det dér EGR-system åbenbart ikke er specielt godt skruet sammen, når det kan lukke op for vedligeholdelse i 15.000-kroners klassen efter bare 25.000 km og/eller tre år...

  • 15
  • 0

Min C-Max med Ecoboost motor har også denne EGR ventil (efter hvad jeg har fået oplyst), hvorfor omtales benzinmotorer ikke i denne debat om NOx?

Soder de ikke til for os?

Har vi ikke denne forurening med vore biler?

  • 6
  • 1

Hej Jens

Tak for dit input til artiklen

Vi har på Ingeniøren erfaret, at et landsdækkende antal mekanikere/specialværksteder tilbyder at udføre EGR-off. Du har dog ret i, at overskriften på artiklen kan forstås således, at ALLE mekanikere udfører denne opgave, hvilket ikke er korrekt. Jeg har derfor ændret i overskriften og rettet i artiklen, således denne misforståelse ikke længere burde opstå.

Venlig hilsen
René Kornum

  • 21
  • 0

EGR har været til stede i almindelige biler - benzin som diesel - i over 15 år.

Jeg havde selv for år tilbage en benzin Renault Megane fra omkring 1995-1996, som havde EGR-ventil - og i øvrigt havde mas med den.

Typisk ser man bare ikke helt så nemt problemerne på benzinbilerne, fordi de når driftstemperatur hurtigere, forbrænder renere, kokser mindre, etc.

Derudover er jeg enig i at der er masser af evidens i den danske bilpark på at EGR ofte fungerer ganske udmærket i årevis og hundredetusinder af kilometer.

Det lidt pudsige ved EGR er at det ikke er uden bagside at tilføje EGR. På dieselbiler (og muligvis også benzin i et eller andet omfang - så vidt jeg ved er der lidt forskellige sideeffekter på de to typer motorer) er det ganske vidst med til at reducere NOx, men det er på bekostning af en stigning af partikler.

På en dieselbil uden partikelfilter er en EGR-delete med andre ord ikke sådan ensidigt en ond ting, omend jeg ikke skal gøre mig klog på at vurdere det bedste kompromis.

  • 11
  • 0

Synshallen kan nemt se og der er lavet EGR-OFF, ved at hjælp af et simpelt OBD interface.
De skal bare iagttage parameteren luftmasse og vurdere om den begrænses på de rigtige tidspunkter.
De kan alle mekanikere gøre i dag, så synsfolkene burde også kunne opdage det.

  • 5
  • 0

Mine to sidste dieselbiler "döde" af overväldende omkostninger til reparation i forhold til udbetalingen på en ny(ere) bil. Den ene fordi den skulle have et nyt sät skive bremser. et hjulleje og muligvis en ny startmotor (den nägtede at starte een gang). Den anden bil fläkkede karosseriet på.

Motoren var der aldrig nogle fejl på - bilerne havde kört 150000 og 230000 km. Typisk årlig service service var på 4000 Kroner. (Undtagen den på 230000 - 10k for service+tandremmen).

  • 1
  • 7

Med OBD slås styringen af ventilen fra. Dvs. det elektriske signal der åbner en solenoid som tillader vakuum at trække ventilen åben, annulleres. Der er således ingen fysisk modifikation når det laves på den måde.
EGR er desuden ikke aktiv i tomgang - kun ved dellast - dermed er det ret svært visuelt og ved at lytte, at konstatere om ventilen aktiveres, da man skal ud og køre.

  • 6
  • 0

Jeg har en Peugeot 307 SW 2.0 HDI der kørte 300.000 km før der skulle skiftes EGR ventil.
Men den lider nu under at jeg kører for korte daglige ture, så den ikke bliver brændt igennem.

Men en lang tur til Jylland med >3.000 omdr/min gør underværker og giver nyt liv i den gamle motor.

Ventilen kostede 1400 kr. ekskl. moms og det tog en time at skifte den hos mekanikeren, så den samlede regning var under 3.000 kr. med moms. Det var hos den lokale automekaniker og ikke på et Peugeot værksted.

De danske Peogeot værksteder er for dyre og jeg har altid kørt til Sverige eller Tyskland for at få lavet service og reparationer på Peugeot værksteder i de lande.
Der har jeg nemt sparet 30 til 50% på reparationsprisen.

  • 10
  • 0

@ Leif Pedersen

NOx optræder når forbrændingsgassen indeholder stort oxygen overskud, der ved meget høje temperaturer (over 1000 gr. Celsius) reagerer med nitrogenen, der er tilstede i indsugningsluften. Dieselbiler kører med stort oxygen overskud lambda 2-4, benzinbiler kører med blandingen meget tæt på lambda 1, hvilket reducerer dannelsen af NOx væsentligt. Tilsodning forekommer i benzinbiler, men i væsentlig mindre omfang qua brændstoffets natur.

@ René Kornum

Tak for rettelsen. Herfra hvor jeg står, ville "få" eller "nogle værksteder" være en mere mere præcis overskrift, men lad det nu ligge. Det er altid rart når journalisterne læser replikkerne.

  • 14
  • 0

Og ind med SCR, og for dem som ikke kender det kan søge på selective catalytic reduction, det er desværre dyre og fylder mere og nemmere at snyde med, men til gengæld er der ikke noget der blokkere i systemet, kun hvis man forsøger at snyde med at hælde postevand i adblue tanken, kalken stopper dyserne.

  • 7
  • 0

At have en kontrol er et evigt kapløb. Jeg synes at politikere laver masser af makværk, men lige på dette punkt synes jeg ikke at de kan kritiseres for ikke at have specificeret en kontrolmulighed.

Uden at vide det, tror jeg ikke at EGR i sig selv er et lovkrav. Reduktion af NOx er derimod - men det middel man kender er EGR, så det benyttes af producenterne.
At fifle med systemer der påvirker emmissionsniveauerne er generelt forbudt - og det må og skal være godt nok.

Det vil være helt til hest hvis vores politikere nidkært skal sidde og detaillovgive om bestemte teknologiers anvendelse, samt kontrol for at de anvendes. Det er de for det første ikke kompetente til, for det andet vil det jo dræbe enhver form for innovation.

Så har vi styrelser, embedsværker osv. som har til opgave at vejlede i håndhævelse af loven - hvis der er nogen der skal klandres for manglende kontrol, så er det dem.

Men atter skal man nok lige overveje hvor stort et problem vi taler om, inden man trækker et totalitært kontrolregime ned over borgerne. Det er dels ikke gratis, dels er det problematisk i en retsstat.

  • 8
  • 1

Jeg vil gøre hvad som helst for at komme forbi dem.

Ejerne mærker det jo ikke selv og er sommetider irriteret over man sådan overhaler dem. Men det er bare super træls at køre bag en diesel bil der sender store sorte skyer ud af udstødningen.
Så hvis du kører en diesel bil der stinker og nogen af en eller anden grund overhaler dig selvom du ikke kører for langsomt, så KAN det være fordi vi ikke gider sidde og indånde alle dine lorte partikler.

  • 16
  • 4

Jeg har på min 3 år gamle bil haft reparationer på over 20.000kr. pga. fejl på partikelfiltersystemet. Først skiftede de EGR og derefter filteret, men jeg får stadig fejl.

Jeg vil selvfølgelig gerne forurene så lidt som muligt, men det er godt nok frustrerende at bruge så mange penge på ingenting. Næste gang tror jeg ikke det bliver en Diesel, selvom jeg elsker den måde den kører på.

  • 8
  • 0

...er en nødløsning som er blevet hængende fordi den er billig at implementere, det dukkede op i forbindelse med stram miljølovgivning i Californien helt tilbage i 80erne.

  • 10
  • 0

Nyere biler (i hvert fald min 2.0 turbo benziner) har slet ikke en dedikeret EGR ventil, men klarer det via smart styring af udstødningsventilen, så noget af gassen løber retur ved del-last.
Det er også ret normalt at man slår alt hvad der ligner EGR fra, når der chiptunes.
Uanset om det er for at få flere hk eller en øko-tuning der får bilen til at gå længere på literen. Afbrændt sod er bare ikke en rar ting at få ind i motoren.

  • 2
  • 0

Med OBD slås styringen af ventilen fra. Dvs. det elektriske signal der åbner en solenoid som tillader vakuum at trække ventilen åben, annulleres.

Det er ikke helt korrekt, det afhænger af hvordan det udføres. På nogle motorstyringer (EDC15) er det lettest at slukke helt for EGR så der ikker PWM signal til ventilen (Det er blot en 8bit værdi der skaæ sættes fra 1 til 0) - men på EDC16 er det letteste at sætte den til 5% PWM under "alle" forhold. Der er mange måder at slukke for EGR'en på, at slukke den helt har en række uheldigheder såfremt bilen er med partikelfilter - her bruges EGR nemlig aktivt til regenerering. Du kan endda også lade EGR'en justere mindre - men stadig lade den være aktiv og recirkluere ødstødningen - f.eks. i tomgang.

Der er således ingen fysisk modifikation når det laves på den måde.
EGR er desuden ikke aktiv i tomgang - kun ved dellast - dermed er det ret svært visuelt og ved at lytte, at konstatere om ventilen aktiveres, da man skal ud og køre.

Nej, EGR ventilen er også aktiv i tomgang - den er generelt aktiv op til ca. 3.000 omdrejninger afhængigt at belastning. Du kan, med en forholdsvis simpel parametermåling, hurtigt afgøre om flowet over luftmassemåleren er "korrekt" i forhold til motorens kapacitet - eller om der er noget af udstødningen der recirklueres. ..Men.. Den kan sagtens være aktiv i tomgang, og så ellers lukke når vi når 100 omdr/min over tomgang - og hvad kan testen så bruges til?

  • 2
  • 0

En bluetooth OBD boks kostede 40 kr på ebay med fri fragt sidst jeg kiggede, og så kan du selv slå det til inden syn. Ikke at jeg anbefaler det men blot for at påpege at det er alt for let at gøre.

  • 2
  • 1

Medmindre bilen er før 2007, så skal du meget dybere i læderet. De gamle interfaces understøtter nemlig ikke CAN, men kun K2000.

  • 1
  • 0

Medmindre bilen er før 2007, så skal du meget dybere i læderet. De gamle interfaces understøtter nemlig ikke CAN, men kun K2000.

KWP2000 - ikke K2000. :)

KWP2000 kan stortset kun bruges på EDC15 (Diesel) og ME7.5 (Benzin) - altså 1. generations diesel og første generations moment-modeleret motorstyring.

..men en ting er hardwaren der muliggører ændringer i motorstyringens flash - noget andet er ekspertisen til at kunne gøre det. Husk at udlæsningen blot giver dig en binærfil - og ikke andet.

  • 3
  • 0

Det letteste ville være at indføre en 5 gas måling til syn, nøjagtig som man har i Sverige, så ser man straks om bilens egr er koblet fra eller defekt... Antallet af biler der enten er tunede eller har fået fra koblet egr i Danmark kun roligt vurderes til at være mere end 50.000 biler

  • 2
  • 0

Det er ikke helt korrekt det du skriver... Alt kan dog fjernes ifb med ændring af softwaren i bilen ECU (chiptuning, egrmod etc)

  • 0
  • 0

Men en lang tur til Jylland med >3.000 omdr/min gør underværker og giver nyt liv i den gamle motor.

Jeg havde selv en 406 2,0 Hdi tidligere, og selvom den blev brugt som en dieselbil skal bruges (50+ km hver vej, motorvej dør-til-dør), så kunne den godt sode til og blive lidt sløv og accelerere lidt ujævnt - nok især pga EGR-ventilen (og spare-kørsel). Men det var ikke noget der ikke kunne løses med Bell Add 1D+ samt en kort tur på Sydmotorvejen med 130 km/t i 4. gear (med små indlagte accelerationer og "motor-opbremsninger"). Det gjorde en kæmpe forskel - det gav både markant højere bundtræk og en mere jævn acceleration. Der findes også produkter man sprøjter ind i indsugningen (HUSK at afmontere luft-masse-måler!) som bl.a. renser EGR-ventilen. Hvis man bare sørger for at vedligeholde, så bør det ikke være nødvendigt med snyde-SW eller dyre reparationer - forudsat at man bruger en diesel som en diesel skal bruges.

Hilsen en forhenværende diesel-ejer, der nok må erkende at han nok aldrig får diesel igen, og derfor med leve med savnet.

  • 0
  • 0

Hvad er egentlig koncentrationen af sundhedsskadelige partikler/stoffer i luften i Danmark? Hvis man bor nær en vej eller går tur i byen?

  • 1
  • 0

Hvad er egentlig koncentrationen af sundhedsskadelige partikler/stoffer i luften i Danmark? Hvis man bor nær en vej eller går tur i byen?

I københavn måler man dagligt en koncentration af skadelige partikler og NOx, som er flere gange højere end EU's grænseværdier. Man estimerer at ca. 540 personer dør for tidligt pga. luftforurening hvert år. Hvis du bor langs søerne i København, så anbefales det, at man ikke åbner vinduerne ud mod vejen.
Dog er det billisterne selv, der rammes hårdest af forureningen. Biler er meget effektive til at opkoncentrere luftforurening i kabinen. Visse biler kan udstyres med aktivt kul filter på kabineindsugningen, men der synes ikke at være det store marked for det i Danmark.
I øvrigt viser visse skadelige effekter af luftforureningen sig efter kun én time. Man ser også DNA-ændringer...

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten