'Magisk' affugtningssystem indstillet til Produktprisen

En simpel løsning til tørring af fugtige kældre er indstillet til Produktprisen 2012. Det er virksomheden AKJ Inventions, der sammen med samarbejdspartneren Dry Home Center indstiller Electrical Capillary Breaking System 2 (ECBS 2) til Produktprisen i kategorien Globalprisen.

ECBS 2 bruger elekro-osmose til at bryde den såkaldte kapillære sugeeffekt, der forekommer, fordi murstenens negativt ladede indre tiltrækker vandets positive ioner for at skabe ligevægt.

ECBS 2 består af en elektronisk styreboks, der regulerer strømmen i forhold til fugtigheden i muren, og som er forbundet til en række elektroder, der støbes fast i væggen. Elektroderne udsender en svag strøm i impulser, der lader vandet med positive ioner og 'strømligner' vandmolekylerne, så de er 'ordnede'. Når det sker, vil de søge mod jord, som vil være udenfor muren. Dette sker med en anelse stærkere styrke end den kapillære opsugning.

ECBS (Electrical Capillary Breaking System) er baseret på et system af elektriske impulser, som lader vandet i muren med positive ioner. Det positiv ladet vand ledes mod den negative elektrode (som er jord), sådan at vandet presses ud af hele muren. De positive ioner hindrer også vandet i at trænge ind i muren udefra. Kilde: Dry Home Center Illustration: Dry Home Center

Spændingen på elektroderne er 24 volt og strømmen maks. 2 ampere.

»ECBS 2 fugtfjerningssystemet kan bruges overalt, hvor fugtskader allerede er opstået. F.eks. i Leca, beton, tegl, letbeton, stenmure og lignende. Det har ikke nogen betydning, hvor meget vand, som er uden for muren. Vi har tørret søjler, som står i vand, f.eks. i havnebassiner,« fortæller Allan Krogh Jensen.

»Kunderne tror oftest, at der er tale om 'sort magi', når vi fortæller om konceptet med ECBS. Derfor skal kunden kun betale, hvis der kan bevises en reduktion af fugtigheden i væggen efter installationen,« fortsætter han.

Det er firmaet Dry Home Center, der forhandler og installerer over hele Europa, og interessen for produktet har fået ny fart efter skybruddet i juli 2011, hvor tusindvis af kældre i hovedstadsområdet kom under vand. Allan Krogh Jensen har da også med øje for eksportmulighederne indstillet produktet i kategorien Globalprisen.

»Vi har valgt at indstille produktet i Globalprisen, da vi allerede nu ved, at der er en stor efterspørgsel på produktet i resten Europa. Endvidere vil en række faktorer styrke efterspørgslen yderligere. Meteorologerne forudsiger eksempelvis stadigt større mængde nedbør i fremtiden over hele Europa og så vil de faldende boligpriser få folk til at udnytte den bolig de har, frem for at sælge med tab. Det kan f.eks. ske ved at lave en kælder brugbar til beboelse,« forklarer han.

ECBS 2 er, som navnet antyder, en ny udgave af det oprindelige produkt, der dog udelukkende var analogt baseret. Men ECBS 2 er der kommet elektronik i produktet i form af en Atmel AVR XMEGA mikroprocessor, der blandt andet har kunnet reducere strømforbruget på løsningen og givet produktet en længere levetid.

»Men derudover er den fremtidssikret, da den kan opgraderes med ny firmware som f.eks. kan optimere effektiviteten yderligere og med få modifikationer fungere på et smart grid, så apparatet eksempelvis kun er tændt om natten, hvor elprisen er lavest, hvilket vil minimere driftsomkostningerne yderligere,« siger Allan Krogh Jensen.

Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med

Illustration: Marci Papineau Gottlieb

Læs alt om Produktprisen herEt væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.

Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.

Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november. Se programmet og tilmeld dig her

Dokumentation

Læs AKJ's egen indstilling til Produktprisen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Samme fænomen benyttes i micro-fluid systemer, til pumpning af væske. Man er afhængig af betonens silica indhold; vandmolekylerne i umiddelbar forbindelse med silicaen udveksler elektroner med denne og derved bliver vandet ladet hvorefter det drives af det elektriske felt. Derfor vil effekten i øvrigt heller ikke virke på en trævæg!

  • 0
  • 0

Svarer den til denne her: http://www.faxedesign.dk/files/h2oblock/h2... , der absolut ikke er nogen nyhed, men har været på markedet i årevis og sælges gennem diverse hus- og havemagasiner?

Hvordan får man iøvrigt en strøm til at løbe, når muren tørrer ud og derfor bliver isolerende, og hvorfor bruger man impulser i stedet for jævnstrøm?

Citat fra Dry Home Centers brochure:

En bolig på 100m2 vil have et strømforbrug på max 5W

og fra ovenstående omtale:

Spændingen på elektroderne er 24 volt og strømmen maks. 2 ampere.

Hvordan får man 24 V, 2 A til at blive 5W?

Mon ikke man burde fordre blot en lille smule seriøsitet i dokumentation og/eller omtale af de produkter, der indstilles til noget så fornemt som Ingeniørens produktpris?

  • 0
  • 0

Hvordan får man iøvrigt en strøm til at løbe, når muren tørrer ud og derfor bliver isolerende

Øhh.. du vil affugte en tør væg.. hvorfor? :-)

  • 0
  • 0

[quote] Hvordan får man iøvrigt en strøm til at løbe, når muren tørrer ud og derfor bliver isolerende

Øhh.. du vil affugte en tør væg.. hvorfor? :-)[/quote]

Jeg vil affugte mere end bare de første ganske få mm fra elektroderne. Så snart der er dannet et tørt isolationslag, falder strømmen til stort set 0, og hvordan får man så resten af muren tørret ud?

  • 1
  • 0

Jeg vil affugte mere end bare de første ganske få mm fra elektroderne. Så snart der er dannet et tørt isolationslag, falder strømmen til stort set 0, og hvordan får man så resten af muren tørret ud?

Mit gæt er at der er derfor man er nødt til at anvende en pulseret strømforsyning. Mellem pulserne vil vandet lige så stille fordele sig nogenlunde jævnt i væggen, ikke mindst omkring elektroderne. Anvender man i stedet en 24 V DC forsyning ville man få dannet et tørt isoleringslag. Og så vidt jeg er informeret fungere metoden IKKE med 24 V DC.

Er metoden ikke oprindeligt udviklet til at beskytte/renovere jernbeton?

  • 0
  • 0

Hej Jeg var for nogen tid siden på et informativt møde på "Teknologisk" i Aarhus som et "fyraftensarrengement". Det var absolut kompetente personer, som øste af deres viden. På spørgsmål om den omtalte strøm-tilsætning kunne uddrive fugt i kælderen var svaret vejledende: "Jo - i samme grad har det effekt - som hos folk der tror på "jordstråler".

Anders Bygkon

  • 0
  • 0

I mine ører lyder en indstilling til Produktprisen umiddelbart som en anerkendelse - a la en indstilling til en Oscar. Jeg er næppe den eneste: http://kortlink.dk/mnsecurity/bbws

Men som jeg læser det kan enhver indstille sig selv til Produktprisen uanset hvor "magisk" ens produkt måtte være?

Faldt over denne COWI-rapport på IDA om et tilsvarende system, som ikke er helt så magisk: http://kortlink.dk/ida/bbwr

  • 0
  • 0

Hej

Jens Hostrup: Ja det er korrekt det er netop pga. den styrede pulserende strøm at systemet virker så effektivt.

Det spiller helt sikkert også ind at Dry Home Center center anvender en særlig grafitholdig masse når de installerer elektroderne i væggen.

Til dem der tvivler på 'magien': Tag kontakt til Dry Home Center og få dem til at installerer et system i jeres kælder. Det er gratis hvis det ikke virker efter hensigten. så der er intet at tabe.

mvh. Allan Krogh Jensen

  • 1
  • 0

... står de søjler som er tørret?

Det er da en glimrende reference, som jeg gerne vil tage ud og besigtige.

Kan du hjælpe med oplysninger Allan?

  • 0
  • 0

Det kan jeg hjælpe med Lars. Det er nemlig en information som jeg er kommet med og så er den desværre blevet misforstået hen af vejen:=)))

Jeg har fået fortalt at et Norsk firma har tørret søjler i havnebassinet i Tromsø havn, og det fortalte jeg Allan da jeg snakkede med ham om at udvikle dette her produkt. Så jeg tror det måske er journalisten der har fået galt fat i det.

Men hvis du vil undersøge det, så er det Tromsø havnebassin i Norge:=)))

Til gengæld har vi udtørret kældre som stod med grundevandet ca. 0,5 meter over kældergulv:=)))) Dette er i Ålborg.

Mvh Ole Thiemer

  • 1
  • 0

Er det ikke selv på udgivelsesdatoen en gammel nyhed?

På denne side http://drytech.dk/hvem-er-vi/ står der, at teknikken (også kendt som Drymat System) har været på markedet siden 1997, så er det om ikke andet end noget forsinket Oscar? :-P

Når det er sagt, har jeg selv undersøgt markedet for elektro osmose udbydere, og det gennemgående tema er, at de tilbyder refundering af pengene, hvis det ikke giver den ønskede virkning, hvilket trods alt er betryggende. Jeg overvejer selv at få gjort noget ved vores problemer med fugt i kælderen efter at have overtaget et gammelt hus på landet, men hvordan man end vender og drejer det, er det stadig et godt greb i lommen :-(

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten