Maersk Oil: CO2-lagring et kapløb med tiden

Slip af med overskydende CO2, red miljøet og tjen samtidigt milliarder af oliekroner til statskassen ved at suge mere olie op fra de slunkne danske felter i Nordsøen. Umiddelbart lyder det for godt til at være sandt, og det kan også vise sig at være tilfældet, når det handler om at pumpe CO2 ned i de gamle oliefelter. Men potentialet er der.

»CO2 har været brugt siden 1970'erne til at udvinde mere olie. Men det er onshore, hvor alt er mange gange billigere i forhold til offshore, og det er samtidig på steder, hvor CO2 naturligt findes i undergrunden. Det er nogle massive forskelle i forhold til det miljø, vi opererer i offshore,« siger Nigel Jenvey, der er teknisk leder i afdelingen for Enhanced Oil Recovery (EOR) i Maersk Oil, der arbejder med carbon capture and storage, CCS, som middel til at øge indvindingsgraden fra de døende felter i Nordsøen.

Forskere fra DTU og Geus fik i midten af august stor opmærksomhed, da man præsenterede resultaterne af en række laboratorieundersøgelser, der analyserede effekten ved at injicere CO2 i de danske felter.

Undersøgelserne viste, at man under perfekte forhold i laboratoriet kunne øge indvindingsgraden fra 30 procent til 45 procent. Det sker blandt andet, fordi CO2 under tryk og temperatur 2.000 meter nede i undergrunden ændrer oliens viskositet, så den bliver mere flydende og lettere kan passere gennem kalkens små porer og hen til brøndene. På vej op vil CO2 og olie adskilles igen på grund af trykforskellene, så olien let kan ekstraheres og CO2 igen kan pumpes ned.

»Vi har stor respekt for den forskning, de har lavet på DTU, men der er rigtig lang vej fra laboratorierne til de felter, vi opererer på i Nordsøen,« siger Nigel Jenvey, der tidligere har arbejdet med EOR og CCS for både Texaco og Shell.

Vi mangler CO2

Paradoksalt nok er netop adgangen til CO2 i tilstrækkelige mængder en af de største forhindringer lige nu for at drive udviklingen videre. I en verden, hvor CO2 er fjende nummer ét, burde det være muligt at skaffe CO2, men sådan er det ikke. CO2 produceres til fødevareproduktion og til industrien, men i for små mængder, og endnu er det ikke lykkedes at finde en teknologi, der på økonomisk acceptabel vis kan indfange og rense CO2 fra de store kilder som f.eks. kraftværker.

Maersk Oil er netop nu ved at lave omfattende analyser af de forventede mængder CO2, der skal injiceres i oliefelterne. I en analyse fra 2003 estimerede eksperter fra blandt andet Geus, at der i de danske felter skal bruges i alt 628 millioner ton CO2. Det svarer til 28,3 millioner kubikmeter CO2, der hver eneste dag skal injiceres i undergrunden over en periode på 30 år.

»Så store mængder vil kræve, at vi indgår aftaler med internationale samarbejdspartnere eksempelvis forsyningsværker, når CCS-teknologien bliver moden. Der er vi langt fra endnu, men vi er begyndt at sondere terrænet for potentielle partnere,« fortæller Nigel Jenvey.

CO2 over landegrænserne

Eksempelvis indledte Maersk Oil og Maersk Tankers i december et samarbejde med de finske elselskaber TVO og Fortum samt Siemens Energy om at indgå i det - muligvis - første projekt, der kombinerer CCS og EOR med transport over to landegrænser.

Målet er samlet at indfange, transportere og lagre 1,2 millioner ton CO2 om året i den danske del af Nordsøen fra et kulkraftværk i Finland, men før man når så langt, skal der investeres massivt i infrastruktur, konstaterer Nigel Jenvey.

Han kan ikke sige præcist, hvor meget det vil koste at ombygge olieplatforme og anden infrastruktur, men der bliver tale om milliarder.

»At håndtere CO2 på en olieplatform vil udgøre en helt ny dimension. Det er aldrig gjort offshore før, og det vil betyde virkelig massive ombygninger af platformene og deres netværk af rørsystemer, der er bygget til at håndtere olie, gas og vand - og ikke CO2« siger Nigel Jenvey.

Reelt bliver der tale om milliarder af kroner, blandt andet fordi kombinationen af CO2 og vand danner voldsom korrosion, og derfor bliver der brug for nye stålkonstruktioner. Derudover skal alt fra gasturbiner og hydraulik til forgrenningsrør, rørledninger og brønde dimensioneres til CO2. CO2 kræver desuden helt nyt måleudstyr, fordi CO2 let ændrer egenskaber efter temperatur- og trykforhold. Eksempelvis kan CO2 lynhurtigt udvide sig ganske kraftigt, hvilket vil være et stort problem i rørsystemerne.

Et andet teknisk problem, der driver omkostningerne i vejret, er, at CO2 på kort og mellemlang bane skal transporteres med skib til platformene. CO2 fra kraftværker skal renses og omdannes til flydende form til transporten og tilbage igen til gasform, når den overføres til platformen og injiceres i undergrunden. Den proces er en omkostning, som Nigel Jenvey helst er fri for trods moderselskabets maritime ophav, men rørledninger vil være for dyrt.

For Jenvey og de andre medarbejdere på Esplanaden handler det næste konkrete skridt derfor om, i samarbejde med forskerne, at lave laboratorieundersøgelser fra Maersk Oils egne felter. De omtalte laboratorieprøver kommer fra et Dong-felt, og kalk er langt fra bare kalk, fordi kompleksiteten er stor mellem kalktyperne og variationen i de enkelte lag i felterne er markant. Det betyder meget for den måde CO2'en agerer med olien på - og i sidste ende for om det kan betale sig at anvende CO2'en, fortæller Nigel Jenvey.

Lige nu undersøger Maersk Oil, om man skal udføre et injiceringsprojekt - formentlig på Dan-feltet i midten af 2011. Men igen vil omkostningerne være en altafgørende parameter.

En stor gulerod

»Vi bliver formentlig nødt til at tage prøver fra mange brønde for at danne os et ordentligt billede af kalken, og samlet set kan det blive for dyrt i forhold til den viden, vi får fra modellerne og beregningerne fra computerne og i laboratorierne. Det ved vi først om et par måneder,« siger Nigel Jenvey.

Men guleroden er der, erkender han, og den er stor. DTU's estimater om, at indvindingsgraden i bedste fald kan øges fra 30 til 45 procent, svarer i runde tal til cirka 750 milliarder kroner. Helt så optimistisk er Nigel Jenvey dog ikke.

»Onshore er erfaringerne mellem 5 og 15 procent, så vi tror ikke helt på 15 procent som gennemsnit fra de danske offshore felter.«

Men Maersk Oil har travlt. De felter, der er bedst egnede, er de mest modne felter, men de er samtidig ved at være for dyre at holde i drift i forhold til de mængder i olie, man kan hente op.

»Vi tror på projektet, men det haster med at få kommercialiseret teknologierne. Det er et kapløb med tiden,« siger Nigel Jenvey.