Magma fyrer op under geotermisk energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Magma fyrer op under geotermisk energi

I 2009 borede internationale forskere et meget dybt hul i det ti kilometer store krater Krafla Cadera, som er del af et aktivt islandsk vulkansystem. Energiselskabet Landsvirkjun ville finde ud af, om meget varmt vand under meget højt tryk - såkaldt "superkritisk" vand - kan bruges som energikilde.

Planen var at nå ned i en dybde af 4,5 kilometer, men allerede efter 2 kilometer trængte glohed magma ind i brønden. Eksperimentet måtte afbrydes.

»Vi var flere måneder bagud i forhold til planen og enormt frustrerede over alle boreproblemerne. Men nu står vi pludselig med en kæmpe opdagelse,« fortæller Robert Zierenberg, professor i geologi ved University of California.

En nærmere analyse af brønd IDDP-1 viste nemlig, at magmaen producerer tør damp med temperaturer på over 400 grader celsius - tre gange så varmt som almindelige geotermiske brønde. Det skriver forskerne i en artikel, der netop er udkommet i fagbladet Geology.

Forskerholdet vurderer, at dampen kan generere strøm med en ydelse på op mod 25 MW - nok til at forsyne mellem 25.000 og 30.000 husholdninger. Almindelige geotermiske kilder når i reglen kun op på fem-otte MW.

Ved at bore tæt på magmakilder i områder med høj vulkansk aktivitet kan energiselskaber altså opnå et signifikant større udbytte. Ikke alene sparer selskaberne store summer, idet de kan nøjes med færre boringer. Geotermi kan også blive en langt vigtigere vedvarende energikilde.

Svært at udnytte potentialet
Trods fordelene minder Robert Zierenberg om, at udvindelsen af energi fra magmakilder også rummer visse risici.

»Det kan vise sig at være problematisk at etablere kraftværk i områder med høj vulkansk aktivitet. De rummer jo altid et vist potentiale for fremtidige udbrud,« siger han.

Ifølge forskerne kan brøndene også skabe problemer i sig selv, idet konventionelle turbiner muligvis ikke vil kunne klare de høje temperaturer og det tryk, der udgår fra IDDP-1.

Hos energiselskabet Landsvirkjun er man dog sikker på, at det er muligt at bygge nye turbiner til formålet - bl.a. baseret på erfaringer fra produktion af strøm fra atomare og fossile kilder. Selskabet vil således tage flere prøver for at analysere, hvordan man bedst udnytter dampen, og om der skal bygges et kraftværk på stedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så mangler vi vel et elkabel fra Island til fastlandet.

Et relativt tabsfrit ét, vel at mærke.

  • 0
  • 0

Vrangforstillngerne om damp og turbiner er mange.
Her et par tilrettelæggelser:

Anvendelige damptryk er mellem 1 bar absolut til over 300 bar overtryk

Anvendelige damptemperaturer er nu for tiden mellem 100 C til over 600 C

Lave tryk og temperaturer bruges mest til varme
Høje data bruges til dampturbiner, de højeste opnås med kulfurede kedler.
De allerfleste kernekraftværker drives med mættet damp omkring 260 C og 70 bar, ikke nogen fordel for dampprocessen, men helt mulig.

Biobrændsel og affald betinger lavere damptemperatur f. eks. 400 C.

Ensted med tre kedler er et eksempel på vanskeligheder med at fremstille tilstrækkelig fornuftig damp til en given turbine.

Geotermisk damp med grus af magma mm. er som regel mættet, men kan bruges i dampturbiner udlagt for disse data.

Hvis disse forsøg har vist på overhedet damp med grus og andre forureninger fra underjorden, kan man helt sikkert konstruere turbiner også for denne blandning.
Hvis man kan få ren damp via en underjordisk varmeveksler (keddel) er det en stor lettelse for en dampturbine med ren og overhedet damp.
Det man ikke må glemme er den lange tryksatte fødevandslednings bevægelsesmængde.

Man må heller ikke glemme, at det er både effekt og energi, man ønsker, og en varmeveksling til (størknet) magma er begrenset. Visse anlæg har måttet stoppes efter alt for kort tid.

Sådanne data giver også muligheder for en åben gasturbineproces, og turbiner for dette har man erfaring af fra PFBC.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Jeg har lige været en tur på Island og se de geotermiske anlæg. De kører meget godt men energi er et problem på Island. De har for meget af det og eksport af energi er et problem. Der er ca 1800 km til fastlandet og efter deres eget udsagn koster et kabel 2 x Islands BNP.
Mit forslag er at lave brint ud af den ekstra energi og fragte det til Europa med skib og lave det til el igen. Ja der vil være noget tab i virkningsgraden men hellere energi med tab end ingen energi.
Det kunne også sparke gang i brint bil teknologien.

  • 0
  • 0

Hvad menes med "Tør damp", sikkert noget med mættet og umættet damp i forhold til trykket, kan det forklares på en simpel måde?

"Tør damp" er vanddamp UDEN fugt i form af vand -dråber -skyer -tåge eller, hvad man ellers kalder flydende og fast form af H2O nu for tiden, hilser Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten