Magnus Heunicke: DSB går ikke konkurs, hvis IC4 skrottes

DSB går ikke konkurs, selv om man skrotter IC4- og IC2-togene. Det oplyste transportminister Magnus Heunicke (S) ved et samråd i Folketingets transportudvalg torsdag.

Samrådet var blandt andet indkaldt, fordi transportministeren over for transportudvalget i september udtalte, at hvis IC4- og IC2-togene blev skrottet, så ville DSB ikke længere være en solvent virksomhed.

IC4- og IC2-togene er i DSB's budget værdisat til 4,6 milliarder kroner, og Magnus Heunicke forklarede dengang, at hvis der ikke kan findes midler til at dække det underskud, som vil følge med en eventuel beslutning om at skrotte togene, »så vil DSB ikke være en solvent virksomhed«.

Læs også: Embedsmænd retter transportminister: DSB vil stadig være solvent efter IC4-skrotning

Både økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, DSB’s økonomidirektør, Stig Pastwa, og Transportministeriet selv har efterfølgende meldt ud, at DSB ved en nedskrivning af værdien af IC2 og IC4 fortsat vil være solvent. Derfor var transportministeren i indkaldelsen til dagens samråd blevet bedt om at forklare sin tidligere udtalelse.

»For DSB vil konsekvenserne af en nedskrivning til nul være, at soliditeten (evnen til at imødegå tab, red.) vil falde fra det nuværende niveau på 27 procent til under det halve,« sagde Magnus Heunicke ved samrådet.

Det vil dog ikke nødvendigvis afføde, at DSB går konkurs, fortalte han. Det vil blot blive dyrere for DSB at låne penge.

»Spørgsmålet om konkurs kan man jo anskue fra flere sider. Principielt kan man godt have det synspunkt, at en statsejet virksomhed som DSB helt principielt ikke kan gå konkurs. Omvendt kan man også spørge sig selv, hvordan en privat virksomheds stilling ville være, hvis soliditeten faldt til under det halve af de nuværende 27 procent. Der ville formentlig ikke være mange, der ville låne penge ud til sådan en virksomhed. DSB ville derimod godt kunne låne penge selv med en ringe soliditet. Men det ville jo blive dyrt. Jo ringere soliditet, desto højere låneomkostninger,« forklarede Magnus Heunicke ved samrådet, som var indkaldt af Folketingets blå transportordførere.

Læs også: Transportminister fastholder forhandlinger om fremtidens togdrift med IC4 som joker

Således fortalte Magnus Heunicke også, at han har noteret sig, at DSB’s økonomidirektør, Stig Pastwa, tidligere på måneden udtalte, at der vil være en forøget risiko for øgede finansieringsomkostninger for DSB, hvis IC4 nedskrives til nul, men at DSB ikke vil gå konkurs.

Dermed er spørgsmålet om en DSB-konkurs en hypotetisk, men politisk interessant diskussion, sagde Magnus Heunicke.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan jo skrive alt muligt i regnskaber. Men det afgørende er real-økonomien. Her kan IC4 opgøres som salgsværdi ( tæt på 0), som skrotværdi (minus skrotningsomkostninger), så det er nok også meget tæt på 0, eller man kan opgøre den værdi IC4 kan have i drift. Pga. den ringe kvalitet og de mange og hyppige reparationer, som hidtidig erfaring tilsiger så er også denne værdi tæt på 0 (eller måske nærmere direkte negativ).

Bogfører man værdien til investerings-summen udfra den betragtning, at IC4 projektet endnu ikke er fuldt afsluttet, så er det udelukkende for at hænge kreativ bogføring op på tvivlsomme tekster og fortolkninger i og af lovgivningen.

Når man ved at IC4 allerede er værdiløst i enhver tænkelig fremtid, så skal IC4 naturligvis også straks nedskrives til et rundt NUL

DSB bliver hverken mere eller mindre solvent ved, at nægte nulværdien af IC4 i regnskaberne.

DSB går ikke konkurs, for DSB er en del af staten og underskud dækkes indlysende af Corydons kasse i fm.dk . Men det har intet at gøre med kreativ bogføring omkring IC4.

Kreativ bogføring er svindel og bedrag udfra enhver hæderlig betragtningsmåde.

Lars :)

  • 5
  • 0

Så samrådet og må erkende at jeg ikke lige kan se problemet med solvensen - er det alene fordi "cigarkassebestyrerne" mener, at det er et problem.

I øvrigt må socialdemokratiske medlemmer have siddet og krummet tæerne, efter den nærmest pinlige optræden som Transportministeren lagde for dagen. Man kan have lidt ondt af de embedsmænd som skulle supportere ham.

  • 2
  • 1

Man kan have lidt ondt af de embedsmænd som skulle supportere ham.

http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/25... 'Embedsmænd skærer løbende tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Som spillereglerne er i dag, er det tilmed deres pligt. De skal tjene ministeren og kan straffes for ikke at gøre det - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte.

Bogen giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende dele bevidst bliver begravet i mørke. Nogle embedsmænd taler om, at de tager mørkelygten i brug.'

Den bølge af pro-socialisme der kom i 1970-80'erne betød at beslutningstagere blev rekrutteret fra miljøer i samfundet hvor loyalitet var vigtigere end ærlighed.

  • 0
  • 2

Hvad er "under det halve" ? Er det 13 - 12 - 11 - 10 ? Hvis det er 9 %, eller derunder, burde ministeren så ikke have sagt " under 1/3 ". Ikke meget har udviklet sig positivt vedr. IC4 så et gæt kan være ca 10 %.

Hvis det er 10 % - så er det meget anderledes end de 27 % - som "Rigsrevisionen mm" burde have vurderet omkring. (har vores samfunds revisorer mulighed for at købe ydelser, så de kan revidere hvorvidt værdien af en ting er 4,6 mia kr eller 0 kr ?)

  • 0
  • 2

Det rigtige værdi tab er vores alles. DSB, SKAT og PET - styrtdykker i tillidsmåling, og ikke kun ministre har ansvar for det. Top cheferne i ministerierne har et stort ansvar for at formidle kontinuerlig stabil viden om hvad der er "rettidig omhu" inden for de forskellige områder, til de mange forskellige ministre. Gør topcheferne ikke det, har lavere placerede medarbejdere det svært. Hvordan skal en medarbejder reagere hvis der eks. ændres til officielle dokumenter, som folketinget har fået, uden at det oplyses at en "" rettelse "" har fundet sted. --- skal vi dagligt undersøge alle ministeriers hjemmesider for at se om det over natten er ""rettet"" noget ? ( ikke at der ikke kan være behov for at rette noget )

JP skriver om tillids problematikken her

http://finans.dk/live/erhverv/ECE7142610/D...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten