Mand krydser Den Engelske Kanal med jetdreven vinge på ryggen

Til daglig er Yves Rossy Airbus-pilot for Swissair - men i morgen vil han kun have sig selv som passager. For den schweiziske pilot håber at blive den første, der flyver tværs over Den Engelske Kanal på en vinge med jetturbiner.

Rekordforsøget foregår i morgen torsdag med udspring fra et fly over Calias. Derefter vil han tænde for motorerne, forsøge at opnå en fart på 190 kilometer i timen og så forhåbentlig lande 15 minutter senere på den anden siden af kanalen i Dover. Hans nuværende rekord i at holde sig i luften lyder på 8 minutter.

Yves Rossy har selv opfundet og bygget sin enkeltvinge i sin garage. Vingen vejer cirka 55 kilo og indeholder fire simple petroleumsdrevne jetturbiner. Yves Rossy kontrollerer bevægelserne i luften med sit hoved og sin ryg.

Hvis han kommer i modvind med en vindstyrke, der er mere kraftig end 16 kilometer i timen, har Yves Rossy ikke nok brændstof til at fuldføre turen.

Rossy har valgt at flyve samme rute fra Calais til Dover som den franske opfinder og ingeniør Louis Blériot, der for 99 år siden vovede at krydse den Engelske kanal i en flyvemaskine.

National Geographic streamer forsøget live, mens flere af Yves Rossy testflyvninger kan ses på YouTube.

Dokumentation

Live-streamning af turen ove Den Engelske Kanal
Yves Rossys hjemmeside, Jet-man

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der ikke forskel på "krydser" og vil "forsøge at krydse" den Engelsk Kanal ?

Hvorfor tager han en passager med på den første tur ?

Hvordan bevæger han sin ryg, når vingen er fastspændt til kroppen ?

Ved vindstyrke på +16 km går det galt - det svarer til ca. 4,5 m/s. Mon han ikke kommer ned lidt for hurtigt !

B.J.

  • 0
  • 0

Det er helt rigtigt, at de otte minutter refererer til, hvor længe Yves Rossy indtil nu har holdt sig i luften.

Ikke mindst for Rossys gode helbreds skyld krydser vi fingre for, at han slår den rekord med syv minutter i morgen.

Så vi lader overskriften stå - men har rettet lidt til i artikelteksten.

De 16 km/t i vindstyrke er opgjort af Daily Telegraph.

Tak for de gode input.

  • 0
  • 0

Er jeg den eneste der kommer til at tænke på Ironman når jeg ser youtubevideoen? :)

  • 0
  • 0

Det er mænd som Yves Rossy, der med deres ildhu og entusiasme muliggør fremskridt, som lærde mennesker på forhånd afviser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten