Mærsk Oil skal betale en halv million for at dumpe kemikalier: »Bøden kommer ikke til at gøre en forskel«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mærsk Oil skal betale en halv million for at dumpe kemikalier: »Bøden kommer ikke til at gøre en forskel«

Illustration: A.P. Møller – Mærsk

Mærsk Oil smed mellem 2014 og 2017 over 100 ton miljøfarlige kemikalier i Nordsøen. Nu falder hammeren for selskabet, som i dag ejes af franske Total: De skal betale en bøde på 500.000 kroner, skriver DR.

Men at 100 ton miljøskadelige kemikalier i havmiljøet udløser en bøde på kun 500.000 kroner, bekymrer Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

»Jeg er glad for, at der er konsekvenser. Men jeg synes ikke, at bøden er voldsomt stor i forhold til den indtjening, som Total har fået i forbindelse med brugen af de her kemikalier,« siger hun til Ingeniøren.

Naturfrednings-præsidenten tror ikke på, at en bøde på en halv million kroner vil gøre en forskel i et milliardselskab som Total.

»Bøden kommer ikke til at gøre den store forskel. Den opmærksomhed, det har skabt, at de har overtrådt lovgivningen, har en større effekt end bødens størrelse. I deres store regnskab fylder bøden jo nærmest ingenting,« siger hun.

Også Mads Fisker, som er fungerende kampagnechef i Greenpeace i Danmark, er glad for, at Total får en straf i sagen.

»Først og fremmest er det glædeligt, at olieselskaberne bliver stillet til ansvar for et systematisk lovbrud til skade for havmiljøet,« skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Mads Fisker mener dog ikke, at bøden er tilstrækkeligt stor til at afskrække Total fra at gøre noget lignende i fremtiden.

»En halv million kroner svarer til sølle 0,01 promille af den pris på 47 milliarder kroner, som Total betalte for Mærsks olie- og gasforretning. Derfor er det også afgørende, at myndighederne fremadrettet fører en langt mere striks kontrol med olie- og gasproduktionen,« skriver han.

Bøde beregnes ud fra indtjening

Kemikalierne var vandklaringsmidlet WT-1099 og desinfektionsmidlet MB-5952, som det daværende Mærsk Oil brugte under til olie- og gasudvinding i Nordsøen. Egentlig var de begge klassificerede, som 'gule' kemikalier, der kun indeholder en enkelt miljøskadelig egenskab. Derfor havde Mærsk Oil fået lov til at udlede kemikalierne til havet.

Undervejs gik det op for selskabets leverandører, at kemikalierne indeholdt flere miljøskadelige stoffer end først antaget. Kemikalierne skulle derfor omklassificeres til 'røde'.

Derfor skulle Mærsk Oil søge om en ny tilladelse fra Miljøstyrelsen for at kunne fortsætte med at udlede kemikalierne. Men selskabet undlod at fortælle Miljøstyrelsen om omklassificeringen i to år og fortsatte med at udlede kemikalierne – nu ulovligt.

Læs også: Skærpet tilsyn med Mærsk efter ulovlig kemikalie-dumpning

Derfor politianmeldte Miljøstyrelsen Mærsk Oil i august 2017, og nu, næsten to år senere, falder straffen, der altså er en bøde på 500.000 kroner, som den nye ejer Total skal betale.

Ifølge Peter Pagh, som er professor i blandt andet miljøret på Københavns Universitet, bliver en bøde som den beregnet ved at kigge på, hvilken indtjening Mærsk Oil havde i forbindelse med brugen af kemikalierne.

»Når anklagemyndigheden fastsætter bøden ved en formel overtrædelse, så er udgangspunktet, at man ser på den gevinst, der har været ved den pågældende aktivitet. Den danner udgangspunkt for beregningen af bødestørrelsen,« siger han til Ingeniøren.

Til DR oplyser Totals presseansvarlige, Line Bruun, at olieselskabet har taget initiativer for at sikre, at sagen ikke gentager sig.

»Vi har blandt andet indført ny procedure for registrering af tilladelser til produktionskemikalier og rapportering, som betyder, at eventuelle omklassificeringer håndteres med øjeblikkelig virkning,« skriver hun og fortsætter:

»Vi har også implementeret et nyt softwareværktøj, som hjælper med at styre leverandørinformation og godkendelser, og vi har styrket vores tilsyn og revision af vores kemikalieleverandører.«

Frifundet for 80.000 ton miljøgift

Da skandalen om de mange ton miljøfarlige kemikalier rullede i sommeren 2017, drejede det sig egentlig om et helt andet kemikalie end de to, Total har fået en bøde for at have dumpet i havet.

Hovedrollen var kemikaliet Scavtreat 7103 tilsat stoffet BAC50, som Mærsk Oil udledte 80.000 ton af i Nordsøen – heraf 80 ton BAC50, som blev klassificeret som et 'rødt'.

Selvom udledningen af Scavtreat var langt større end udledningen på 100 ton af vandklaringsmidlet WT-1099 og desinfektionsmidlet MB-5952, er Mærsk Oil – i dag Total – blevet frifundet for sit ansvar i sagen. Det skyldes, at det var kemikalieleverandøren, der ikke havde oplyst Mærsk Oil om omklassificeringen.

Det er et problem, mener Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.

»Det mest problematiske er, at den forurening, som Mærsk slet ikke blev saktioneret for, nemlig de 80.000 Scavtreat, er langt større, end hvad de faktisk har fået bøde for,« siger hun til Ingeniøren.

Første gang, Mærsk Oil får en bøde for en miljøforbrydelse

Det er ikke første gang, at Mærsk bliver trukket igennem en miljøskandale. For snart 10 år siden rullede sagen om Mærsk Oils store oliespild. Det kom frem, at ledelsen på boreplatformene pressede de ansatte til kun at sende de bedste vandprøver med det laveste indhold af giftig olie til Miljøstyrelsen, når selskabets oliespild skulle undersøges.

Læs også: Mærsk undersøger fusk med data om oliespild

Samtidig kom det frem, at Mærsk justerede sit måleudstyr på platformene forkert for at vise myndighederne, at de lukkede mindre spildolie ud i havet, end der reelt set var tale om. I 2009 opgav de således tallet 184 ton spildolie til myndighederne, mens interne dokumenter viste, at den reelle udledning lå på 317 ton.

Læs også: Mærsk forurener mere end firmaet oplyser

Og inden da havde en anden penibel afsløring mødt dagens lys: Mærsk Oil havde en helikopterafdeling i Esbjerg, som sendte advarsler til olieplatformene, når de opdagede, at miljøkontrollens overvågningsfly var på vej ud for at tjekke platformene. Det kunne de, fordi overvågningsflyets piloter indsendte detaljerede flyveplaner, før de fløj ud over Nordsøen. Og de flyveplaner havde Mærsk Oil mulighed for at opfange i god tid.

Alt sammen for at dække over, hvor stort selskabets oliespild egentlig var. Oliespildet overskred nemlig langt grænserne for, hvor meget Danmark ifølge en international aftale måtte udlede i Nordsøen sammen med vand fra platformene.

Dengang fik Mærsk Oil ikke nogen bøde, men blev i stedet mødt med krav om rapporter og forbedringer.

»Det har ikke haft konsekvenser. Vi er løbende dialog med operatørerne om udvikling af ny teknologi, herunder onlinemålinger,« udtalte daværende kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsen dengang til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"0,01 promille af den pris på 47 milliarder kroner, som Total betalte for Mærsks olie- og gasforretning"

Det må dreje sig om konfiskation af fortjeneste og erstatning for skader samt bøde for adfærd. I det aktuelle tilfælde må de to førstnævnte mangle.

  • 2
  • 1

BAC50 er benzalkoniumchlorid som også bruges i produkter som Rodalon, tagrens, fliserens, og mod
skimmel i forskellige rengøringsmidler og byggematerialer.

Eftersom Mærsk havde tilladelse til at udlede Scavtreat har de jo handlet i god tro, så spørgsmålet er om ikke det er Clariant der skal til lommerne for at have fiflet med sammensætningen. Interessant er jo hvorfor man synes der skulle BAC50 i scavtreat produktet her, om det er et enkeltstående tilfælde eller generelt.

Selvfølgelig må Clariant stå frem og tage ansvar for ellers mister de nok en ret stor kunde. At det er en underordnet medarbejder der egenhændigt har taget affære, omgået kvalitetsstyringssystemet og også overtalt en underleverandør til at holde mund forekomme urealistisk. Den slags vil kun en produktansvarlig i produktionen kunne udføre. Men hvordan denne underordnede skulle have detailkendskab til kundens forhold, der gør at lige præcis BAC50 skal tilsættes, og at det skal være hemmeligt forekommer ikke troværdigt.

Scavtreat bruges i øvrigt til at indfange svovlbrinte.

  • 2
  • 0

Kan det virkelig passe at Mærsk har været uvidende om blandingens sammensætning ?
Har man ikke undret sig over at produktet pludselig virkede meget mere effektivt og så stillet spørgsmål til blandingen ?
Mærsk har en lang tradition for at forsøge at snyde miljømyndighederne med falske og manipulerede data omkring udledningen af kemikalier. Læs Ingeniørens tidligere artikler om emnet.
https://ing.dk/artikel/maersk-forurener-me...
https://ing.dk/artikel/maersk-stopper-adva...

  • 1
  • 1

Ikke for at forsvare Mærsk, men når Miljøstyrelsen får en henvendelse skal den ifølge loven give modparten mulighed for at komme med et svar. Der står udtrykkeligt på styrelsens hjemmeside at hvis man ønsker at være anonym skal man ringe med skjult nummer eller sende en mail med et uidentificerbart navn eller sende et anonymt brev med posten. Problemet er blot ag styrelsen så ikke har mulighed for at indhente yderligere oplysninger eller dokumentation. Den har pligt til at udlevere sagens akter hvis modparten beder om det.
Det viser at der er behov for en Whistleblower ordning, men det må jo heller ikke være sådan at ivrige fanatister kan lægge en virksomhed ned ved at drukne dem i anmeldelser

Bortset fra det har der jo været mange tilfælde f.eks vedr. landbrug og fiskeri hvor man ikke synes miljøstyrelsen har varetaget miljøets interesser, og ligeledes den fortsatte omfattende forurening i Grindsted.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten