Maersk-selskab vandt geotermi-licens - men konkurrent kan stadig løbe med aftalen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Maersk-selskab vandt geotermi-licens - men konkurrent kan stadig løbe med aftalen

Illustration: A.P Møller Holding

Energiministeriet tildeler licensen til etablering af geotermiske anlæg i Aarhus og Aalborg til A.P. Møller Holding Invest IV, efter Energistyrelsen i forrige uge både kvalitetsgodkendte Maersk-selskabet og konkurrenten Geoop til at kunne varetage disse arbejdsopgaver.

Det skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

Hos Aalborg Forsyning har man til gengæld ikke skrevet kontrakt med nogen part endnu, og det betyder, at der fortsat er en risiko for, at ministeriet tildeler licensen til den ene kvalitetsgodkendte part, mens Aalborg Forsyning skriver kontrakt med en anden kvalitetsgodkendte part.

Men det har de involverede parter forsøgt at tage højde for. Både A.P. Møller Holding Invest IV og Geoop har indgået aftaler med Aalborg Forsyning om at give afkald på licensen fra Energiministeriet, skulle den modstående part senere hen vinde kontrakten med Aalborg Forsyning. Med andre ord, så kan det måske blive Aalborg Forsyning, der bestemmer hvem der skal bore i Nordjylland - ikke Energistyrelsen.

Lars Andersen, direktør hos Geoop, er dog skeptisk i forhold til, hvor nemt det bliver at give afkald på licensen, og er bekymret for, at proceduren vil koste både tid og penge.

»Man kan ikke bare overdrage licensen. Først skal Energistyrelsen godkende det, og så skal ministeren godkende det. Det kan tage et par år. Det er ikke bare en formsag,« siger Lars Andersen.

Læs også: Mærsk-selskab tæt på geotermi-tilladelser i Aalborg og Aarhus

Hastværk er måske lastværk

I forlængelse af kvalitetsgodkendelsen af de to selskaber fra forrige uge fremhævede Energistyrelsen A.P. Møller Holding Invest IV som den bedst kvalificerede ansøger.

Men Aalborg Forsyning har sidenhen fundet ud af, at man foretrækker en såkaldt turnkey-model, hvor Aalborg Forsyning kommer til at stå som slutejerne af det geotermiske anlæg, fremfor en almindelig varmeleverancekontrakt.

Derfor påpeger Jesper Høstgaard-Jensen, der er vicedirektør i Aalborg Forsyning, at man fra Aalborg Forsynings side ikke endnu ved, hvilken udbyder, man vil foretrække. Og ifølge ham er det ikke optimalt, at Energiministeriet tildeler en licens allerede nu.

»Ideelt set for os, så havde man ventet med at tildele licens, til vi havde afklaret, hvad man ville i Aalborg, men det vigtigste for os er, at det i sidste ende lander hos den leverandør, vi vælger,« siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Jesper Høstgaard-Jensen understreger dog, at han er tryg ved Energiministeriets håndtering af processen.

Det er Søren Egge Rasmussen, klima- og energiordfører for Enhedslisten, derimod ikke. Han mener, at Energiministeriet og Energistyrelsen i denne sag har kortsluttet den lokale demokratiske process ved at tildele licensen, inden Aalborg forsyning har holdt udbud af deres kontrakt.

»Vi mangler bedre regler for hvordan det sikres at de lokale fjernvarmeselskaber er med fra starten og sikrer god planlægning for fremtidens lokale fjernvarme,« siger Søren Egge Rasmussen i en skriftlig kommentar til Ingeniøren.

Læs også: Viborg betalte millioner for ingenting: Nu sender Aalborg 100 MW geotermi i udbud

Aftalens (manglende) omstændigheder

Lars Andersen, direktør hos Geoop, er egentlig fint tilfreds med selve muligheden for at give afkald på licensen, men er bekymret for, at der er flere uklarheder i aftalen om, hvordan dette skal foregå i praksis.

Han er derfor stærkt kritisk overfor Energiministeriets og Energistyrelsens valg om at tildele licensen allerede nu, før Aalborg forsyning har skrevet kontrakt med den ene af de to godkendte parter. Han er bekymret for, at den ene part kommer til at stå med ansvaret for arbejdsopgaver, man ikke er i stand til at gennemføre.

»Når licensen bliver tildelt, har man et arbejdsprogram, der løber i tre faser. Siger man ja til licensen, er man forpligtet til at gennemføre første fase. Hvis det så viser sig, at man ikke får kontrakten, skal man så stadigvæk gennemføre første fase?« spørger Lars Andersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter at den nye spildvarmeaftale er indgået i Folketinget, er der banet vej for, at Aalborg Portland kan levere betydelige mængder ekstra spildvarme til lav afgift og konkurrencedygtige priser. I kombination med et damvarmelager og en elkedel på ca. 200 MW til at udnytte periodevise lave elpriser,og til om nødvendigt at booste temperaturen på vandet fra damvarmelageret, vil være en investering, der kan gøre geotermien overflødig, og sikre varmeforbrugerne i Aalborg fremtidig varme til en lavere pris end med geotermi.

  • 1
  • 1