Mærsk-partners plastoprydning i Stillehavet sejler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mærsk-partners plastoprydning i Stillehavet sejler

Illustration: Erwin Zwart / The Ocean Cleanup

Det går ikke helt som håbet for den hollandske non-profit organisation The Ocean Cleanups forsøg med plastopsamling i Stillehavet, som blandt andre Mærsk Supply Service hjælper til med.

Sådan set samler systemet med en 600 meter lang flydebom (Wilson) formet som et U havplasten (plastaffald i havet) op, men systemet kan ikke holde på plasten, så den driver ud igen.

Det skriver The Ocean Cleanups i en opdatering på hjemmesiden. Nu skal man foretage yderligere tests med blandt andet tracer-farvestof, droner og akustisk Doppler instrument (ADCP) for at få systemet tilpasset.

Den 16. oktober ankom den første flydebom til en lokalitet 1200 sømil vest for Californien, hvor der samler sig meget plastaffald i Stillehavet. Mærsk har – som Ingeniøren skrev i september - lovet at støtte projektet, så man efter selve etableringen med fartøjer, der sejler forbi jævnligt for at hente plasten og sejle den ind til land til sortering.

Læs også: Mærsk støtter dyr plastoprydning i Stillehavet: Forkert løsning, mener ekspert

Der er tale om en test (system 001), for selvom The Ocean Cleanup har arbejdet med ideen siden 2013, har testet prototyper i Nordsøen og arbejdet med computermodeller, er vilkårene ganske anderledes i Stillehavet. Nu sætter man ekstra udstyr og tests ind for at finde årsagen til, at plasten ikke bliver holdt tilbage med flydebommen, så systemet kan blive justeret.

Hastigheden er for langsom

Helt på bar bund er folkene bag dog ikke, for de har tidligere skrevet, at årsagen kan være, at selve systemet bevæger sig for langsomt med havstrømmen til at kunne holde på plasten. Hvis plasten driver hurtigere end anlægget, flyder den væk. Derfor har plasten f.eks. ophobet sig på ydersiderne.

Læs også: Cirkulær økonomi: Kvaliteten af havplast er en udfordring

Derfor har man forsøgt at udvide åbningen i U’et for at sætte hastigheden op, men det virkede ikke.

Desuden ser det ud til, at Wilson kan have en større indflydelse end forudset på strømmen, der bærer plasten.

Systemet afbøjer måske også bølgerne, så plastopsamlingen ikke er effektiv.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Farvestof, drone og autonaut

Derfor vil The Ocean Cleanup benytte et ugiftigt og biologisk nedbrydeligt tracer-farvestof, som forskere i dag bruger til at observere flow typisk i floder, til at observere, hvordan overfladevandet bevæger sig i nærheden af flydebommen. Med en drone kan farvestoffets bevægelser følges.

Læs også: Gigantisk 'boblebad' skal blæse plastforurening op til havoverfladen

Man vil også søsætte ’Eve’, der er The Ocean Cleanup's ubemandede autonaut-fartøj, som ved hjælp af en akustisk Doppler instrument (ADCP) måler vandets hastighed.

»Det kan hjælpe os med at bestemme plastens hastighed og dermed hastighedsforskellen mellem systemet og plasten,« skriver The Ocean Cleanup.

Endelig håber man inden for kort tid at kunne lave en slæbetest af den U-formede flydebom med hjælp fra Mærsk Transporter.

Eksperter forudså vanskelighederne

I Ingeniørens artikel i september forudsagde flere eksperter, at The Ocean Cleanups system ville kunne få problemer med at holde på plasten.

Læs også: Flydende hollandsk park skal stoppe plastforurening i Nordsøen

I et andet projekt - omtalt i Ingeniøren i sommer - i Rotterdam Havn kæmpede man også med at udvikle en slags plast-mejetærsker, der skulle samle plasten op fra flodsystemet, før den drev ud i Nordsøen.

Der gik lang tid før man fandt ud af en model, hvor plasten ikke sivede ud af systemet igen.

I den kontekst er systemet i Stillehavet gigantisk meget større, ligesom omgivelser er meget mere rå.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

'sejler' bruges sædvanligvis on ting der er ude af kontrol - hvilket jo absolut ikke er tilfældet her.
I følge artiklen er det delvist forudset at der kunne opstå problemer med TEST anlægget, og der er allerede plan for næste aktiviteter. Dvs - det 'sejler' IKKE!

...hold nu op med den Ekstra Blads konkurrence....

  • 20
  • 1

Og jeg undrer mig over, at opsamlingen vises på et sted med næsten ingen plastforurening.
Det påstås jo, at der nogle steder ligger koncentrerede øer af plast, hvor det er lettere at opsamle det.
Jeg foreslog for 2-3 år siden, at Maersk skulle udstyre to gamle skibe (som ellers skulle ophugges) med en bred opsamlingsbom foran på skibene.
Forrest på bommene skulle køre et transportbånd, der førte affaldet ind mod midten, hvorfra det blev transporteret op i lasten.
Jeg gættede på, at plasten kunne genbruges eller udnyttes til energiproduktion, og at det mindst kunne dække omkostningen ved indsamlingen. - Og så ville Maersk kunne opnå international anerkendesle for sin indsats.

  • 0
  • 0