Maersk: Ny teknologi gør krav om to borerigge overflødigt

Grønlands sikkerhedskrav om to borerigge og borestop to måneder inden havisens komme til de selskaber, der vil efterforske olie i grønlandsk farvand, bliver nu ‘sat til diskusson’ af Maersk Oil og selskabets partnere, der fokuserer på et såkaldt 'cap and secure-system' .

Efter ulykken med Shells borerig Kulluk, der sidste nytår grundstødte ud for Alaska, meddelte Grønlands nye regering, at den midlertidigt stopper for nye licenser til efterforskningsboringer.

Maersk Oil har dog i lighed med amerikanske ConocoPhilips, britisk-hollandsk Shell og skotske Cairn Energy, der allerede har brændt næsten syv milliarder af på hidtil frugtesløse grønlandske efterforskningsboringer, planer om efterforskningsboringer i Baffinbugten.

Sammen med britiske Tullow Oil og grønlandske Nuna Oil ejer Maersk Oil rettighederne til et stort licensområde med navnet Tooq i Baffinbugten. Inden selskaberne beslutter, om de vil udnytte licensen, forhandler de om tekniske løsninger med Grønlands myndigheder.

I den forbindelse har Grønlandsposten tidligere citeret Maersk Oils administrerende direktør, Carsten Sønderskov, for, at selskabet ikke regner med at skulle bruge to borerigge. Desuden arbejder arbejder Maersk Oil for at nedbringe karantænen, dvs. borestop inden havisen dækker, fra to til en måned.

Det bliver i fredagens udgave af Metroxpress kritiseret af Kai Sørensen, der udtaler sig som pensioneret Geus-direktør og tidligere chef for Statoils olieefterforskning. Han vurderer, at Maersk Oils forslag vil øge den betragtelige potentielle risiko ved at bore i Arktis. I forvejen er prøveboringer de farligste af alle, påpeger han over for Metroxpress.

»Maersks forslag er et klart pres på Grønland og forsøg på at lempe på sikkerheden i et område, der er så risikabelt at bore i, at jeg slet ikke forstår, at man tør gøre det,« siger Kai Sørensen.

Grønland slækker ikke på sikkerheden

Indtil videre står selvstyret fast på sine krav. Det er ikke lykkedes Ingeniøren at træffe Råstofstyrelsens fungerende direktør, Jørgen Hammeken-Holm, men til Metroxpress siger han:

»Vi vil under ingen omstændigheder lade os presse til at slække på vores regler. Hvis Maersk og andre har forslag til andre måder at gøre det på, vil vi vurdere, om de er lige så eller mere sikre end vores regler.«

Det er lige præcis tilfældet, siger Louise Münter, pressechef i A.P Møller - Maersk.

»Inden vi tager stilling til, om vi skal bore, foretager vi tekniske evalueringer i dialog med partnere og myndigheder. Det er en sådan dialog, der finder sted, og ikke en diskussion om antallet af borerigge eller andet. Vi anfægter på ingen måde myndighedernes krav om, at der skal være rigkapacitet til rådighed med henblik på meget hurtigt at kunne bore en aflastningsboring,« fastslår hun.

Men hvorfor vægrer Maersk Oil sig overhovedet mod at leve op til sikkerhedskravene, også om at stoppe prøveboringerne to måneder inden havisens komme?

»I Maersk Oil kommer sikkerheden altid i første række, så det er ikke omkostningerne, der har gjort, at den nye teknologi har påkaldt sig interesse. Vi lever altid op til sikkerhedskravene i de lande, hvor vi opererer. Og vi vil under ingen omstændigheder ‘vægre os’ mod at leve op til stillede sikkerhedskrav.«

*Hvad går det omtalte 'cap and secure-system' ud på, og hvilken dokumentation har Maersk Oil for, at det giver samme sikkerhed?'

»Siden Macondo-ulykken er der sket en teknologisk udvikling, der muliggør sikrere boringer. I Maersk Oil ser vi på flere af de nye teknologier som supplement til de elementer, der allerede er nedfældet i myndighedernes sikkerhedskrav,« siger Louise Münter.

Hun finder det helt naturligt at drøfte den teknologiske udvikling med myndigheder i de lande, hvor teknologien skal anvendes.

»Hvis myndighederne finder, at nye teknologier kan øge sikkerheden, vil det være naturligt for myndighederne at overveje sikkerhedskravene, så de tager højde for den forbedrede teknologi,« understreger Louise Münter.

Dårlige erfaringer i Shell

Greenpeace vurderer derimod i lighed med det inuitiske råd ICC, at ingen eksisterende teknologi kan erstatte sikkerhedskravet om to borerigge. Niels Fuglsang, der er projektleder for den danske Arktis-kampagne hos Greenpeace, siger:

»Shell har lavet forsøg med cap-and-secure-systemet og har ikke gode erfaringer med det. Det går ud på at sætte en kæmpeprop ned i den brønd, der løber løbsk. Men trykket kan være så højt, at der er behov for at bore en aflastningsbrønd, og det kræver altså en ekstra rig«.

»Maersk mener at have et system, der er stærkt nok til at bore en prop ned uden aflastningsbrønd. Det har vi endnu til gode at se virke. Tværtimod er det en almindelig erfaring fra en række boreuheld, at der er brug for at bore aflastningsbrønde,« tilføjer han.

Niels Fuglsang advarer også om alvorlige konsekvenser af ikke at respektere reglen om at indstille boringerne, to måneder inden havisen kommer:

»Når der sker olieudslip i Arktis, er det afgørende at stoppe udslippet, inden havisen dækker. Når isen først dækker, kan man ikke komme til at stoppe kilden, før isen smelter ni måneder senere. Der er ingen grund til at tro, at man kan nå at stoppe et olieudslip på 30 dage. Udslippet fra Deepwater Horizon tog 87 dage at stoppe. Og i Arktis er vejret langt mere ekstremt end i Den Mexicanske Golf.«

Video med olieselskabernes egen præsentation af et cap and secure-system

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Øger kravet til "gammeldags olie" efterforskning. Den olie forurener også, men giver dertil en betragtelig forureningsrisiko - og ikke mindst i det arktiske miljø. Hvis Energiministeren kan "producere" en reel lagringsmulighed for elektricitet fra vindmøller og solenergi, så bliverf deet overflødigt, men indtil da. Personligt er jeg meget bekymret for olieefterforskning i arktisk miljø.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten