Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien

Med 55 kilometer om året rejser Nordpolen mod øst. Men der er tegn på en svag opbremsning. Illustration: NOOA/NCEI

Nordpolen har pakket rejsekufferten, forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet.

Det er i sig selv ikke en nyhed, da den magnetiske nordpol har været på rejse over Ishavet i hvert fald siden 1831, da forskerne blev opmærksomme på dens ensomme færd.

Men i en ny rapport/prognose WMM2020 slår britiske og amerikanske forskere fast, at den magnetiske nordpol har haft mere travlt end forventet.

Den krydsede allerede nulmeridianen i september og bevæger sig hurtigt mod øst med hele 55 kilometer om året. I geologisk forstand er det ret hurtigt, da den magnetiske nordpol normalt bevæger sig med 10 kilometer om året.

'Plejer' er også så meget sagt, da den magnetiske nordpol har foretaget flere vendinger i Jordens historie, senest for 786.000 år siden, da polerne byttede plads.

En forudsigelig nordpol er vigtig for skibsfarten

I vor digitale tidsalder er en østlig bevægelse på 55 kilometer om året dog hurtigt, og netop placeringen af den magnetiske nordpol er af afgørende betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket, der jo i stigende grad har gjort sig afhængig af navigationssystemer i skibe, telefoner og til styring af olieboringer.

Derfor har forskningsenhederne i amerikanske NOAA og British Geological Survey også fået opgaven med at holde styr på Nordpolens placering med rapporter hvert femte år kaldet World Magnetic Model.

Læs også: Jordens magnetiske poler byttede plads på mindre end 100 år

Rapporterne bruger myndigheder og firmaer verden over til at kalibrere deres navigationsudstyr efter. Men efter at Nordpolen trykkede på speederen – først omkring 1990 og siden yderligere op gennem 2010'erne – skruede forskerne op for rapporterne for at undgå for store unøjagtigheder i navigationsudstyret.

Magnetfeltet aftager i disse år

Jordens magnetfelt er skabt af Jordens ydre masse af flydende jern, der bevæger sig omkring den indre faste masse.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan Nordpolen vil opføre sig i den kommende tid, og om en polvending er lige oppeover. WMM2020 forudser, at Nordpolen stadig vil være tiltrukket af Sibirien i øst, men tager den lidt mere med ro og sandsynligvis kun vil bevæge sig med 40 kilometer om året i de kommende år.

Læs også: Uforudsigeligt magnetfelt forstyrrer livsvigtig navigation

Det er usikkert, om en polvending er på vej, men typisk svækkes magnetfeltet op til en polvending, og netop ESA's Swarm-satellitter målte for nogle år siden, at magnetfeltet aftager med fem procent hvert årti.

Magnetfeltet er ikke kun afgørende for biologisk og elektronisk navigation, det beskytter også livet på Jorden mod energirige partikler fra Solen og kosmisk stråling.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For hvem ? Trækfugle ?

Enhver moderne teknologisk anvendelse af magnetkompas, hvis den findes, kan bare rette kompasset dor misvisning - hvilket navigatører har gjort i hundrede af år.

Drømmer jeg ? eller er jeg vågen ? Har et formiddagsblad hacket ing.dk og placeret sine overskrifter der ?

  • 4
  • 13

Fuglene justerer deres magnetiske kompas dagligt i forhold til solen, så det får nok ikke den store indflydelse på deres magnetfeltnavigation, som formodentligt både har en polkomponent, såvel som en inklinationskomponet.

  • 3
  • 0

Overskriften er det som står over artiklen. Her står der intet om "afgørende betydning". Det gør der derimod i underoverskriften, også kaldet en manchet.

Det gør der, fordi - hvilket du egentlig heller ikke angriber - mange navigationsinstrumenter er afhængige af at kende den magnetiske nordpol.

Så skriver du, at man jo bare kan rette kompasset for misvisning. Og det har du jo ret i, hvilket ingen heller anfægter. Jeg selv gør det, når jeg sejler, og moderne instrumenter gør det også automatisk - men hertil bruger de jo netop WMM, som vi omtaler. Og så er vi ved at være ved kernen i det hele: Netop at WMM kræver oftere opdateringer for ikke at skabe unøjagtig navigation. Det omtaler vi også i artiklen og i et link i artiklen, og du kan læse mere i denne artikel fra Nature:
https://www.nature.com/articles/d41586-019...

Om du er vågen eller drømmer kan jeg ikke svare på, men håber du har haft en fantastisk jul og ønsker dig et godt nytår. Imens vil vi bruge dagen på at skrive flere historier, som jeg håber, du vil synes om.

  • 18
  • 0

Solens magnetfelt har sikkert indflydelse på omfanget af solstorme mm, men Jordens magnetfelt afbøjer de ladede partikler i denne solstorm så de fleste ryger uden om jorden (lidt kommer ned ved polerne og skaber nordlys).

  • 6
  • 0

Der henvises vel til denne passage, fra Wiki,

"The convention in early compasses was to call the end of the needle pointing to Earth's North Magnetic Pole the "north pole" (or "north-seeking pole") and the other end the "south pole" (the names are often abbreviated to "N" and "S"). Because opposite poles attract, this definition means that Earth's North Magnetic Pole is actually a magnetic south pole and Earth's South Magnetic Pole is a magnetic north pole."

Så der kan komme lidt forviring i begreberne.

Godt Nytår

  • 7
  • 2

men Jordens magnetfelt afbøjer de ladede partikler i denne solstorm

- samt den kosmiske baggrundsstråling, som naturligvis også ( =især!) afbøjes af solens magnetfelt. Rent fysisk må det jo være sådan, at påvirkningen (af strålingen) i et givet punkt i rummet styres af (vektor)summen af de to magnetfelter - og hvis feltstyrkebidraget fra det jordiske felt er lille, får ændringer i jordens magnetfelt selvsagt kun begrænset (klima)indflydelse.

  • 0
  • 4

Selvfølgelig vil jeg sige. Alt nu om dage får noget med klima i beskrivelsen, så vi ikke glemmer det.
Det var kun med nød og næppe de fortalte om de -40 grader i østsibirien, for det passer ikke rigtig ind i klimafortællingen, hvor alt skal være varmere.

  • 4
  • 11

Dog plejer det at være solens magnetfelt, der nævnes ifm. kosmisk stråling, men påpegning af sådan indflydelse er jo p.t. politisk ukorrekt, da dette kunne bortlede opmærksomheden fra fra de (katastrofiske) menneskeskabte klimafaktorer! :))


I min "plejer" er det nu jordens magnetfelt, som beskytter os - jeg googlede lidt efter "jordens magnetfelt" OG "skole" og faldt over denne http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-...

Hans Henrik Hansen; I al fredsommelighed vil jeg råde dig til at læse lidt på lektien, inden du udbreder dig ;-)
Jordens magnetfelt har altid "vandret". Hvilken betydning, det har for klima/klimaændringer, vil jeg ikke kloge mig på, men ingen får mig til at påstå, at ændringer i magnetfeltet har noget med "menneskabte klimafaktorer at gøre".
Derimod kan ændringer i den kosmiske stråling måske få store konsekvenser (?)

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten