Nasas nye Themis-rumsonder har kortlagt dynamikken i de geomagnetiske storme, som de skaber de kraftige nordlys, og for første gang nogensinde bekræftet eksistensen af en slags magnetiske reb.
Rebene overfører energi fra solvinden og dermed til dannelsen af nordlyset også kaldet Aurora Borealis.
De fem Themis-sonder blev opsendt i februar i år for at søge efter kilden til de storme, som skaber de kraftige nordlys. På grund af stormenes store hastighed er det næsten umuligt at finde deres kilde med en enkelt rumsonde. De kraftige geomagnetiske storme kan forstyrre kommunikationssatellitter, elforsyningen og være til fare for astronauter i kredsløb om Jorden.
Meget usædvanlig storm
Den 23. marts begyndte en storm over Alaska og Canada. I mere end to timer dannede den en yderst imponerende Aurora. En række jordbaserede kameraer fotograferede den, mens Themis-satellitterne målte dens partikler og magnetfelt.
Ifølge Vassilis Angelopoulos fra Californiens Universitet, som er videnskabelig leder af Themis-missionen, opførte stormen sig meget usædvanligt. Den stormede vestpå og passerede 15 længdegrader på blot et minut.
Bevægelsen svarer til omkring 965 kilometer på 60 sekunder.
Billeder fra Jorden og Nasas Polar-satellit viste en række stakato-udbrud - hver på ti minutters varighed. Nogle døde ud, men andre forstærkede hinanden.
Energiudladning som et jordskælv
Forskerne anslår, at den totale energiudladning i løbet af de to timer svarede til 500.000 millioner Joule, det samme som energien fra et jordskælv med styrke 5,5 på Richter-skalaen.
Her kommer de magnetiske reb ind i billedet. For den kraftige energimængde menes at komme fra rebene, der er dannet af magnetiske felter og forbinder Jordens ydre atmosfære direkte med Solen.
Forskerne formoder, at partiklerne fra solvinden bevæger sig ned langs disse reb og giver energi til de geomagnetiske storme og nordlyset.
Det første magnetisk reb blev fundet den 20. maj og var næsten lige så bredt som Jorden. Det begyndte i 70.000 kilometers højde i området kaldet magnetospausen. Her blev det dannet og forsvandt igen i løbet af få minutter, men det var nok til at lede energien fra solvinden ned.
Dokumentation
