»Man må bygge huse, der kan samles igen, når orkanen er blæst videre«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Man må bygge huse, der kan samles igen, når orkanen er blæst videre«

Selvom nødhjælpen strømmer ind på Haiti, og verdensledere lover milliarder til at støtte det hårdt ramte land, så går de overlevende efter jordskælvet hårde måneder i møde. Regntiden begynder i april og to måneder efter blæser den såkaldte orkansæson i gang.

For ifølge Joseph Ashmore fra den britiske organisation RedR (Register of Engineers for Disaster Relief) vil der gå mange måneder, før de hjemløse får fast tag over hovedet.

»Hvis vi ser på andre katastrofer, så går der ofte 9-12 måneder, før folk kan rykke ind i midlertidige boliger bygget af tømmer og bølgeblik. Det er ikke, fordi nødhjælpsorganisationerne er inkompetente eller langsomme. Det kan ikke gøres meget hurtigere. Men det betyder, at folk skal have en anden form for beskyttelse, når orkansæsonen begynder,« siger han.

»Hvis vi ser på andre katastrofer, så går der ofte 9-12 måneder, før folk kan rykke ind i midlertidige boliger, bygget af tømmer og bølgeblik,« siger Joseph Ashmore fra organisationen RedR. (Foto: Privat) Illustration: Privat

Ashmore har bygget flygtningelejre og beskæftiget sig med nødboliger de sidste ti år i lande som Somalia, Bangladesh og Pakistan. I 2008 var han i Haiti, efter at tre orkaner havde hærget halvøen med oversvømmelser og mudderskred til følge. Da Ingeniøren fanger ham, er han i gang med at pakke for at tage af sted igen.

Jordskælvet, der ramte landet tirsdag i sidste uge, har gjort op mod en million mennesker hjemløse og har kostet op til 200.000 menneskeliv. Så der er brug for en hurtig indsats. Ifølge Ashmore bliver den første store opgave for nødhjælpsorganisationerne - nu hvor eftersøgningerne efter overlevende i ruinerne ebber ud - at få byggematerialer frem.

»Tidligere katastrofer og manglende miljøbeskyttelse betyder, at der ikke er meget skov på Haiti. Derfor er der ikke mange byggematerialer tilgængelige for de hjemløse. Så det gælder om at få telte og byggematerialer som plastik og tømmer ind, så folk kan bygge sig tag over hovedet.«

Forhandling med jordejere

Samtidig skal organisationerne sammen med regeringen finde og forhandle med jordejere om at overtage arealer, hvor de hjemløse kan opføre deres skrøbelige ly.

»Man skal sørge for, at de midlertidige boliger, som folk allerede er i gang med at lave, ikke ligger de mest udsatte steder. Fordi der ikke er meget skov, er der stor risiko for mudderskred. Da jeg var derovre sidst, var jeg i en by, der var blevet dækket af seks millioner kvadratmeter mudder efter kraftige regnskyl. Så placeringen af husene er ofte lige så vigtig som hvilke materialer, man laver dem af.«

Haiti er gentagne gange blevet ramt af altødelæggende orkaner. I 2008 døde 800 haitianere under tre orkaner, der samtidig ødelagde stort set hele høsten, så de midlertidige boliger skal kunne holde til stærke naturkræfter. Eller til at blive ødelagt.

»Det er ikke realistisk at lave midlertidige boliger, der kan holde til orkaner. Man må bygge huse, der kan samles igen, når orkanen er blæst videre,« forklarer Joseph Ashmore.

Evalueringer af genopbygningen efter jordskælv og tsunamier har vist, at det er vigtigt at få gang i byggeriet af de permanente boliger meget hurtigt efter en katastrofe, fordi midlertidige boliger er relativt dyre at opføre - op til en tredjedel af prisen for en permanent bolig - og derfor tager en stor del af donorernes penge. De midlertidige boliger ender derfor ofte med at blive permanente, selvom de ikke var designet til det. Men det er ifølge Ashmore ikke realistisk at bygge permanente boliger inden for kort tid på Haiti.

»Byggeindustrien er slet ikke gearet til det. Det virker måske smart, når man evaluerer et projekt fem år efter, det er overstået, men i situationen må man se på, hvad der er muligt. Og det vigtigste er, at folk får tag over hovedet, så de kan komme tilbage til deres job eller måske sætte gang i små hjemmeindustrier. De kan ikke vente tre år på et fint hus.«

De permanente boliger

Men når telte og byggematerialer er udleveret, så skal man i gang med byggeriet af permanente boliger. På Haiti bliver det arbejde dog besværliggjort af, at jordskælvet ramte en storby i stedet for landområder.

»I landområder kan folk ofte bo ved siden af deres gamle hus, mens de enten reparerer det gamle eller bygger noget nyt. I en by som Port-au-Prince, hvor der var mange etagebyggerier, er man nødt til at fjerne ruinerne med entreprenørmaskiner, så folk kan ikke bo i nærheden, mens det sker. Derfor er opgaven meget større og mere kompleks.«

De første bygninger, der skal genopføres, er myndighedsbygninger og skoler. Derefter følger boligområderne. Og der venter en enorm opgave, hvis husene skal være bedre end de er i de store slumområder, der tidligere hægede sig til bjergsiderne omkring hovedstaden.

Haiti var op til jordskælvet i gang med at udarbejde sit første bygningsreglement, så kendskabet til jordskælvssikring og orkansikring er ikke udbredt - hverken blandt indbyggere, entreprenører eller håndværkere.

»Vi skal ud og vejlede folk i, hvordan de bygger sikkert. Man er nødt til at gå fra hus til hus og sikkert vende tilbage tre-fire gange for at følge med i processen. Så det er mange 100.000 besøg, som skal arrangeres. Det bliver en kæmpe opgave.«

Samtidig skal Haitis infrastruktur som veje, havne, lufthavne, kloaker og kraftværker genopbygges. Fordi landet havde en mangelfuld infrastruktur skal meget nyanlægges.

Ashmore regner med at det vil tage op mod fem år, før haitianerne har fået permanent tag over hovedet.

Fakta: RedR

  • Register of Engineers for Disaster Relief (RedR) er en organisation svarende til Ingeniører uden Grænser. Den er grundlagt i Storbritannien, men har i dag 1.500 medlemmer over hele verden.

  • På deres hjemmeside kan du læse mere om deres arbejde og donere penge.

Dokumentation

Mere om RedR

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten