Maersk vil sejle på dansk biobrændstof

Dongs Inbicon-anlæg producerer 10-20 ton svovlfri lignin om dagen. Og som det går for sig nu, bliver restproduktet fra bioehanol-produktionen bare fyret af som kul.

Men et bredt forskningsprojekt, ledet af professor Claus Felby, Institut for Biomasse ved Københavns Universitet, vil omdanne den betragtelige mængde lignin til en miljøvenlig erstatning for marinediesel. Lykkes det, vil Maersk købe 50.000 ton af det.

»Lignin har en kæmpe brændselsværdi, som lige nu bare anvendes som kul i kraftværkerne. Men kul er jo ikke særligt meget værd. Hvis vi kan få nedbrudt ligninet til en olie, så har vi et svovlfrit alternativ til marinediesel, og så stiger ligninets markedsværdi med en faktor 4-8,« siger Claus Felby.

Og skibsfarten har bestemt brug for det: Med den kommende skærpelse i 2015 af ECA-reglerne (emission control area), vurderer Claus Felby, at skibsfarten vil få brug for 35 mio. ton svovlfri brændstof.

Skibene først

Der findes mange måder at fremstille biobrændsel på, men ikke alle er lige konkurrencedygtige. ’Biomass of the 21st century’-projektet under Højteknologifonden er et samarbejde mellem, KU, DTU, Maersk, Haldor Topsøe, Novozymes, Dong og MAN Diesel, der sigter efter at kommercialisere 2. generations biobrændsel til skibsfarten inden 2016.

»For at trække det her igennem skal man bruge et marked, som kan spise millioner af ton. Og sådan nogle store totaktsmotorer, som skibe sejler med, de kan forbrænde stort set hvad som helst,« forklarer Claus Felby.

»Derimod skal biler og fly bruge mere raffineret olie. Derfor går vi i først omgang efter at komme ind på markedet for skibsbrændstof til ECA-områderne og lægge os lige under prisen for den raffinerede marinediesel,« siger han.

For at producere svovlfrit marinebrændstof skal forskningsprojektet finde en måde, hvorpå man kan nedbryde restproduktet fra 2. generations bioethanol, lignin, til en olie.

Som restprodukt består lignin hovedsageligt af lange kulstofkæder med enkelte bindinger til ilt.

»Hvis vi kan finde en måde at nedbryde bindingerne mellem kul og ilt på og erstatte dem med kul-kul-bindinger, så har vi løst det, vi går efter. Udfordringen er ikke at nedbryde det, men snarere at nedbryde det tilpas til, at det holder strukturen i kulkæderne, som har den gode brændværdi,« siger Claus Felby.

Præcis hvordan forskningsgruppen har tænkt sig at knække den kode, vil han ikke løfte sløret for endnu, men der synes at være en plan:

»Det, vi arbejder på, er selektivt at bryde etherbindingerne i ligninpolymererne,« siger Claus Felby.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det rene vrøvl, men mange er glade, og karavanen drager videre. Verden siden sidste store krig, har kun haft et problem, og det hedder Bunkerolien Heavy fuel, og så længe disse Dieselskibe ikke renser røgen, er alle tiltag på landjorden ikke måleligt, og Conny Hedegård forlanger mere regulering. Livet er et lykkehjul.Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 11

Selvfølgeligt vil Mærsk køe 50.000 tons biodiesel hvis det lykkedes at producere dem til en konkurrencedyftig pris. Og selvfølgeligt vil Mitsui købe et INBICON anlæg hvis det fungerer og kan producere konkurencedygtigt. Og DONG kan garantere de får overskud. Og der er et kæmpe marked for rumturisme hvis man kan flyve til månen og hjem igen for 15.000 Det interesante er ikke de økonomiske modeller - den STORE udfordring er at få noget til at virke.

  • 5
  • 0

lad ibiske snegle æde planterne og lav sneglene om til brændsel med enzymer. så er i ude over det problem.

  • 1
  • 2

Er der nogen der vil være med til at lave et projekt hvor vi sætter folk i nyttejob til at fange dræbersnegle der så ved hjælp af enzymer omdannes til 2 gen biobenzin? Vi kan skabe 800 nyttejob for kun 400 mio kr i støtte om året og beskæftige 20 forretningsudviklere - og der er mange nye patenter i projektet - det er helt nyt der er ingen der har udviklet et enzym der omdanner dræbersnegle til benzin. På sigt kan der skabes mange tusinde arbejdspladser

  • 0
  • 0

Er der nogen der vil være med til at lave et projekt hvor vi sætter folk i nyttejob til at fange dræbersnegle der så ved hjælp af enzymer omdannes til 2 gen biobenzin? Vi kan skabe 800 nyttejob for kun 400 mio kr i støtte om året og beskæftige 20 forretningsudviklere - og der er mange nye patenter i projektet - det er helt nyt der er ingen der har udviklet et enzym der omdanner dræbersnegle til benzin. På sigt kan der skabes mange tusinde arbejdspladser

  • 0
  • 0

Det er fint at Mærsk vil være prøveklud på nogle lange ture. Man får besvaret en masse praktiske spørgsmål ved det. Fx hvordan man får de 50.000 tons ombord?!

  • 0
  • 1

Uvidenhed er nok ikke dette forums, fundament, men 10 tommelfingeren down

netop fordi røgrensning skal være fremtiden,det giver bekymring Tænk Partikelfiltre. Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten