Mammut skabte ideen til dansk solvarmelager
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mammut skabte ideen til dansk solvarmelager

Det begyndte egentlig med en mammut, der blev gravet ud af den sibiriske permafrost tilbage i begyndelsen af 1970’erne. Niels Kristian Knudsen var dengang leder af Risøs tegnestuer, der arbejdede med etablering af de første danske atomreaktorer, men trods det spændende arbejde var han mindst lige så fascineret af den dybfrosne fortidselefant, der uberørt af Solens varme havde ligget kun ganske få meter nede i permafrosten.

»Jeg kunne ikke forstå, at Solens varme ikke nåede ned til mammutten, så jeg begyndte at regne på, hvordan det kunne lade sig gøre, for al den viden, der var på området, fortalte, at det ville den. Så noget måtte være anderledes,« fortæller han.

Når det kunne lade sig gøre at holde noget konstant frosset, så måtte det også være muligt at holde det konstant varmt, og ideen om, hvordan man kunne udvikle en solbrønd, hvor sommerens solvarme kunne gemmes til vinteren, var skabt hos Niels Kristian Knudsen.

Prototype i haven

I 1980 fremstillede han en prototype i sin have, og den kørte upåklageligt i 15 år. Samtidig havde Niels Kristian Knudsen forsøgt at få overbevist andre om sin opdagelse. For selv om både konstruktionen af en solbrønd og principperne bag er meget simple, findes der ifølge Niels Kristian Knudsen ingen anlæg i verden, der anvender principperne til opbevaring af solenergi – før nu.

Niels Kristian Knudsen har nemlig efter masser af år endelig fået kontakt til nogle firmaer, der har startet selskabet Sunwell Aps, der vil fremstille og forhandle solbrønden. I første omgang opføres der tre anlæg i Hornsyld, og yderligere 10 brønde er under projektering.

Store perspektiver

Og perspektiverne for solbrønden er betydelige, enten til parcelhuse eller fjernvarme til byerne, men også til solkraftværker i stedet for atomkraftværker.

Niels Kristian Knudsen har beregnet, at den samlede danske energiforsyning i solkraftværker vil kunne klares med omkring 380.000 solbrønde. Brøndene kan nemlig også tilsluttes varmepumper, der forsyner turbiner, så der kan produceres strøm, og ifølge opfinderen er det enestående ved denne metode, at anlægget ikke skal have kølevand.

Solbrønden er indstillet til Produktprisen i samtlige kategorier – det vil sige både Bæredygtighedsprisen, Velfærdsprisen, Globalprisen, Iværksætterprisen og Innovationsprisen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Varme fra solfanger kan gemmes tabsfrit i jorden, viser dansk opfindelse, der er indstillet til Produktprisen. "

Hvordan fremgår desværre ikke af artiklen - det ville ellers være interessant.

  • 3
  • 0

Hvordan fremgår desværre ikke af artiklen

Han har nok opdaget at bare 1 meter nede er temperaturen stort set stabil, medmindre man høster energi til sin varmepumpe år efter år, for så falder effektiviteten efterhånden som man får frosset haven ned, jeg tror opdagelsen er at hvis der pumpes lige så meget varme ned om sommeren som der hentes op om vinteren, så har varmepumpen altid 8° varmt vand at arbejde med, opfinderen her går så ikke kun 1meter ned men 20meter skråt ned, men hvad er det nye?

1) er det at have 2 rør inden i hinanden?
2) er det vibrationsteknikken der får rørerne til selv at søge dybt ned i jorden.
3) er det princippet om at hvis man afleverer samme mængde varme om sommeren som man tager om vinteren så går energikabalen op og man kan påstå at det er tabsfrit? så slipper man for også for faldende effektivitet, og kedelig vinterhave, som ellers kan opstå efter få år.

Minder mig om en artikel fra Stockholm hvor man må vende sneen fra i vinters for man ønsker den skal væk inden sankt hans, lader man bunkerne ligge med snavs og grus virker det som isolering, og der skal være klart til at dumpe vintersne på samme plads når næste vinter starter.

Hvis 8-10° var nok til gulvvarme og badevand så kunne man til nød se gennem fingre med forbruget til cirkulationspumperne og påstå at det er næsten tabsfrit, men når der går elektricitet til varmepumpen, også hvis det bare er 20-25% af det du skulle have brugt direkte i en varmepatron eller elradiator, så er der et tab.

  • 0
  • 0

Jeg servicere et svensk varmepumpeanlæg i Nakskov fra ca 1984. Det er opbygget med et solhegn og en solbrønd (magen til artiklens) ,det er med alm. ventiler og så gælder det bare om at køre overskudsvarme direkte fra solhegn og ned i jorden. Om vinteren hentes varmen via. 2 kompressore fra solhegn når solen skinner og solbrønd når temperaturen her er højest. Jeg har lige skiftet den ene stempelkompressor (r22) efter 29 års drift. Mærkligt at der er et patent når der er et svensk firma der har lavet dem i en hel generation?

  • 2
  • 0

Forstaar godt, hvorfor roererne gaar 20m ned eftersom temperaturudsvingene 1m nede i jorden er ca 12grade over et aar mens de kun er 1 grad 6m nede. Men ja der er som saadan ikke noget nyt i dette produkt, hvad jeg kan se ud over fordelerkransen med dens varmepatroner.

Kilde: Introduction to Thermogeology: Ground Source Heating and Cooling, David Banks, side 46

  • 3
  • 0

Alle systemer vil tilstræbe en ligevægtstilstand, så forudsat man anvender samme tykkelse isolering, vil det udelukkende være (gennemsnits-)temperaturforskellen fra tanken til i huset contra i jorden, der afgør om der er en større gevinst ved jordtanken eller ej.
Og alt andet lige ville jeg da nok foretrække at det varmetab, der jo altid vil være fra akkumuleringstanken, sker til boligen (i.s.f. til jorden) på disse breddegrader, men O.K. man kan jo selvfølgelig lave tanken så stor, at der i praksis ikke er mulighed for at have den indendørs.

  • 1
  • 0

Men nu er det jo ikke en tank, ideen er at jord med en tungere vægtfylde kan optage varme, op til 50000kwh, varmen vil blive ved med at udligne sig og når så forbruget starter går varmeudligningen den anden vej. Temperaturdiff (delta T) er ganske stor da væsken kommer fra en varmepumpe. Så der er reeelt ikke noget varmetab udover kompressor og cirkulation. 8 g. Er fint til opgaven.

  • 0
  • 0

Det omtale anlæg markedsføres af de fleste varmepumpeleverandøren, med den fordel, at alt er gennemprøvet, og styring til fordeling af varmeflow virker.
Alt er standard, kan købes særskilt og etableres af enhver.
Etablering af jordvarmebrønd er velkendt teknik, og der er etableret en del i DK.

At skitsen er ret primitiv og fyldt med faktuelle fejl forbigår vi i tavshed, den er vist ikke indsendt til produktprisen 2013, selvom løsningerne heri kunne være nyskabende hvis de kunne realiseres.
Nå ja, og så vi må jo håbe, at man ikke rammer et grundvandslag, for så er solvarmelageret nok lidt for stort til at man kan få fordel af den tilførte varme.
Men på den anden side er man i det tilfælde jo sikret ret stabil varmekilde uden solfanger :-)
Anlæg af den omtalte type kan findes mange steder på nettet.
http://kortlink.dk/chq2
http://kortlink.dk/chq3
http://kortlink.dk/chq5
Sidste link er på svensk og til de der ikke er stive i vore naboers tungemål: "Återladdning av ditt borrhål med solvärme" kan nok oversættes til: " Gem overskydende solvarme i dine borehuller" den eneste forskel er nok, at i den danske artikel står der "dansk solvarmelager" Om det er revolutionerende nok til at komme på tale til en eller anden produktpris, må andre afgøre.
Jeg vil føle det pinligt.

Lidt hjemligt: http://kortlink.dk/ballerup2011_11/c6a9

  • 0
  • 0

Jeg har påvist igen og igen - og med Knudsens egne tal - at sunwell er humbug. Selvfølgelig kan man pga. varmeledningen ikke gemme varme i jorden uden isolering (og det er jo netop ikke tale om). Selvfølgelig kan man hente samme varmemængde (eller mere) op af jorden som man har hældt i den i løbet af sommeren. Men det er selvfølgelig ved en lavere temperatur, dvs. med eksergitab (ikke energitab) til følge. Se venligt her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Exergy#Exergy...

At hælde solvarme i jorden om sommeren er at fyre for mulvarpene ... om sommeren! Temperaturforøgelsen er pga. varmeledning stort set forsvundet når fyringssæsonen starter.

Sunwell er som varmeakkumulator betragtet, en stor gang humbug (i strid med termodynamikken).

http://ing.dk/blog/saesonlagring-af-ubegra...

  • 2
  • 1

Ordet humbug som anvendes af F Bjerke er helt malplaceret.
Selvfølgelig virker varmelagring i undergrunden, spørgsmålet er blot hvilken virkningsgrad der kan opnås.
En termokande på ½ liter har et relativt højere varmetab end en termokande på 2 liter.
Jo større et varmelager er, jo mindre bliver det relative varmetab.
Spørgsmålet er derfor ikke om det virker, men om det er kommercielt konkurrencedygtigt.
Er det det ?
Umiddelbart ville jeg sammenligne det med en elektrisk drevet varmepumpe.

  • 0
  • 0

... ellers er påstanden i hvert fald falsk. Derudover kan jeg ikke se hvordan dette adskiller sig fra helt almindelig jordvarme/køling. Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinær bevisførelse, det er i hvert fald ikke hvad der leveres i artiklen.

  • 1
  • 0

Nop,
Den forsvandt sammen med vands frie bevægelighed
Vandet kunne jo komme til at fjerne den varme der skulle oplagres.
Når grundvandet får bevægelsesfrihed igen, kan det da være, at der kan tilføres energi derfra, håber jeg.
Det er nok derfra jeg får en del af varmetilskuddet til mit GRD-anlæg

  • 0
  • 0

En termokande på ½ liter har et relativt højere varmetab end en termokande på 2 liter.
Jo større et varmelager er, jo mindre bliver det relative varmetab.

Hvor står der at der benyttes en termokande. Det er jo der problemet ligger, man kunne lige så godt gemme varmen i havet. I jorden eller havet diffunderer varmen jo bare til omgivelserne.
Det kunne være interessant med en temperaturmåling i "lagerområdet" og et kontrolområde. Mit gæt er at temperaturforskellen kun er der så længe der tilføres varme. Efter en måned uden tillførelse af varme er temperaturforskellen sikkert minimal.

  • 1
  • 0

Flemming Qvist:
"Selvfølgelig virker varmelagring i undergrunden, spørgsmålet er blot hvilken virkningsgrad der kan opnås."

Har du kendskab til dokumentation for at virkningsgraden af Sunwell skulle være væsentligt over 0? Hvis du kigger på 'opfinderens' egne målinger, vil du let se at allerede inden december er temperaturen i jorden nede omkring normal jordtemperatur, selvom den er 'ladet' med solenergi hele sommeren, (Jf. de simple udregninger jeg har lavet i den tråd som både jeg og Thomas henviste til.)

Når Sunwell ikke kan holde på sommertemperaturen, skyldes det at jord ikke er nogen god isolator. Hvis jord havde været en god isolator, havde det jo været hul i hovedet at isolere huse nedadtil mod jorden med f.eks. 30-40 cm polystyren. Jorden ringe isoleringsevne gør også at temperaturen i jorden varierer med årstiden ned til ca. 10 m. (At den skulle være omtrent konstant 8 grader i 1 m's dybde er 100% myte uden noget som helst objektivt indhold.)

Bemærk endvidere, at termodynamisk set er det ikke interessant hvor megen varmemængde man kan hente fra jorden, men ved hvilken temperatur man kan hente en vis varmemængde (dvs. kvaliteten af varmemængden er afgørende, jf. linket til eksergi-begrebet). Derfor er det faktisk ret morsomt at patentet på varmelagringsbrønden angår et varmelager "of the low temperature type". Lav temperatur betyder jo at der er mistet eksergi, altså mistet varmemængde der kan omdannes til kinetisk eller potentiel energi samt opvarmning. Helt simpelt hvis man hælder 40 grader varmt vand ned i solbrønden om sommeren, og det får jordens temperatur til at stige fra f.eks. 8 til 12 grader så har man mistet 87,5% af solvarmen (1-4/32). Men ikke en gang det kan Sunwell ikke leve op til i følge Knudsens egne målinger. Og hvis vi ser på rapporten om Energistyrelsens tilskud til forsøg med solbrønd, offentliggøres der IKKE tal så man kan se hvor stort tabet af solvarme er! Man får mistanke om at dette ikke er ønskeligt at dokumentere?!

Kort sagt: Dette er humbug og fantasteri. Ret beset sælger Knudsen - og Ingenøren - en evighedsmaskine: "Varme fra solfanger kan gemmes tabsfrit i jorden." Hvis man har den mindste viden om termodynamik, er det meget svært at lade være med at grine.

  • 0
  • 0

Jeg servicere et svensk varmepumpeanlæg i Nakskov fra ca 1984. Det er opbygget med et solhegn og en solbrønd (magen til artiklens) ,det er med alm. ventiler og så gælder det bare om at køre overskudsvarme direkte fra solhegn og ned i jorden. Om vinteren hentes varmen via. 2 kompressore fra solhegn når solen skinner og solbrønd når temperaturen her er højest. Jeg har lige skiftet den ene stempelkompressor (r22) efter 29 års drift. Mærkligt at der er et patent når der er et svensk firma der har lavet dem i en hel generation?
Jesper Frederiksen:


Der er vist ingen der benægter at man kan hente varme fra jorden vha. en solbrønd med en varmepumpe. Men du har ikke fremlagt nogen dokumentation for at det anlæg du servicerer, gør noget andet end det i løbet af fyringssæsonen. Der savnes bare den mindste dokumentation for at det kan lade sig gøre at lagre solvarme i uisoleret jord.

Der er MULIGVIS en undtagelse: Nemlig hvis jorden i brønden fryser i løbet fyringssæsonen og ikke kan nå at blive helt tøet i løbet af sommerhalvåret. Så kan man godt tø jorden ved at pumpe solvarme ned i brønden. Men dette bliver skæg nok ikke diskuteret - endsige dokumenteret - i forbindelse med sunwell, og det har intet med det underholdende begreb "tabsfri lagring af solvarme" at gøre - tværtimod er det forbundet med store tab af varme (eksergi). (Afhængigt af pladsforhold er det dog langt nemmere at lægge sit jordvarmeanlæg så overfladisk at solen tør jorden i løbet af sommeren. Det billigste er at lade jorden fungere som solfanger.)

Et patent er ingen garanti for at en 'opfindelse' fysisk set virker efter hensigten. Og den af patenthaver (Knudsen) fremlagte dokumentation for sunwell, dokumenterer at opfindelsen IKKE akkumulerer solvarme. Temperaturforskellen i forhold til den omliggende jord er nemlig allerede næsten væk 1. oktober (9 grader).

  • 0
  • 0

Ejeren bruger ikke overskudsvarme til at varme brønden op, som han siger gælder det om at bruge varme fra solhegnet når det kan lade sig gøre, brønden har begrænset energi og fryser ned hvis den udnyttes for tidlig i fyringssæsonen. Solhegnet har desværre den ulempe at overfladeis hurtigt isolere rørerne med den høje luftfugtighed her i DK. Jeg vil til enhvertid anbefale en luft-væske varmepumpe hvis der ikke en plads til normal jordvarme (solopvarmet jord :), jeg er enig i at der ikke er nogen dukomentation på at jord kan holde på en tilført energimængde som kan hentes tilbage, uden tilførelse af varme fra jordskorpen. Uanset hvilke temperaturer der arbejdes i. Det svarer til at tisse i havet.

  • 1
  • 0