Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Magnetisk blog på ing.dk

Illustration: Cern

I dag starter vores nye blog om magnetisme.

Den skrives på skift af fire medlemmer af Dansk Magnetisk Forening og vil handle om alt, hvad der rører sig på indenfor magneter/magnetisme.

Dansk Magnetisk Forening er en almennyttig forening med formålet at opbygge, vedligeholde og formidle viden om magnetiske materialer og magnetisme til gavn for dansk industri, og bloggerne lover både indlæg om friktionsfri transport, magnetiske gear – og magnetiske spoler.

Nikolaj Zangenberg er bestyrelsesmedlem i Dansk Magnetisk Forening og centerchef på Teknologisk Institut og står bag det første indlæg på Magnetismebloggen. Illustration: Privatfoto

Det første blogindlæg skrives af bestyrelsesmedlem i foreningen og centerchef på Teknologisk Institut Nikolaj Zangenberg og handler netop om magnetiske spoler.

Nikolaj skriver:

»I Sydfrankrig er et konsortium af lande, herunder EU, i gang med at bygge ITER, som har været beskrevet flere gange i Ingeniøren.

For at få ITER til at virke, skal man opretholde et plasma på 150 mio grader. Her er kraftige magnetfelter det eneste, der kan holde plasmaet svævende, så det ikke smelter hele strukturen.

Udviklingen af magneterne til ITER startede for mange år siden. Som led i processen er der bl.a. blevet modnet en ny type superledende kabel bestående af niobium-tin (Nb3Sn).

I alt skal der bruges 900 ton lav-temperatur superlederkabel til ITER af typerne niobium-titan og niobium-tin og de superledende tråde og kryofaciliteten, der skal køle spolerne ned, er noget af det dyreste i projektet.«

Læs meget mere om spolerne i blogindlægget.

Emner : Fysik