Manden bag Maabjerg-anlæg: »Vi er rigtig glade for landbrugspakken«

Landbrugspakken kommer som en forsinket julegave til biogasanlægget MEC Biogas, tidligere Maabjerg Bioenergy.

I årevis har anlægget nemlig været bundet op på krav om gylleseparering og ageret i en virkelighed, hvor mange landmænd allerede var underlagt strikse fosforlofter.

Ifølge chefkonsulent i Vestforsyning, der ejer MEC Biogas, Alan Lunde, har det skabt en uretfærdig konkurrencesituation, der endelig hører op.

»Vi har glædet os meget til den her ændring. I dag er vi nemlig tvunget til at separere langt mere gylle end andre områder af landet, fordi vi er bundet af miljøgodkendelser fra en svunden tid. Gylleseperation er en stor omkostning for os,« siger Alan Lunde.

Ifølge ham er det især landbrugspakkens del om en adskillelse af stald og mark, der får betydning. Med den nye lov bliver det nemmere og hurtigere at få en miljøgodkendelse, og den vil ikke længere både omfatte staldanlæg og markarealer. Udbringning af gylle vil nu følge generelle regler, herunder fosforlofter, der bliver skærpet over årene, og miljøgodkendelse af staldanlæg vil være en sag for sig selv.

De nye regler vil - ifølge Alan Lunde - få flere landmænd til at lave nye aftaler, og i praksis vil det give et mindre behov for gylleseparation hos MEC Biogas, der i dag behandler 650.000 ton gylle og skaber 33.000 ton fosforholdigt fiber med gylleseparation.

»Vi vil opleve det som en lempelse, mens andre vil opleve de nye fosforlofter som en skærpelse og øge deres behov for gylleseparation. Så vi vil stå langt bedre rustet til de nye regler,« siger han.

Læs også: Nem metode til at trække fosfor ud af gyllen forduftede med krisen

Anlæg skulle redde Ringkøbing Fjord

Alan Lunde var med lige fra idéfasen i 2002 til indvielsen af MEC Biogas i 2012. Tilbage i 2002 var Alan Lunde leder af landbrugsrådgivningen i den nordvestlige del af Ringkøbing Amt.

»Maabjerg-anlægget var jo en reaktion på, at lokalpolitikerne indførte enormt strikse krav på fosfor, fordi alle embedsmændene, amtsrådsfolkene og folk med miljømyndighed boede ude på kanten af Ringkøbing Fjord og kunne se, at den ikke havde det godt,« siger Alan Lunde.

Kravene til fosfor betød, at udvidelser af husdyrbrug pludselig ville kræve store arealer jord til udbringning, især for de mange minkfarme i amtet.

Så Alan Lunde og en bred vifte af folk fra amtsrådet, kommunen og lokale landmænd fik en idé. Hvad med at lade sig inspirere af byerne? Her renser man spildevandet og nedfælder fosfor på store anlæg. Hvorfor ikke gøre det samme med dyrenes gylle og kombinere det med biogas?

»Sådan startede ideen til Maabjerg Bioenergy, og helt frem til 2007 arbejdede vi med at gøre det muligt lovgivningsmæssigt,« fortæller Alan Lunde.

Prøvede forgæves at sælge fosfor

Fremgang i landbrugserhvervet i starten af 2000’erne skabte et stort pres fra landmændene til at få anlægget i gang, og hurtigt blev der indgået aftaler i form af miljøgodkendelser, der indebar kravene om fosforlofter. Men da amterne blev nedlagt i 2007, blev miljøgodkendelserne hængende, så da Maabjerg Bioenergy åbnede i 2012, var det med fosforkrav og behov for separation.

Læs også: Sådan bliver gylle til gas på verdens største biogasanlæg i Maabjerg

Gylleseparationen betød, at anlægget stod med tonsvis af fosfor, der var trukket ud af gyllen, og længe var det et ubesvaret spørgsmål, hvad der skulle ske med den.

»Vi vidste, at flere landbrug i de baltiske lande var i stort fosforunderskud, men vi kunne ikke finde en afsætningskanal. Vi prøvede også forgæves at sælge til sjællandske landbrug, men det store problem var, at vi ville lave aftaler, før værket var færdigt - altså to til fem år frem i tiden, og det var svært for folk at binde sig til,« siger han.

I dag afsætter MEC Biogas sit overskydende fosfor og tørstof til jordbrug i Østjylland, der bruger det som gødning og jordforarbejdning.

Emner : Landbrug
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Omkring 2005 forgassede vi med stor succes mange ton separeret og tørret gødning og herunder især biogasrestfibre i bl.a. 500 kW lavtemperatur CFB forgasseren på DTU i Lyngby. Dette for at påvise muligheden for samtidig øget CO2-neutral energiudnyttelse af fast gødning, gylle- og biogasrestfibre og yderligere opkoncentrering af P og K i billigere distribuerbar, ikke klimagasafgivende, termisk renset og lugtfri aske. Som nævnt i flere andre tråde, er der yderligere spændende muligheder baseret på "biokoks" som - i ønsket omfang - kunne fordeles indeholdt i asken.

Det var også min oplevelse, at interessen for sådanne videregående løsninger aftog fra omkring 2015, hvilket dog - for vores del - også skyldtes, at biogasfibre er klassificeret som affald (ikke biomasse), hvorfor der ikke var kWh-tilskud til den el-produktion, der kunne opnås på den producerede gas.

  • 4
  • 0

Ups.: Ovenfor skulle også det andet årstal have været 2005.

Lad mig benytte legligheden til at nævne, at vi i sin tid have et godt øje til Maabjergværks restfibre. Dette bl.a. pga. af biogasanlæggets dengang rekordstore størrelse, planerne om separation og muligheden for at afsætte gas til kraftvarmeværket samme sted.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten