Målrettet behandling af aggressiv brystkræft muliggjort med simpel dansk test

Med en ny dansk test kan et kig i et almindeligt lysmikroskop afgøre om en brystkræftpatient er blandt de 20 til 30 procent, der er såkaldt HER2-positive og har en øget risiko for tilbagefald af sygdommen.

Hidtil har testen krævet et dyrt fluorescensmikroskop, som ikke alle verdens hospitaler har. Men nu har danske Dako, der står bag testen, videreudviklet den, så svaret kan findes ved at kigge i et almindeligt lysmikroskop, der findes i alle patologilaboratorier.

En brystkræftpatient er HER2-positiv, hvis cellerne har ualmindeligt mange HER2-receptorer (human epidermal growth factor receptor 2) . Hos HER2-positive kan der være hundrede gange flere HER2-receptorer end på normale celler.

Vækstfaktorer i blodet binder sig til receptorerne og stimulerer cellerne til at dele sig, og hvis der findes et unormalt stort antal HER2-receptorer, vil et tilsvarende større antal vækstfaktorer binde sig til dem og medføre, at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret.

Medicin afslører kræftceller for immunforsvaret

Efter en operation undersøges en vævsprøve fra den fjernede kræftknude, så man kan afgøre om patienten er HER2-positiv, da det betyder, at der er større risiko for, at kræften vender tilbage.

Er patienten HER2-positiv kan hun behandles med stoffet Trastuzumab, der mindsker risikoen for tilbagefald. Det er et antistof, som virker mod HER2-positive kræftceller ved at binde sig til celler med mange HER2-receptorer og dermed ændre cellernes overflade. Immunforsvaret kan herefter skelne kræftcellerne fra de normale celler og ødelægge dem, så de bliver hæmmet i væksten eller går til grunde.

Trastuzumab, der kommer i form af medicinen Herceptin, kan give alvorlige bivirkninger som betændelse i bugspytkirtlen, leverbetændelse, hjertesvigt, depression og besvær med at styre arme og ben. Det gives derfor kun patienter, som kan have gavn af behandlingen.

Prober afslører gen og kromosom

Når det skal afgøres om patienten er HER2-positiv tilsættes vævsprøven fra patienten hybridiserende prober, der vil få hver HER2-gen til at afgive et rødt fluorescerende signal, og hver centromer 17 vil afgive et grønt fluorescerende signal. Centromer 17 eller CEN-17 er det kromosom, hvor genet sidder.

De fluorescerende signaler kan aflæses i et fluorescensmikroskop, men nu har Dako altså videreudviklet testen, så de kan aflæses i et almindeligt lysmikroskop. Dette gøres ved at tilsætte antistoffer mod de to prober, der giver fluorescens. Antistofferne binder sig til proberne, og da de er bundet med enzymer, vil de, når endnu et substrat er tilføjet, blive farvet røde og blå.

De farvede prikker tælles, og antallet af dem afgør, om patienten er HER2-positiv.

Et studie med 365 brystkræftpatienter viste, at den nye test i 97,7 procent af tilfældene giver samme resultatet som fluorescensmikroskopet.

Den oprindelige test for HER2-brystkræft blev lanceret i 1998 og var det første eksempel på en diagnostisk biomarkør, der kunne afgøre om en specifik behandling virker, og er et eksempel på, hvordan behandlinger i fremtiden forventes i højere grad at blive skræddersyet til den enkelte patient ud fra dennes gener og andet.

Farven bevares

Overlæge ved patologiafdelingen på Herlev Hospital, Birgitte Bruun Rasmussen, fortæller, at den nye test ikke vil få så stor betydning i Danmark, da der her, så vidt hun ved, ikke findes afdelinger, der arbejder med brystkræft, der ikke har fluorescensmikroskop.

»Men det kan få betydning ude i verden, hvor økonomien ikke er den samme. For eksempel i udviklingslande. I Danmark betyder det desuden rent praktisk, at det bliver mindre anstrengende at se på testen, da det ikke længere skal foregå i et mørkt rum på grund af fluorescensen. Herudover falmer fluorescensfarvningen over tid, mens den nye bevares, så man kan gå tilbage og se på vævsprøven, hvis det bliver nødvendigt.«

Stor betydning i Østeuropa

Henrik Winther, der er ansvarlig for forretningsudvikling i Dako, erkender, at den nye test ikke vil få den store betydning i Skandinavien, men han forventer, at det vil få stor betydning andre steder.

»De lande, hvor fluorescensmikroskoper er for stor en investering eller man ikke har kompetencerne til at bruge det, vil det blive markant lettere at teste for HER2. Selv i Europa har man ikke fluorescensmikroskoper alle steder - det er for eksempel ikke udbredt i Østeuropa.«

Også i USA forventer han, at det vil få betydning, da der er mange mindre laboratorier, der ikke har fluorescensmikroskoper og er nødt til at sende prøver ud af huset for at få lavet testen. Og kan de lave testen selv vil det kunne gå hurtigere.

Samtidig fortæller han, at der er fordele ved at se på vævsprøverne i lysmikroskopet, da man så samtidig kan se vævets udseende - morfologien - og ud fra det afgøre, hvor det er mest relevant at se på vævet.

Dako forventer klart, at der er et stort marked for den nye test, da det er en vigtig mulighed at kunne tilbyde kunderne. Mange laboratorier er desuden vant til at arbejde med lysmikroskoper, og da det er en konservativ verden, kan det være svært at få dem til at gå over til fluorescensmikroskoper, forklarer Henrik Winther.