Nordpolen har pakket rejsekufferten, forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet.
Det er i sig selv ikke en nyhed, da den magnetiske nordpol har været på rejse over Ishavet i hvert fald siden 1831, da forskerne blev opmærksomme på dens ensomme færd.
Men i en ny rapport/prognose WMM2020 slår britiske og amerikanske forskere fast, at den magnetiske nordpol har haft mere travlt end forventet.
Den krydsede allerede nulmeridianen i september og bevæger sig hurtigt mod øst med hele 55 kilometer om året. I geologisk forstand er det ret hurtigt, da den magnetiske nordpol normalt bevæger sig med 10 kilometer om året.
'Plejer' er også så meget sagt, da den magnetiske nordpol har foretaget flere vendinger i Jordens historie, senest for 786.000 år siden, da polerne byttede plads.
I vor digitale tidsalder er en østlig bevægelse på 55 kilometer om året dog hurtigt, og netop placeringen af den magnetiske nordpol er af afgørende betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket, der jo i stigende grad har gjort sig afhængig af navigationssystemer i skibe, telefoner og til styring af olieboringer.
Derfor har forskningsenhederne i amerikanske NOAA og British Geological Survey også fået opgaven med at holde styr på Nordpolens placering med rapporter hvert femte år kaldet World Magnetic Model.
Rapporterne bruger myndigheder og firmaer verden over til at kalibrere deres navigationsudstyr efter. Men efter at Nordpolen trykkede på speederen – først omkring 1990 og siden yderligere op gennem 2010'erne – skruede forskerne op for rapporterne for at undgå for store unøjagtigheder i navigationsudstyret.
Jordens magnetfelt er skabt af Jordens ydre masse af flydende jern, der bevæger sig omkring den indre faste masse.
Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan Nordpolen vil opføre sig i den kommende tid, og om en polvending er lige oppeover. WMM2020 forudser, at Nordpolen stadig vil være tiltrukket af Sibirien i øst, men tager den lidt mere med ro og sandsynligvis kun vil bevæge sig med 40 kilometer om året i de kommende år.
Det er usikkert, om en polvending er på vej, men typisk svækkes magnetfeltet op til en polvending, og netop ESA's Swarm-satellitter målte for nogle år siden, at magnetfeltet aftager med fem procent hvert årti.
Magnetfeltet er ikke kun afgørende for biologisk og elektronisk navigation, det beskytter også livet på Jorden mod energirige partikler fra Solen og kosmisk stråling.
