Måger generer danske lufthavne om sommeren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Måger generer danske lufthavne om sommeren

Dansk luftfart er ikke voldsomt plaget af birdstrikes, altså sammenstød mellem fugle og fly. Spørgsmålet er aktuelt, efter at en Airbus 320 i går fik en fugleflok ind i begge motorer og blev tvunget til at nødlande i Hudson-floden i New York, tæt på Ground Zero.

»Sammenstød med fugle forekommer selvfølgelig også i Danmark, men der gøres et stort og seriøst arbejde med at forhindre birdstrikes,« siger flyvechef Sørens Byrielsen fra flyselskabet Cimber Sterling.

Til forskel fra USA, hvor store fugle som gæs og kalkungribbe er problematiske, så er mågerne det største problem for dansk luftfart.

En rovfugl er banket flad og sidder fast på forenden af et transportfly af typen C-130 Hercules. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia
En flymotors kompressorblade - efter mødet med en fugl. Motoren er stærkt beskadiget. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Læs også: Video: Se en fugl kollidere med en flymotor

»Vi har også gæs og ænder i Danmark, men fordi vi har så meget kyst omkring os, så er mågerne det største problem her,« siger Søren Byrielsen.

Samme opfattelse har man i Naviair, som står for overvågningen af luftrummet i Danmark. Fugle er ikke et problem for luftfarten i det daglige.

Jægere holder fugle væk fra startbanen

Naviairs pressetjeneste oplyser, at der ikke i nyere tid har været episoder, hvor fugle har givet anledning til nødberedskab.

Men det skyldes, at for eksempel Københavns Lufthavn har et helt korps af jægere og "mågebiler", som holder øje med fugleflokke i lufthavnsområdet, og som kører ud og skræmmer fuglene væk med skræmmeskud, når det er nødvendigt.

Fra lufthavnenes kontroltårne holdes også øje med fugleflokke, og hvis sådan en flok finder på at krydse flyvezonen - uden radiotilladelse fra tårnet - så bliver flytrafikken omdirigeret. Flyvelederne har ingen særlige radartyper, beregnet på at spotte fugleflokke.

Birdstrike-problemet blev undersøgt i 1996
Situationen har imidlertid ikke altid været så positiv. I december 1999 blev der i Folketinget stillet kritiske spørgsmål til trafikministeren, fordi piloternes formand mente, der skulle "lig på bordet", før nogen tog sig af fugleproblemet i Kastrup.

Tre år tidligere udgav Danmarks Miljøundersøgelser en rapport (se link nedenfor), som undersøgte birdstrike-problemet i Københavns Lufthavn i forbindelse med fredningen af Saltholm i 1993.
Rapporten antog, at der ville gå 10 år, før de forskellige fuglearters adfærd tilpassede sig de nye forhold som følge af fredningen, men forventede i øvrigt ikke, at den ville give luftfarten øgede problemer.

Rapporten fortæller, at der i perioden 1976-1995 blev registreret 902 birdstrikes i Københavns Lufthavn. Heraf skete 76,8 procent i luften over selv lufthavnen, resten under indflyvning, udflyvning eller ude på flyruten. Nyere, amerikanske undersøgelser viser imidlertid, at kun hver femte birdstrike bliver rapporteret.

Det er nemlig ikke alle fugle, der er problematiske, navnlig efter at flyindustrien i årevis har søgt at "hærde" flymotorer, så de tåler et fuglesammenstød bedst muligt.

Småfugle kan derfor være ufarlige, mens tungere fugle som ænder, gæs og svaner kan gøre stor skade, hvis de rammer en motors kompressorblade eller knalder igennem et cockpitvindue.

Rapporten nævner, at de fleste birdstrikes ved København sker i juli-august. Fordelingen ligner en normalfordeling med toppunkt i de to måneder.

De fleste fugle, der rammer fly, er måger (29,3 procent), rovfugle (23,1 procent), spurvefugle (21,7 procent) og vadefugle (13,1 procent). Birdstrikes sker i øvrigt sjældent om natten.

Fugle kan ses på radar, selv enkeltfugle. Men ifølge rapporten forsvinder de i støj (ground clutter), og da lufthavnes radar, netop for at undgå støj, bortsorterer alle blink, som bevæger sig langsommere end 45 km/t, forsvinder fuglene altså fra radaroperatørernes opmærksomhed. De skal opdages visuelt.

Gaskanoner kan også skræmme fuglene væk
En standard, der er udgivet af International Birdstrikes Committee, opgiver en række præventive foranstaltninger med forskellige effektiviteter.

For eksempel kan man spænde net ud over damme og vådområder, som kan tiltrække andefugle. Muligheden for at skyde efter fuglene kan suppleres med gaskanoner, som støjer. Men erfaringer viser, at fuglene vænner sig til den slags.

Derimod vænner de sig ikke til rovfugle. Derfor eksperimenteres for eksempel med trænede falke, som virker skræmmende på fuglelivet.

Hastigheden er afgørende
Den energi, der udløses i sammenstødet er proportional med fuglens vægt gange hastighedsforskellen i anden. Da de fleste birdstrikes sker under en kilometers højde, det vil sige under indflyvning eller udflyvning, så er flyenes hastigheder sjældent høje. Nogle få hundrede km/t.

Derfor er anbefalingen til piloter at flyve langsomt, hvor de kan, og med færrest mulige motoromdrejninger, hvis de nærmer sig et lufthavnsområde, hvor der kunne være problemer. Det vil nedsætte kollisionsenergien, hvis uheldet er ude. Ikke alene bliver sammenstødets voldsomhed mindre, men fuglene får også større mulighed for at opdage flyet og undvige.

Den amerikanske birdstrike kommité fastslår, at fugleproblemet koster USA over tre milliarder kroner om året. Mere end 200 personer har mistet livet af den årsag siden 1988.

Danske lufthavne har som nævnt ikke særlige fugleradar, men de findes. En amerikansk radarproducent, DeTect Inc. i Florida, kan levere en automatisk radar, som giver alarm, hvis der kommer fugle i nærheden af et lufthavnsområde.

Dokumentation

Spørgsmål til trafikminister i 1999
Dansk rapport om birdstrikes 1996
International Birdstrike Committe's standard
USA's birdstrike kommité
link
En automatisk fugleradar

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske skal Dansk Ornithologisk Forening og andre fuglefanatikere arbejde på færre refugier og ingen naturreservater omkring Kastrup Lufthavn.
Det er ulovligt at skabe bedre forhold for fuglene omkring en lufthavn og der det bliver ikke bedre af at det er store fugle, hvor bare en enkelt gås eller svane kan få et fly til at styrte ned.
Dette er en klar opgave for Miljøministeren og Transportministeren og EU.

  • 0
  • 0

Kunne man automatiseret grille fuglene med en jordbaseret radarstyret retningsbestemt mikrobølge-kanon (jrrm)?
Jeg har set et sted at mikrobolger er ret effektive mod fugle, og hvis de kan ses paa radar ligger det jo lige for.

  • 0
  • 0

Hvorfor sætter man ikke bare et gitter foran motorerne - evt. kegleformet, stærkt nok, så det kan holde, og lede mågerne udenom?

  • 0
  • 0

Nu er det altså ikke Rødovre Folkeblad I skriver jeres kommentarer til.
Er der ingen, der bare har en skygge af en ingeniøruddannelse, der kan finde en løsning på problemet??? Hvad mener DTU???
Enten skal fuglene væk eller også skal flymotorerne eller flyenes starter og landinger sikres på den ene eller anden måde.
Men det er da "pip" at DOF får etableret fuglereservater rundt om Kastrup Lufthavn.
Det kan vel selv en Miljøminister få øje på.
Men måske sidder halvdelen af DOF's bestyrelse i Miljøstyrelsen?
Ellers må Ingeniørerne trække i arbejdstøjet og finde en løsning før det går galt for et af de mange fly der trafikerer København.

  • 0
  • 0

ingeniøruddannelse

Her! Jeg er civilingeniør, det er da en slags ingeniør. Jeg mener seriøst at man skulle undersøge om man kunne bruge mikrobølger mod fuglene. Man kan variere effekten så fuglene skræmmes, eller man kan skyde dem ned. Målsøgningen kan foregå med radar og automatiseres.

  • 0
  • 0

God idé at arbejde videre med. Hvem udarbejder projektforslag og ansøgning. Militæren har vel også noget at byde på. Jeg vil godt være med på biologsiden. Mikrobølgerne kan vel lægge en dæmper på fuglenes lyst til at bevæge sig ind over lufthavnsområderne. Mikrobølgerne skal vel pulsere så de slukker, når flyene passerer området.

  • 0
  • 0

Det er ikke Dansk Ornitologisk Forening der bestemmer reservater o. lign. Danmark er bundet af en lang række internationale aftaler om bl.a. fuglebeskyttelse, så det er ikke vejen frem at nedlægge fuglereservaterne.

Elektroniske skræmmemidler har kun en begrænset virkning - fuglene er ikke så dumme, og slet ikke måger. Skræmmemidler må heller ikke påføre fuglene unødig lidelser i følge jagtloven.

Rovfugle har derimod en permanent virkning. Løsningen kunne være at falkonererne igen måtte jage med deres fugle i Danmark.

Danmark har den besynderlige lov, at det er tilladt at opdrætte og træne med bl.a. jagtfalke, men de må ikke bruges til jagt. De skal til udlandet for at jage.

Det skal lige oplyses, at der naturligvis ikke er forskel på hvordan de opdrættede falke og deres vilde artsfæller jager, så der er ingen grund til at forbyde falkonerjagt, da opdrættet ikke påvirker den vilde bestand.

  • 0
  • 0

Christ...

Mikrobølger og endnu et forslag om et gitter foran motorene for at forhindre ulykker.

Hvilken verden lever I i?

Mikrobølger: Og hvad sker der så lige, når AI softwaren ved et uheld kommer til at rette skytsets mod min moders fjerbesattesommerhat?

Og ja da.. Lad os endelig oversvømme Kastrup og omegn med Falkonere og så blot håbe på, at før omtalte mikrobølgeskyder ikke forveksler en top trænet falk med med en måge.

Og et gitter skal nok hjælpe mod, at en gås på 3 Kg med 20 kmt rammer en flymotor, der kommer den modsatte vej med 400 kmt på vej op...

Undskyld mit brok... Men dette er simpelthen for tåbeligt.

Martin

PS: Og hvor stort er problemet?

  • 0
  • 0

Mikrobølger og

Martin, lad lige være med at sammenligne mit seriøse forslag med gitteret.

Jeg tror dels godt man vil kunne registrere en jumbo-jet, og så ikke skyde på den. Dels antager jeg at din mor sidder indeni flyveren når hun tager på charterferie, i hvilket fald flykroppen beskytter hendes sommerhat.

Hvis man permanent har ‘et helt korps af jægere og ”mågebiler"’, og mennesker dør, er det da helt sikkert et problem det kunne betale sig at udvikle en løsning til.

  • 0
  • 0

Kære Johan Thomasson
Du mener vel ikke at der skal ske en dødelig birdstrike dvs med et fly der skvatter ned ved Kastrup lufthavn før dit fuglereservat bliver nedlagt.
Hvordan kan du sætte fuglenes lidelser, ved at man skræmmer dem væk, over de lidelser som flypersonale og flypassagerer oplever ved bridstrikes.
Du skriver:
"Det er ikke Dansk Ornitologisk Forening der bestemmer reservater o. lign. Danmark er bundet af en lang række internationale aftaler om bl.a. fuglebeskyttelse, så det er ikke vejen frem at nedlægge fuglereservaterne".
Hvorfor nævner du ikke de internationale aftaler Danmark har indgået omkring flysikkerhed i Kastrup???
Du mener altså at pipfugle skal have flere rettigheder end os mennesker???

  • 0
  • 0

Så et program på discovery hvor de viste hvordan flymotorer bliver testet mod netop fugle, og her skydes, mener det var 3, stivfrosne kyllinger gennem en motor, det skal hver motor kunne klare uden at miste kraft (dog en lille fald i ydelsen de få sekunder det tager før fuglen er kværnet hele vejen gennem systemet).

Et gitter foran motoren vil vel bare kvæle luftindtaget og dermed motoren? Det ville da være dumt..

Tror det der nærmest tager skade ved mødet med en fugl er forruden, men den er da forhåbentlig også testet til de forhold den kan møde.

  • 0
  • 0

Det er nærliggende at tro, at man kan finde en teknisk løsning på problemet.
Men det må starte med at Miljøministeren starter processen at finde den bedste løsning. Han kan afsætte et anseeligt millionbeløb så Danmark dels efterlever sikkerhedsbestemmelserne for lufthavnene mod birdstrikes og således at DOF fortsat kan glæde sig over de fugle, der opholder sig ca 5-10 meter over naturreservaterne.
Hvor højt oppe i luften mener DOF, at EU-lovgivningen for fuglereservater gælder, og hvor tæt på lufthavnene tillader EU, at man har naturreservater med højtflyvende fugle???
Findes der et enkelt medlem af DOF's bestyrelse der læser Ingeniørens Nyhedsbreve?

  • 0
  • 0

Et gitter foran motoren er løsningen på flere luftfartøjer, men nok mest anvendt på turbopropeller og helikoptere som den fransk byggede Eurocopter EC155 som jeg flyver. Det er dog ikke uproblematisk med et sådan gitter. I flyvning nær eller under frysepunktet, i skyer eller nedbør, vil det sætte sig fast på gitteret og danne formationer af is, der kan brække af og ødelægge de tynde og følsomme kompressorblade. Det er løst på nogle luftfartøjer ved feks. opvarmning af gitteret, men en meget dyr løsning, ekstra vægt osv.

Slutteligt vil jeg rose for debatten om om fuglereservateren tæt på lufthavnene, ærgerligt at der skal en ulykke til for at åbne debatten. Efter min mening har fuglebeskyttelses folk og miljø organisationer( de såkaldte "nej" organisationer) for stor magt, således at fornuftige argumenter alt for ofte manes til jorden. Desuden godt hjulpet af politisk berødringsangst af problemstillingen.

Jeg er for bevarelse af natur og miljø, men ikke for enhver pris. Som før nævnt har vi store områder i Danmark, hvor fuglene stortrives så hvorfor frede fuglene i reservater omkring lufthavne?

  • 0
  • 0

Jeg ville foreslå at bruge fuglenes egne advarsels skrig for at få dem til at flygte,evt. kombineret med jævnlig besøg af falkonerer til at skræmme dem væk,desuden skal der,som andre nævner,nedlægges det fuglereservat der er på saltholm og der skal fuglene så også skræmmes væk fra,det duer bare ikke med et fuglereservat ved en lufthavn

  • 0
  • 0

Hvis man kan detektere fuglenes tilstedeværelse i flyvezonen kan de måske skræmmes væk med laser.

Scaring Birds (Avian Dispersal) with a Green Laser Pointer
http://www.metacafe.com/watch/2296481/

Vides det om sådan en laser vil stresse eller fysisk skade fuglene hvis brugt dagligt?

Ville fuglene vænne sig til det og til sidst ignorere det?

  • 0
  • 0

Kære Torben Sønnichsen.

Først og fremmest vil jeg lige slå fast, at Københavns lufthavn har ganske godt styr på problemerne med birdstrik. Jeg vurderede ikke det var nødvendigt at nævne internationale aftaler om flysikkerhed, da jeg mente der var alment kendt.

Dernæst at reservatet faktisk er med til at højne sikkerheden, da der er adgang forbudt for menigmand, så ukontrollerede forstyrrelser undgås. Ved at opretholde reservatet på Saltholm undgår man bedst at fuglene spredes til steder hvor de er til større gene.

Hvad jeg faktisk nævnede, var en tværfaglig løsning der kunne øge sikkerheden uden straks at tænke snæversynet på tekniske løsninger som alligevel ikke kan løse problemet, men med sikkerhed ville koste betydeligt mere. Det gælder ikke om at skræmme fuglene op, men holde dem på jorden og det gør rovfugle mest effektivt.

Endelig vil jeg påpege, at fugle der skades foretager sig uforudsigelige handlinger, så det bliver vanskeligere at opretholde den nuværende sikkerhed.

  • 0
  • 0

Der er lavet flere studier om trækfugles påvirkning af forskelligt lys, bla. har man i Holland eksperimenteret med belysning af gas og olieproduktionsplatforme for at få fuglene til at passere platformene i stedet for at tage ophold.
Her et lille uddrag af en rapport:

Green Light for Nocturnally Migrating Birds

http://www.ecologyandsociety.org/vol13/iss...

  • 0
  • 0

Vi skal først og fremmest have en maksimal flysikkerhed omkring Kastrup Lufthavn nu.
En analyse og evaluering af hvad der er teknisk og økonomisk muligt skal foretages mindst 1 gang årligt, så man får indhentet erfaringer fra Holland som Michael Stoltze har fundet frem.
Der skal på ingen måde være fuglereservater tæt på lufthavnene, hvor fuglene selvfølgelig udgør en risiko. Lad nu være med at falde i svime over fuglefaunaen ud for Kastrup Lufthavn.
Der findes moderne værktøjer for risikovurderinger, statistiske og økonomiske og der findes højst sandsynligt tekniske muligheder for at undgå fugle i nærkontakt med fly.
Lad os få skabt en tværfaglig arbejdsgruppe en såkaldt ERFA-gruppe bare med de aktører, der har ytret sig i denne debat. Og lad os gå sammen til Miljøministeren og Trafikministeren så de kan finde det nødvendige økonomiske grundlag for en opdateret risikovurdering og forslag til at sænke risikoen mellem fugle og fly i Kastrup.
Statens Lufthavne kan formentligt lægge mødelokaler til.
Hvad synes I om dette forslag???

  • 0
  • 0

Der er maksimal sikkerhed i Kastrup Lufthavn, og sikkerheden bliver løbende evalueret m.h.t. risikoen for birdstrik. Det nytter ikke at nedlægge fuglereservatet, fordi fuglene kommer alligevel. Nedlæggelse har været på tale, men vurderingen var, at det ikke ville hjælpe på problemet - tværdigmod, fuglene ville blive spredt helt ukontrollabelt.

Den bedste mulighed at undgå kontakt, er at tilbyde fuglene bedre muligheder væk fra startbanerne. Saltholm ligger så tilstrækkelig langt væk, at flyene har nået en højde hvor mågerne ikke er et problem. Udfordringen ligger i at få fuglene til at blive der.

Det bedste her og nu forslag er at ophæve forbudet mod falkejagt på og omkring lufthavnen. Det giver lufthavnspersonalet endnu et middel mod fuglene i lufthavnen. Falkejagt bevirker desuden, at fuglene trykker mod jorden så snart de opdager falken. Alt andet lige, så er det bedre at have fuglene på jorden, frem for de flakser rundt blandt flyene i panik.

  • 0
  • 0

Det slaar mig at du, uden at have den store indsigt i problematikken, blaeser et problem stoerre op end det er.

Som Johan Thomasson forklarer, saa foregaar der, som altid inden for luftfart, en kontinuerlig risikovurdering. Hvis der var behov for yderligere foranstaltninger, var disse allerede fortaget.

  • 0
  • 0

Kastrup Lufthavn er anlagt på et areal der er fladt og kystnært. Det perfekte sted for hav- og andre vandfugle. At arealet tillige ligger på trækruterne, gør ikke sagen bedre. Alt det vidste man ikke da lufthavnen i sin tid blev anlagt, og alverdens bekendtgørelser ændre ikke på fuglenes træk- og ynglevaner.

DOF’s såkaldte eksperter der fortolker både nationale og internationale aftaler er ikke uvildige, hvilket jeg kan give flere eksempler på, men det falder uden for denne debats rammer. Der er klare regler angående bekæmpelse af skadevoldende vildt som kunne tages i anvendelse, hvis politikerne omgav sig med rådgivere der havde den fornødne indsigt, og som ikke var bundet af snævre særinteresser.

Desværre er DOF mere en kamporganisation frem for den værdifulde samarbejdspartner de kunne have være, hvis de indså at en afbalanceret politik angående fugle er den eneste farbare vej på den lange bane, for det er muligt at separere fugle og lufttrafik.

Tilbage til realiteternes verden - lufthavnen ligger hvor den ligger, og fuglene flyver hvor de altid har fløjet. Mågetjenesten i lufthavnen gør deres arbejde godt, men er ganske rigtigt løbet over ende af følelsesladet beslutninger. Danskerne har en fantastisk viden om næsehorn, orangutanger og andre eksotiske dyrs levevis, men de fugle der lever lige uden for deres egen hoveddøren kan de ikke engang artsbestemme og deres levevis er dem total ukendt.

Jagtlovens bestemmelser ang. regulering af skadevoldende vildt bør ikke udformes og forvaltes udelukkende af miljøministeriet, men bl.a. trafikministeriet bør have større medbestemmelse, da ikke kun luftfarten har lokale problemer med vildt.

Ophævelse af forbudet mod falkejagt har jeg nævnt, og en mere restriktiv forvaltning af rovvildt på jorden kunne også være en del af løsningen. En differanceret jagtlov kunne lokalt reducere problemerne.

Det er alle sammen forslag der ligger lige til højrebenet, og de vil ikke kræve de store investeringer, men forvaltet intelligent har de en mærkbar effekt. Det allerbedste forslag er dog at spørge SLV hvilket tiltag de mener er nødvendige for at opretholde sikkerheden, og så tage de nødvendige beslutninger baseret på reel viden.

  • 0
  • 0

Kender du noget til et birdstrike i uge 41-2009 med en start ud over Øresund hvor maskinen fløj ind i flok gæs og den ene motor sendte en 150 m lang ildhale efter sig. Flyet returnerede straks til Kastrup på en motor.

Miljøkammerateri og nepotisme er blevet en alvorlig trussel mod flytrafikken i Danmark, største internationale lufthavn.
Vil operation X gerne være mediet der med de rigtige spørgsmål og oplysninger fra aktindsigt, være med til at få ryddet op i et korrumperet miljø system, der har kostet luftfartsselskaberne hundredvis af millioner, i forbindelse alvorlige fugleskader på fly. Helt uden at nogen bliver stillet til regnskab for magtmisbrug, kammerateri, og grov manipulation med virkeligheden, i rapporter og sikkerhedsvurderinger ved lufthavnene. Med ene formål at fremme egne interesseområder, og fremtidigt sikre store indtjenings muligheder ved servicering og rådgivning af lufthavnenes trafiktjenester i miljøspørgsmål, omkring fugleproblemer. Miljøfolkene her i landet syntes, at have større ”fredningsstatus” end de fugle og naturen, de skal passe på. De rigtige spørgsmål vil afsløre et omfattende netværk af miljøkammerateri, nepotisme i den danske miljøforvaltning, der truer flere af landet lufthavne og de rejsende i form af hundredvis af livsfarlige fuglekollisioner med fly, hver eneste år. Miljøkammerateriet er så omfattende ved København, at lufthavnen er blevet en ”ø” i et hav af fuglereservater, trods der er national og international ICAO luftfartslovgivning på området, der skal forhindre reservatoprettelse eller anlæg der tiltrækker fugle som f.eks. kunstige søer, vådområder, lossepladser, med afstandskrav på 13 km fra lufthavne. Det skal oplyses, Statens luftfartsvæsen indtil 1992 var imod enhver form for fredning eller andre former for fuglefremmende foranstaltninger. Ved privatiseringen af lufthavnen i Kastrup i 1992, skulle selskabet VVM godkendes, og her så den nye ledelse i lufthavnen fordelene ved faglig biologisk rådgivning i forbindelse alvorlige og stigende fugleproblemer i Kastrup, på grund af Saltholmfredningen i 1982. I 1987,så lufthavnen sig nødsaget af hensynet til flysikkerheden til at udvide staben af mågejægere 7 - 13 mand, for at imødegå den daglige invasion af måger og andre arter fra Saltholm, på lufthavnen. Miljøkammerraterne og netværket jublede over at have fået ”deres” mand ind i lufthavnen som rådgiver der kunne arbejde for, at gennemføre alle tidligere kendte kernesager, som Trafikministeriet tidligere havde afvist som livsfarlige for flytrafikken, til og fra Kastrup. Biologens havde tidligere medvirket i flere fredningsundersøgelser sammen med personer fra Dansk Ornitologisk forening mod lufthavnen, hvor flere af disse med undersøgere fra DOF tidligere var blevet bortvis som konsulenter for lufthavnen efter afsløring for fusk og fifleri med undersøgelser. Biologens indsats er bemærkelsesværdig og enestående, for på rekordtid at have indfriet de fleste af Dansk Ornitologisk forenings mange kernesager, trods voldsomme protester fra luftfartsselskaberne med SAS i spidsen, de danske pilotforeninger og fra en lang række toppolitikere, der henviste til bestemmelserne i BL 3-16 i luftfarts lovgivningen der skulle forhindre reservatoprettelse, kunstige søer, vådområder, for tæt på lufthavnen. Trods det står klart og tydeligt indskrevet i koncessionsbetingelserne, at lufthavnens biolog kun må påvirke den offentlige planlægning, i forbindelse med naturgenopretningsprojekter. Og hvis disse planmyndigheder ikke ville lade sig påvirke, så skal sagerne viderebehandles i Statens Luftfartsvæsen, som er ansvarshavende for flysikkerheden. Alligevel har lufthavnsbiologen gang på gang blæst på reglerne i bekendtgørelsen BL3-16 og på Staten luftfartsvæsens rolle, som eneste myndighed der kunne dispensere for tilladelser til naturgenopretningsprojekter, der er omfattet af den ICAO defineret 13 km sikkerhedszone. Det paradoksale i denne sag omkring varetagelse af flysikkerheden, har biologen egenrådigt sammen miljøkammeraterne hos de berørte planmyndigheder gennemført det ene naturgenopretningsprojekt efter det andet uden først at have konsulteret Staten Luftfartsvæsen. Trods voldsomme protester fra piloterne blev Nato søen på Vestamager etableret i 1992 som lufthavnen året forinden havde afvist beliggenheden i indflyvningen til 22l, som værende livsfarlig. I 1993 gav lufthavnsbiologen grønt til fuglereservatet på Saltholm sydende og søterritorium, som lufthavnen og trafikministeriet tidligere havde afvist, som værende livsfarlig.
Fremgangsmåden var hver gang den samme ved Københavns Lufthavn. Kastrup. Dansk Ornitologisk forening kræver fredningerne, fuglereservaterne, vådområder, kunstige søer ved lufthavnene, gennemført af hensynet til fuglelivet eller som kompensation f.eks. Ørestadens indhug i naturområdet på Vestamager. Sagen sendes videre til høring hos biologen på lufthavnen, der tidligere havde arbejdet for Dansk Ornitologisk forening i forbindelse tidligere afviste fredningssager mod lufthavnen. Og senere var ansat som biolog på DMU, før han kom til lufthavnen. Biologen enegang i stort set alle sager omkring fuglereservater, vådområder, kunstige søer, omkring lufthavnen, var altid ”mere” en imødekommelse af Dansk Ornitologisk forening mange krav, end hensynet til flysikkerheden og teksten i BL3-16 omkring ansvar stk4.til 4.5, i luftfartslovgivningen. Dog altid med det forbehold at hvis anlægget, vådområdet, fuglereservatet gav sikkerhedsproblemer eller overflyvning af lufthavnen, kunne det imødekommes med en regulering af det opståede sikkerhedsproblem. Herefter sender Dansk Ornitologisk forening sagen videre ”vennerne” i By og Landskabsstyrelsen med lufthavnsbiologens velvillige påtegning af naturgenopretningsprojektet. Og straks går forhandlinger i gang mellem Styrelsen og lufthavnen, og uden at Staten Luftfarts væsen er informeret i sagen. Herefter kører naturgenopretningsprojekterne omkring lufthavnen som rene de ekspeditionssager mellem lufthavnens biolog og By og Landskabsstyrelsen. Og om nødvendig ofte med blåstempling fra DMU, med tvivlsomme undersøgelser, foretaget af konsulenter fra Dansk Ornitologisk Forening.
Den seneste sag her i 2009, viser at Staten luftfartsvæsen også denne gang, fuldstændig er sat helt uden for indflydelse vedr. fuglebeskyttelsesområde for skarv på Syd og Vestamager beliggende i umiddelbar forlængelse af flere af lufthavnens travleste startbaner. Staten Luftfarts væsen havde ved flere møder in 2009, krævet at blive høringspart i alle naturgenopretningssager og naturplejeprojekter i den ICAO defineret sikkerhedszone, i radius af 13 km fra Københavns Lufthavn.
Statens Luftfartsvæsen skrev i sit høringssvar til By og Landskabsstyrelsen den 29/02 -2009, i henhold til BL3-16, en soleklar afvisning af fugle beskyttelsesområdet for skarv forenden af startbanerne, af hensynet til flysikkerheden. Den 25. juni. 2009 bliver Statens Luftfartsvæsen pålagt af By og Landskabs Styrelsen, til modvilligt at acceptere en nuanceret skarvplan for Syd og Vestamager, der var blevet en del Miljøministerens naturkanon, blåstemplet af Danmark miljøundersøgelser, med hjælp fra folk fra Dansk Ornitologisk forening. Statens Luftfartsvæsen blev lovet af Skov og Naturstyrelsen, at man ville se velvilligt på regulering af skarven, hvis den bliver et problem for flytrafikken. Skov og Naturstyrelsen har ikke ville fortælle, hvordan man vil regulere skarvene der samles i området ved lufthavnen, i op til 25,000 til 30,000 individer i vintermånederne kommende fra hele Danmark, Norden og Baltikum. Lufthavnsbiologen har også på vegne Københavns Lufthavnes nægtet at udlevere mågetjenestens døgnrapporter og udsendte advarsler fra Tårnet til piloterne, der skjuler overflyvninger af skarv i titusindvis, til stor fare for kollisioner mellem skarv og fly, i området hvor flyene starter og lander. Afvisningen af udleveringen af døgnrapporterne, begrundes med, at CPH selskabet a/s er privatretligt selskab og er ikke omfattet af loven, om aktindsigt
I 1994 blev Klyde søen på det sydlige Vestamager udvidet fra 20ha til 200ha, trods voldsomme protester fra luftfartsselskaberne og piloterne. Lufthavnsbiologen stoppede reguleringen af Sølvmåger sidst i halvfemserne på Saltholm. Men på grund voldsomme protester fra piloterne, blev sølvmågereguleringen genoptaget. Men er i dag stoppet og en nul tolerance politik er indført og ynglende sølvmåger nedskydes i større antal på selve lufthavnen, med den uhyrlige konsekvens af ungerne dør i rederne af sult. Frem for den tidligere humane æg sprøjtning af Sølvmågens æg, hvor æggene udviklede sig til ingenting.
Sidst i halvfemserne 1998 erklærer lufthavnsbiologen duerne der overfløj lufthavnen krig, efter krav fra piloter og luftfartsselskaber i nyoprettede interne fuglekollisionskomite på lufthavnen. Reguleringen af duer skete med hjælp fra lokale lodsejere og stod på nogle måneder, et par år i træk. Pludselig stoppede biologen due reguleringen igen, uden at informere de lokale lodsejere, hvorfor due reguleringen blev stoppet, trods det duerne stadig sås dagligt trækkende i titusinder henover startbanerne, til fare for flyene. Duerne fik i årene fremover fra 2001 og til 2009, paradoksalt lov til ukontrolleret i titusinder dagligt til frit, at passere henover lufthavnens startbaner, indtil en ”voldsom stigning” i antal af kollisioner med fly, tvang og krævede omgående handling og genoptagelse af reguleringen af ringduer. I 2007-8 blev endnu 6 millioners kroners vådområdeprojekt på 200ha for EU midler på Vestamager indviet og med accept fra lufthavnsbiologen. Staten luftfartsvæsen som ansvarlig myndighed havde ikke et eneste stykke papir eller dokument på dette vådområdeprojekt, til 6 millioner. Vådområdeprojektet har vist sig som en katastrofe for flysikkerheden, da området tiltrækker gæs som en magnet i titusindvis på forår og efterårstrækket, der fører til overflyvninger hvor gæssene i tusinder i større og mindre flokke overflyver lufthavnen og samles i kæmpeflokke på markerne på begge sider af lufthavnen for at finde føde, sammen tusinder af gæs kommende fra Saltholm, der også ses krydsende i luftrummet over lufthavnen eller på tværs af flyvekorridorerne. Efter flyulykken i New York jan 2009, så vi hvordan gæs blev suget i begge flyets motorer, der førte til en dramatisk svævelanding på Hudson floden. Efter ulykken i New York med gæs, har lufthavnen, Skov og Naturstyrelsen, Staten Luftfartsvæsen afholdt en række møder i 2009 for, for at drøfte problemerne med gæssene der står i titusinder på marker omkring lufthavnen, i Kastrup. Referaterne taler deres tydelige sprog, at ingen af de berørte myndigheder ved, hvordan man skal løse problemerne med gæssene og få fjernet gæssene fra startbaners nærhed. Skov og Naturstyrelsen vil ikke vedkende sig at gæssene kommer fra deres egne vildtreservater på begge sider af lufthavnen, trods det åbenlyst for enhver og kan læses i lufthavnens døgnrapporter, at gæssene ses komme fra vildtreservaterne, flyvende henover lufthavnen. Skov og Naturstyrelsen er heller ikke af den opfattelse at en stor del af gæssene på markerne ved lufthavnen, kan være ynglende gæs fra styrelsens egne reservater omkring lufthavnen, hvor ynglende grå og bramgæs kan tælles i tusinder af par, på grund af styrelsen egen reservatpolitik og omfattende naturpleje. Det er Skov og Naturstyrelsen klare opfattelse, at årsagen til gæssene tilstedeværelse ved lufthavnen, er et udslag at bestanden af gæs i hele Vesteuropa er eksploderet i omfang der ikke tidligere er set. Måske en opfattelse, for ikke at Styrelsen ikke kan blive draget til ansvar for at tiltrække gæs i lufthavnens sikkerhedszone, og at problemerne med gæs er kommet ud af styrelsens kontrol, forbindelse med Styrelsens nyetablerede vådområde på Vestamager. Skov og Naturstyrelsen blev pålagt af luftfartsmyndighederne at give tilladelse til regulering af både ringduer og gæssene med hjælp fra de lokale lodsejere i januar-april 2009. Flere hundrede gæs og tusinder af duer er blevet nedlagt på markerne ved lufthavnen, uden at dette kunne nævneværdig ses på størrelsen af flokkene af gæs og antallet af ringduer ved lufthavnen. Ingen er tvivl om viser internt notat, at de rørte myndigheder handler i åbenlys panik for at finde en løsninger med forslag om at afværge fodre gæssene væk fra lufthavnen, hvilket bliver afvist og skudt i sænk af en af landet førende ekspert med gæs som speciale, som en dårlig ide der kun vil trække endnu flere gæs til. Et notat okt.2009 oplyser også at lufthavnen i 2010 vil oprette en af patrulje af mågejægere til bortjage gæssene uden for lufthavnen område.
Måske skulle lufthavnen hellere håndhæve bestemmelserne i BL3-16 og kræve områderne hvor gæssene kommer fra, nedlagt. Fordi gæssene overflyver flyvepladsen mellem fødesteder, rastepladser og ynglepladser? Frem for at spille hasard med flysikkerheden?
Den 9 okt.2009 ramte et SAS fly en flok gæs under start ud over Øresund og med en 150m lang ildhale efter sig returnerede straks til Kastrup.
Se linkene. Hudson River Plane Landing (US Airways 1549) Animation with Audio
http://www.youtube.com/watch?v=jZPvVwvX_Nc
http://www.youtube.com/watch?v=_G2TLqxWM04
Se linket. Test med gås i flymotor. http://vids.myspace.com/index.cfm?fuseacti...
Se linket. Danmark Krænker Luftfartsaftale http://vids.myspace.com/index.cfm?fuseacti...
Se linket. Tusinder af gæs ved Københavns Lufthavn.
http://vids.myspace.com/index.cfm?fuseacti...
Se linket. Tusinder af gæs overflyver Københavns Lufthavn.
http://vids.myspace.com/index.cfm?fuseacti...

  • 0
  • 0

Kan dette emne med ovenstående indlæg blive forelagt Folketingets Miljøudvalg og Trafikudvalg med et forslag til en handling?
Jeg vil foreslå Jørgen Hagen at danne en ERFA-gruppe der søger foretræde i de nævnte udvalg med et oplæg til en beslutning.

  • 0
  • 0

http://vids.myspace.com/index.cfm?fuseacti...

Se videoklippet. Det politiske spil i grønne lænker.
Gæs en tikkende bombe under flysikkerheden i
i Københavns Lufthavn.
På et splitsekund kan det for SAS og Statens Luftfartsvæsen, blive en skæbnedag. SAS er i årevis blevet advaret af egne piloter og folk i luftfartskredse mod Københavns lufthavnes biolog og et omfattende miljø og biologkammerateri netværk, der har ført til Danmark historiens største netværk af fuglereservater omkring Københavns Lufthavn. Alle givetvis ulovlige, i henhold til luftfarts bekendtgørelsen BL.3-16 og internationale ICAO regler, der klart forskriver afstandskrav fra lufthavne til fuglereservater på 13km, i Kastrup ligger fuglereservaterne kun 3-5km fra lufthavnen og medfører alvorlige og daglige livsfarlige fugleproblemer.

Ethvert håb om ansvarsfrihed vil forsvinde som dug for solen, hvis SAS eller Statens Luftfartsvæsen melder ud at ikke vidste noget eller havde en formodning at noget var galt med flysikkerheden, i forbindelse flyulykke med fugle. Tænk hvor galt det kunnet være gået SAS, da CJR 900 jet den 9 okt. Kl. 2300, ramte gæs ved start ud over Øresund. Et styrt kunnet have udløst krav om erstatningskrav i milliardklassen.

Jeg håber at du vil stå som talsmand for en erfa-gruppe, så vi kan tale politikerene til fornuft, inden
der kommer lig på bordet.

  • 0
  • 0

Kor­rup­te mil­jø­folk ska­ber livs­far­ligt ka­os med gæs i Kø­ben­havns Luft­havn.
Vil po­li­ti­ker­ne væ­re de sag­li­ge der med de rig­ti­ge spørgs­mål og op­lys­nin­ger fra ak­tind­sigt, væ­re med til at få ryd­det op i et kor­rum­pe­ret mil­jø sy­stem, der har ko­stet luft­fart­s­sel­ska­ber­ne hund­red­vis af mil­li­o­ner, i for­bin­del­se al­vor­li­ge fug­leska­der på fly. Helt uden at no­gen bli­ver stil­let til regn­skab for magt­mis­brug, kam­me­ra­te­ri, og grov ma­ni­pu­la­tion med vir­ke­lig­he­den, i rap­por­ter og sik­ker­heds­vur­de­rin­ger ved luft­hav­ne­ne. Med ene for­mål at frem­me eg­ne in­ter­es­se­om­rå­der, og frem­ti­digt sik­re sto­re ind­tje­nings mu­lig­he­der ved ser­vi­ce­ring og rå­d­giv­ning af luft­hav­ne­nes tra­fik­tje­ne­ster i mil­jøspørgs­mål, om­kring fug­le­pro­ble­mer. Mil­jø­fol­ke­ne her i lan­det syn­tes, at ha­ve stør­re ”fred­nings­sta­tus” end de fug­le og na­tu­ren, de skal pas­se på. De rig­ti­ge spørgs­mål vil af­slø­re et om­fat­ten­de net­værk af mil­jøkam­me­ra­te­ri, ne­po­tis­me i den dan­ske mil­jø­for­valt­ning, der tru­er fle­re af lan­det luft­hav­ne og de rej­sen­de i form af hund­red­vis af livs­far­li­ge fug­le­kol­li­sio­ner med fly, hver ene­ste år. Mil­jøkam­me­ra­te­ri­et er så om­fat­ten­de ved Kø­ben­havn, at luft­hav­nen er ble­vet en ”ø” i et hav af fug­le­re­ser­va­ter, trods der er na­tio­nal og in­ter­na­tio­nal ICAO luft­fart­s­lo­v­giv­ning på om­rå­det, der skal for­hin­dre re­ser­va­top­ret­tel­se el­ler an­læg der til­træk­ker fug­le som f.eks. kun­sti­ge sø­er, vå­d­om­rå­der, los­se­plad­ser, med af­stand­s­krav på 13 km fra luft­hav­ne

  • 0
  • 0

Fremmer ikke sagen, selv om sagen er håbløs.
Der er ingen stemmer i at løse dette problem, men man må håbe at en miljø og trafik minister kan samarbejde trods parti forskellighed.
Måske kan sagen løses her.

  • 0
  • 0

Skal der lig på bordet, en forfærdelig måde, at drive sikkerheds politik på. Hr. trafikminister?
Med flyulykken på Hudson floden med gæs, i mente?, hvor begge motorer satte ud over New York 15 jan i 2009. Ekstrabladet skrev den 19 jan 2009. ”Øresund næste gang”. En profeti, der var ganske tæt på den 9 okt. kl.22 2009, hvor et SAS CJR 900 ramte gæs under start ud over Øresund, og en 150m ildhale stod ud af flyets motor. Piloterne havde store problemer med aflæse instrumenterne, det var ulæselige under nødlandingen på grund af vibrationer fra flyet ødelagte motorer.
Finder Trafikminister Hans Christian Schmidt det ikke stærk betænkeligt, at der skal skydes endnu flere fugle ved lufthavnen af hensyn til flysikkerheden. Efter ministeren egen styrelse, Statens Luftfartsvæsen i årevis har ignoreret enhver advarsel mod fuglereservater tæt på lufthavnen, fra piloter, luftfartselskaber og talrige folketingspolitikere. Blandt andet dem selv, som Venstres miljøordfører.
Finder trafikministeren det ikke stærkt betænkeligt, at Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase er blevet en del af Statens Luftfartsvæsen sikkerhedspolitik og værktøjskasse, ”og har været medvirkende til”, at selv eksperterne har tabt kontrollen med kollisionsfarlige gæs og andre fuglearter, kommende fra de mange uheldige og givetvis ulovligt placerede fuglereservater, tæt på Lufthavnen. Skal vi lade ræven vogte gæs, hr. minister?
Finder Trafikministeren det ikke stærkt betænkelig, at deres kollega Miljøminister Karen Ellemands embedsmænd lige uden lufthavnens hegn, har brugt millioner af skattekroner på oprettelse af Danmark historiens største net værk af fuglereservater (7500ha), få km fra Danmarks største internationale lufthavn, og tilmed i åbenlys strid med nationale og internationale ICAO afstandsregler på 13km, fra lufthavne til fuglereservater
Finder trafikministeren det ikke paradoksalt, at flysikkerheden og flyselskaberne økonomisk skal lide stærkt under den daglige invasion af kollisionsfarlige fugle og gæs. Samt koste millioner, at holde fuglene væk fra lufthavnen, fra disse omkring liggende fuglereservater.
Hvor mange kollisioner mellem fugle og fly der skal til, ( i dag mellem 100-200 årligt) ? Før Statens Luftfarts væsen lever op til ganske klare og simple sikkerhedsregler, for at minimere risikoen for flykatastrofe.
Er Trafikministeren klar over at Statens Luftfartsvæsen i 2009 har?, har imødekommet et ønske fra Dansk Ornitologisk Forening og tal fra DOFBASEN om etablering et fuglebeskyttelsesområde for skarv, i umiddelbar forlængelse af de travleste start og landingsbaner 04L -04R. Først lidt modstand fra Statens Luftfartsvæsen side. Herefter presset til trods sikkerhedsproblemer til at leve med, at skarv i titusinder krydser indflyvningsområderne, på vej til fra Saltholm og til fiskepladser nord –vest – syd for lufthavnen.

http://politiken.dk/indland/article991978....

Jørgen Hagen

  • 0
  • 0

Kære Jørgen Hagen
Har du en fornemmelse af at der er andre end dig der kæmper denne kamp for større flysikkerhed?
Måske skulle du overveje at samle en gruppe beboere omkring lufthavnene og se om der kan dannes en forening til fremme af større flysikkerhed.
Kun derved tror jeg du kan opnå lydhørhed for dine synspunkter i f.eks Folketinget.
De fleste vil nok mene at Lufthavnen og dens myndigheder gør tilstrækkeligt og at såfremt et fly falder ned så er det et beklagelig hændeligt uheld, når man nu er sikker på at den indsats man udfører i Kastrup og andre danske lufthavne mod fulge er tilstrækkelig.
Du får nok ikke det svar fra Trafikministeren du beder om, men det er dog et utviisteligt faktum at et havareret fly på grund af bird-strike vil medføre hektisk aktivitet i et stykke tid og så vil man formentliigt falde tilbage til den indsats mod fulge som kendes i dag.
Så, ja der skal lig på bordet for at de ansvarlige vil ændre deres indsats således som du foreslår.
Dansk presse er således medansvarlig fordi den opsøgende journalistsik er væk.
Prøv at sende din sag til rektor for journalist-højskolen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten