Manden med kæmpeantennen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Manden med kæmpeantennen

Da en gruppe studerende fra Aalborg Universitet i sommer sendte deres første satellit ud i rummet, blev der stille. Ingen kontakt.

Før de unge rumpionerer kunne tørre sveden af panden og strække armene i vejret, måtte de have hjælp fra radioamatøren
Carsten Grøn.

Han har bygget sin egen parabolantenne i baghaven - med en diameter på otte meter og et areal på godt 48 kvadratmeter.

"Jeg er altid på udkig efter nye udfordringer, for jeg har stor skabertrang. Det er teknikken og nysgerrigheden, der
driver værket," forklarer Carsten Grøn, der straks tog imod udfordringen fra Aalborg.

De studerende tog turen ned til parcelhuset i landsbyen Gammel Sole nær Horsens, hvor Carsten Grøn bor sammen med sin kone og sine to børn. Her boede de stuerende
nogle dage for at kunne benytte hans computerstyrede parabol og radioudstyr.

Moonbounce

Parabolen opfangede signalerne fra satellitten, selv om udstyret hjemme i Aalborg måtte melde fortabt.

"Det var vanvittig sjovt, jeg ville utroligt gerne hjælpe
dem og jeg beundrer deres ildhu," fortæller radioamatøren.

Parabolen har kostet ham 100-150.000 kroner i materialer og cirka 1.500 arbejdstimer siden han begyndte på projektet i sommeren 2000.

Til daglig bruger Carsten Grøn sin parabol til at
kommunikere med andre ligesindede rundt omkring på Jorden. Men signalerne går via Månen. Carsten Grøn moonbouncer nemlig. Han sender radiobølger af sted mod Månens overflade med meget høje frekvenser. En lille del af bølgernes energi reflekteres og
sendes tilbage til Jorden, hvor andre ligesindede kan opfange dem. Kommunikationen består typisk af telegrafi, fordi det ikke kræver så højt et støj/signalforhold som for eksempel tale.

Radiosignalerne tilbagelægger som regel 800.000 km i rummet og
dæmpes med op til 275 dB.

Den store dæmpning stiller ekstremt høje tekniske krav til radioudstyret, og det er teknikken snarere end selve kommunikationen, som drager radioamatøren.

Overtog undervisning

Hele sit liv har Carsten Grøn været optaget af
teknik og elektronik. I dag er han teknisk direktør i elektronikvirksomheden Logic IO, som han er tidligere medejer af. Da han var tolv, byggede han sammen med sin kammerat en funktionel jetmotor og som 14-årig fik Carstens mor sneget ham ind på et
kursus i mikroprocessorteknik på AOF, selv om han i virkeligheden skulle være 18.

"Vi fik hurtigt pisket en stemning op om, at vi skulle konstruere vores egen mikrocomputer. Da vi mødtes anden eller tredje kursusaften, havde jeg diagrammerne til
kredsløbene med," fortæller Carsten Grøn.

Men faglæreren var ikke helt med på ideen. Han mente, at det var en lidt for stor mundfuld. Faglæreren gav sig og foreslog i stedet, at Carsten overtog undervisningen. Det gjorde han og året efter oprettede
de unge pionerer deres egen mikroprocessorklub, så de kunne fortsætte i lejede lokaler på det lokale bibliotek.

Da Carsten startede i 1.g, var det et stort plus, at gymnasiet netop havde investeret i tre Comet3000 computere. De orange fartmonstre med
hele 64 kB ram var noget særligt på den tid. Carsten begyndte at undervise i Comal80-programmering på skolen. Desuden tjente han på at programmere undervisningsmateriale for Amtscentralen. På den måde sparede han de 7.000 kr. sammen, som det kostede
at bygge sin egen computer op fra bunden med hjemmelavet bios og software.

Studentereksamen blev den eneste uddannelse, han fik. Men det var nu ikke fordi, han havde noget imod bøger.

Mere teknik-gal i fritiden

I anden og tredje klasse lånte han
elektronikbøger på skolebiblioteket. Da den tolv år ældre storebror begyndte på teknisk skole, gik Carsten Grøn på rov i hans skoletaske for at suge viden til sig fra elektriker-bøgerne. Som gymnasieelev læste han alt om elektronik og mikroprocessorer
på Esbjerg Teknikums bibliotek og da der ikke var mere at komme efter her, måtte Det kongelige Bibliotek i København i sving med at sende faglitteratur til Vestkysten.

"Den private side af mig er endnu mere gal med teknik end den professionelle," siger
Carsten Grøn, der ellers har arbejdet professionelt som udvikler af software og hardware siden han gik ud af gymnasiet.

Efter gymnasiet ville Carsten Grøn uddanne sig til svagstrømsingeniør på Teknikum i Odense. Som student var optagelseskravet et
halvt års virksomhedspraktik. Han startede i en elektronikvirksomhed i Esbjerg, som udviklede overvågningsudstyr til offshoreindustrien i Nordsøen.

Inden der var gået to uger, kom direktøren ind til den unge praktikant. Direktøren var så begejstret,
at Carsten fik lønforhøjelse. Knap ti procent. Efter to måneder havde direktøren været der igen. Nu var lønnen fordoblet.Arbejdet gik godt. Virksomheden ville forlænge praktikperioden til ét år. Efter nøje overvejelser blev det et ja. Før året var
omme, fik Carsten dog et tilbud, der trak tænder ud:

Elektronikvirksomheden mente ikke, Carsten havde behov for at bruge tre år på Teknikum. Han fik et tilbud om fastansættelse som udvikler.

"Jeg havde mange skrupler. Det ville ødelægge mine planer
om at læse videre. Men pengene trak og jeg følte, at jeg kunne det, jeg skulle," husker han.

Startlønnen var 18.000 kr. Som ufaglært - for 19 år siden. Men kort tid efter forlod udviklingschefen firmaet. Han ville have Carsten med sig.

"Det havde
jeg bestemt ikke lyst til. Men hver gang jeg blev ringet op, steg lønnen. Efter ekstra 5.000 kr. blev det et ja," fortæller han.

Han ærgrer sig ikke længere over, at han ikke fuldførte ingeniøruddannelsen. Rutinen har efterhånden undermineret det
savn.

"Til gengæld er jeg utrolig glad for, at jeg har været med hele vejen op gennem it-revolutionen. En del af de unge ingeniører i dag mangler simpelthen den grundlæggende, praktiske ballast," mener Carsten Grøn.

Selv om de fine papirer mangler,
har han alligevel fået mellem 20 og 30 jobtilbud fra inden- og udenlandske virksomheder de seneste år. Uden dog at være fristet for alvor. Parabolen og det nye observatorium med betonfundament står jo fast i Gammel Sole nu. Ligesom børnenes skole. j

Billeder og bonus-info findes på: www.moon bounce.dk

Materialer og data for parabolen

d 700 m aluminiumprofil

d 7 kvm aluminiumplade

d 10.000 popnitter

d 50 kvm fintmasket, galvaniseret net

Data:

Diameter: 8 m

Totalvægt: ca. 1.200
kg

Styring: Azimut: Eldrevet, Elevation: Hydraulisk

Forstærkning ved 1,3 GHz: 40,7 dB

Forstærkning ved 5,7 GHz: 53,0 dB

Åbningsvinkel ved 1,3 GHz: 2 grader

Åbningsvinkel ved 5,7 GHz: 0,5 grader