Maling med fiskeprotein kan sikre flyvinger mod is

Det tyske Fraunhofter-institut har udviklet en metode til at forhindre overisning af flyvinger, møllevinger, højspændingsmaster, højspændingsledninger og andre livsvigtige komponenter.

Fraunhofers forskere har ladet sig inspirere af frostbeskyttelsesmekanisme, som visse fisk, dyr (bl.a. frøer) og planter er udstyret med, så de kan overleve i minusgrader.

Organismernes celler udstyret med frostsikrede proteiner (anti freeze proteins, AFP), der undertrykker dannelsen af iskrystaller, som ellers kunne ødelægge cellerne.

Disse proteiner er forskerne nu i gang med at isolere for derefter at udnytte dem i det nye antioverisningsmiddel.

I modsætning til traditionelle afisningsmetoder, hvor teknikken er at sænke frysepunktet eller hæve temperaturen, så er teknikken her altså at hindre dannelsen af iskrystaller.

Arbejdet sker under ledelse af dr. Ingo Grunwald, Institute for Manufacturing Engineering and Applied Materials Reserch, Fraunhofer.

Han fremhæver, at arbejdet nu nået så langt, at man kan udtrække AFP fra fisk, uden at proteinerne skades, og derefter overføre dem til malede overflader uden at ødelægge deres egenskaber. Effektiviteten som antioverisningsmetode testes i øjeblikket kun i laboratorieskala.

Det langsigtede mål er at integrere AFP-proteinerne i nogle af de overfladebehandlinger, der i dag anvendes på vinger, master eller for den sags skyld i fryseskabe.

Dokumentation

Fraunhofer Research News 8-2007
Wikipedia om koldblodede dyr og poikilothermi