Malaysisk oliegigant vil lagre gas for milliarder under Tønder

Den malaysiske oliegigant Petronas, kendt for sine Twin Towers i Kuala Lumpur, står bag en ansøgning, som vil sikre danskerne gas til yderligere op til 30 vinterdage. Petronas ejer britiske Star Energy, som vil anlægge og drive et milliard-dyrt gaslager under Tønder.

Ansøgningen, som er udfærdiget sammen med boreeksperten Sigurd Solem, blev allerede afleveret til Energistyrelsen for godt to et halvt år siden. Den bygger på et projekt, som Dong, der dengang hed Dansk Naturgas, indledte i 1990'erne, men som ikke blev til noget. I stedet fik Danmark en ekstra gasledning til felterne i Nordsøen.

Lageret skal ligge under Tønder, fordi undergrunden er i stand til holde på gassen uden risiko for, at den siver op. Det ved Sigurd Solem og Petronas fra to boringer efter olie og naturgas udført i 1982 og 1983, samt undersøgelser med 3D-seismik, der som de første af den type herhjemme blev gennemført i 1995.

Et af Star Energys eksisterende anlæg i Storbritannien, som benytter nogle af de samme teknologier, der vil blive brugt i Tønder. (Foto: Star Energy) Illustration: Star Energy

Gemmes i sprækker i sandsten

Gassen skal gemmes i sprækkerne i to lag porøs sandsten, som dækker et areal på cirka ti kvadratkilometer under Tønder. Det øverste lag findes ifølge et regionsplantillæg fra Dong-projektet fra 1997 i cirka 1.650 meters dybde. Det nederste lag ligger omkring 100 meter dybere.

Det øverste lag er fyldt med kvælstof, som er under et tryk på 187 bar. Det er ifølge Sigurd Solem 20 bar højere end det naturlige tryk i den dybde. Trykket er konstant, og derfor er det helt sikkert, at gaslageret er tæt.

Gassen bliver holdt inde, fordi der over sandstenslaget først er et lerstenslag med en tykkelse på cirka 30 meter. Det er i sig selv tæt. Oven over ligger et saltlag på 45 meter, som ifølge VVM-redegørelsen sikrer fuldstændigt mod gassivning på grund af sine plastiske egenskaber.

Sandstenen i det dybe lag er fyldt med vand. De to lag er adskilt af lersten, som også er helt gastæt.

Som en omvendt suppetallerken i undergrunden

Det hele har en hvælvet struktur. Det er, som Sigurd Solem udtrykker det, udformet som en suppetallerken, der er vendt på hovedet.

Tønder er det eneste sted i Danmark, hvor der er kortlagt en sådan struktur i undergrunden. Oven i købet ligger lageret geografisk logisk i Sønderjylland langt fra Danmarks to eksisterende gaslagre, Dongs i Stenlille på Sjælland og Energinet.dk's i Ll. Thorup ikke langt fra Limfjorden. De to lagre kan tilsammen forsyne Danmark med gas i 60 vinterdage.

Den milliard kubikmeter gas, som kan hentes op fra det kommende lager under Tønder, hvis det bliver anlagt og fuldt udbygget, udgør kun omkring en tredjedel af al gas, som skal pumpes ned i sandstenen. Resten af gassen skal holde trykket oppe og holde vand og kvælstof væk. Det meste gas kan hentes op, hvis lageret nedlægges, men 30-40 procent må efterlades i undergrunden.

De malaysiske ejere bliver kun lagerekspedienter for gassen

Ifølge Sigurd Solem har der i de seneste to år været så stor efterspørgsel efter lagerplads til gas i Danmark, at den har oversteget kapaciteten i de to nuværende lagre med 2,7 gange.

Derfor stod Sigurd Solem sammen med repræsentanter for Star Energy hos Energistyrelsen på dagen den 1. juni 2007, da projektet igen kunne vurderes, efter det var blevet lagt i mølposen ti år tidligere.

Star Energys malaysiske ejere har ingen intentioner om selv at eje gassen i lageret. I stedet skal kapaciteten udlejes til at huse kundernes gas.

»Star Energy bliver kun lagerekspedienter,« forklarer Sigurd Solem. Med samme forretningsmodel driver selskabet en række lagre i Storbritannien og Irland.

Nogle af de oplagte kunder er kraftvarmeværkerne, som kan købe gassen, når den er billig, typisk om sommeren, og brænde den af om vinteren, når danskerne skruer op for radiatorerne.

Pris: Mindst en milliard kroner

Prisen for lageret angiver Sigurd Solem til en milliard kroner, noget mindre end andre gæt, som har været fremme.

Projektet møder stor modstand fra Tønder Kommune, som ikke er interesseret i at fylde undergrunden under byens borgere op med gas. Det tager Sigurd Solem helt roligt.

»Det er aldrig sket, at et gaslager er eksploderet. Det kræver ilt, og der er ingen ilt så langt nede i undergrunden,« forklarer han.

Skrå boringer ind under byen

Boreeksperten har selv været i kontakt med repræsentanter for den borgergruppe, som i 1990'erne kæmpede mod lageret. Dengang var planen, at overfladeanlægget skulle ligge i et industrikvarter.

»Jeg vil heller ikke bo 100 meter fra et gaslager,« siger Sigurd Solem.

Derfor flytter han overfladeanlægget ud af byen, så der ikke er bebyggelse i nærheden. Den endelig placering er ikke fastlagt, men det bliver nordvest for byen.

Den nye placering betyder, at Star Energy skal bore skråt ind under Tønder for at komme til de rette sandstenslag. Det forøger boringer med mellem 1.000 og 1.500 meter.

»Det vil koste mere, men det er kun småting i så stort et projekt,« siger Sigurd Solem.

Endnu har Energistyrelsen ikke svaret på ansøgningen om at etablere gaslageret. Det skal behandles sammen med ansøgninger om at udvide lagrene i Ll. Thorup og Stenlille. Sigurd Solem håber på svar i år.

Håber at kunne nøjes med 15-30 brønde

Først derefter kan den egentlige godkendelse af lageret begynde. Den indebærer blandt andet projekteringen af selve overfladeanlægget og boringerne ned i undergrunden. Det har Star Energy endnu ikke ofret penge på, men det bliver ifølge Sigurd Solem ikke så forskellige fra 1997-projektet.

Dengang var planen at etablere i alt 30-50 produktionsbrønde og 6-10 nye observationsbrønde. Nu forventer Sigurd Solem at kunne nøjes med 15-30 lidt større brønde.

Først skal kvælstoffet op fra det øvrige sandstenslag. Den kan evt. sælges til industrikunder.

Selve injektionsanlægget skal øge trykket i forhold til den 23 kilometer lange transmissionsledning ud til hovedledningen til Tyskland, som rammes ved byen Terkelsbøl. Trykket i transmissionsledningen er maksimalt 80 bar, og det skal op på 230 bar, når gassen pumpes i undergrunden. Trykket øges ved hjælp af gasmotorer.

Gassen fra lageret skal tørres

Når gassen kommer op fra lageret igen, skal trykket sænkes. Desuden skal vand, der kommer med op fra de nedre lag, fjernes og pumpes tilbage i undergrunden. Derfor gennemgår den en tørreproces, og inden den tilsættes alkoholen glykol for at forhindre korrosion og tæring. Glykolen skal fjernes igen, inden gassen sendes ud til kunderne.

Dong forventede i 1997, at processerne sammen med bygningsopvarmning ville kræve gaskedler på 44 MW.

Ifølge Sigurd Solem kan et nyt gaslager under Tønder tidligst tages i brug om fire til fem år, hvis alle godkendelser går igennem.

Energistyrelsen forventer, at Danmark fra 2016 producerer så lidt naturgas, at vi er nødt til at importere fra udlandet. Derfor er der planer om at etablere en 94 kilometer lang og 1,5 milliarder kroner dyr ekstraledning fra Midtjylland til Tyskland.

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan er det med gaspriserne? Svinger de, lidt ligesom el-priserne (bare langsommere), så man kan spekulere i at fylde lageret når gassen, som vi om nogle år skal til at importere, er billig og tømme det når gassen er dyr?

  • 0
  • 0

Af Torben.S.Gørtz Var det ikke bedre, at bruge det som trykluft energilager for udjævning af vindmøllestrøm? Varme fra luftkompressionen kunne eventuelt overføres til fjernvarmenet.

  • 0
  • 0

...end deres (ligeledes indonesiske) kollega, Lapindo Brantas, der for ca. 4 år siden lavede en fejlboring - på hjemmebane - der skabte en "muddervulkan" som slugte/dækkede området med mudder i flere km. afstand, og som stadigvæk spyer mudder i enorme mængder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten