Mærsk lod containere med lavradioaktivt affald stå ulåste
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mærsk lod containere med lavradioaktivt affald stå ulåste

Illustration: Sundhedsstyrelsen

Det vides ikke, hvad der præcist er i de Mærsk Oil-tønder, som indeholder 450 ton lavradioaktivt affald. For det er netop en del af den kritik, som Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SiS) rejste mod olieselskabet, da den gennemgik forholdene i containerpladsen i Esbjerg.

For som der står i tilsynsrapporten, havde 50 ud af 50 undersøgte containere manglende information:

»Overordnet set er Mærsks dataarkiv mangelfuldt, idet der for de enkelte NORM-affaldsenheder ikke fremgår oplysning om indholdet af radionuklider og aktivitetskon-centrationerne (angives i Bq/g), samt dato for hvornår analyserne er foretaget.«

Højradioaktive stoffer

Dog blev der taget prøver af omgivelserne omkring containerne, og resultaterne af disse kan måske løfte sløret for indholdet af de efterhånden berygtede tromler.

SiS har udarbejdet en kategorisering af de ‘vigtigste’ radioaktive stoffer. De deles op i fire kategorier, alt ud fra, hvor stor radiotoksiciteten er. 1 er højest og 4 er lavest.

Ved prøverne i Esbjerg blev der fundet ni stoffer, og ud af disse hører fire under kategorien ‘meget høj radiotoksicitet’, eller ‘gruppe 1’. I Mærsks tilfælde drejer det sig om de radioaktive stoffer radium 226 og -228, uran 234 og thorium 228.

Dette blev fundet ved prøverne

RadionuklidGruppeHalveringstid
K-40, Potassium41,251x10⁹ år.
Co-60, Cobalt 6025,2714 år.
Pb-210p, BlyIkke på listen22,3 år.
Ra-226p, Radium²²⁶11600 år.
Ra-228, Radium²²⁸15,75 år.
Th-228p, Thorium11,9116 år.
U-234, Uran²³⁴1276.000 år.
U-235d, Uran²³⁵4703,8 mio. år.
U-238, Uran²³⁸44,5 mia. år.

Kilde: SiS, Wikipedia | *Grupperne beskrives således: 1= Meget høj radiotoksicitet, 2=Høj radiotoksicitet, 3=Middel radiotoksicitet og 4=Lav radiotoksicitet.

Dette fortæller dog ikke præcist, hvad tromlerne indeholder, men det er en indikation af nogle af de radionuklider, som tromlerne indeholder. Dog kan der være flere stoffer, end prøverne viser.

Lovgivningen overskredet

I det hele taget har kritikken af Mærsk været langt alvorligere, end vi i medierne endnu har formået at fremstille:

  • Ingen af de 50 undersøgte containere var tilstrækkeligt aflåst.

  • 46 ud ad 100 stikprøver viste, at tromlerne havde en dosishastighed, som var over 20 pct. højere end den, som var angivet.

  • Samtlige undersøgte tromler havde mangelfuld information.

  • 12 ud af 197 dosishastighedsmålinger på containerne havde en strålingsværdi, som lå over den tilladte 7,5 µSv/t.

»Vi har en lovgivning, som skal overholdes, og den er bestemt overskredet i det her tilfælde,« siger Steffen Foss Hansen, lektor på DTU Institut for Vand og Miljøteknologi.

Udklip af SiS’ tilsynsrapport. Bemærk, at der er tale om 50 containere, men der enkelte steder er foretaget flere stikprøver. Illustration: SiS

Lavradioaktivitet

De radioaktive stoffer findes naturligt i undergrunden, og ved udvinding af ressourcer, vil disse stoffer uundgåeligt blive pumpet med op. Noget vil lægge sig som mudderkager i rørene, mens andet indgår i olien, som hentes op.

Det affald, som bliver opbevaret i Esbjerg, vil man typisk betegne som lavradioaktivt NORM-affald. Det dækker i al sin enkelthed over at radioaktiviteten kommer fra et naturligt materiale, eksempelvis skifer, og at den radioaktive dosis, som frigives fra det materiale, er forholdsvis lav.

Læs også: Ekspert: Der er ingen permanent løsning på radioaktivt affald fra Mærsk

Det samme gælder ifølge rapporten også for affaldet i Esbjerg. For som der skrives i tilsynsrapporten, »er radionuklidernes aktivitetskoncentrationer under undtagelsesniveauerne (...), og derfor karateriseres dette materiale ikke som radioaktivt.«

»7,5 µSv/t er over det niveau, som man har fastsat i lovgivningen. Hvis man regner det om til, hvad de ville være udsat for i årsbasis, så nærmer vi os det niveau, som man har associeret med nogle former for kræft. Det er ikke dog, fordi man kan sige, at hvis du arbejdede fuldtid i nærheden af containerne, at du så får kræft, men det er bestemt en forøget risiko,« forklarer Steffen Foss Hansen.

Læs også: Mærsk halvandet år om at håndtere radioaktivt affald

Det kan hjælpe til at forstå det med definitionen og eksempler:
https://en.wikipedia.org/wiki/Sievert
Det er afsat stråling i kroppen, så man skal ikke langt væk, før det er under detektionsgrænsen.
Hvor og hvordan måler man disse uSv/h. Det må jo helt afhænge af afstanden til affaldet.

  • 8
  • 2

Tja, til sammenligning (fra ovenstående link)
"2.7μSv/h avg Natural background radiation at airline cruise altitude"

  • 3
  • 0

Mærsk har (ubevidst?) behandlet dette "affald" med nøjagtig den påpasselighed, det fortjener.
Det er ufarligt, med mindre man spiser det, for så får man ondt i maven.

Hæld det tilbage i havet, evt på dybt vand, for at glæde alle miljø folkeme.

Hvordan er dette "affald" forskelligt, fra alt det radioaktive materiale der vaskes ud med floder, og deponeres i deltaer, hvor millioner af mennesker fisker?

Hvorfor er dette "affald" farligere en de millioner af tons lava, der løber ud i havet, ved undersøiske vulkaner, som den midt atlantiske højderyg, Hawai og alle de tusinder af andre steder.

Hvornår holder vi op med at råbe "ulven kommer" over problemer som dette, for derefter at nægte at løse dem.
Hvis vi bare bliver ved med at stable det på fx. Risø, så skaber vi et problem, istedet for at løse det.

  • 15
  • 10

Oversigten viser hvilke stoffer der blev fundet i affaldet, men det kan jo ikke stå alene uden at fortælle om koncentrationer og resulterende stråling.
Du kan tage en spandfuld jord hvorsomhelst fra og du kan detektere de samme nukleider.
Havet for eksempel indeholder hele det periodiske system i varierende mængder, men ingen mener at det derfor skal blive til NORM affald eller betragtes som farligt.

Informationerne om dette "affald" kommer meget drypvis, i betragtning af at nogle burde vide mere om det.
Dosishastighed, hvordan måles det?

  • 11
  • 4

Mærsk har emballeret materialet, taget det land, sat mærker og opmagasineret det på en industrigrund. Der er ingen tvivl om at det nu er kategoriseret som affald og nu kommer det til at koste kassen at komme af med. Faktisk kan de ikke eksportere det uden særlige tilladelser og med Risøs affald in mente må man tro at det bliver ganske umuligt at finde et slutdepot i Danmark.
De skulle have returneret det til det sted hvor det blev hentet op mens det var derude.
Selvfølgelig vil det stadig være den bedste løsning at levere det retur hvor det kommer fra, men det
vil næppe blive tilladt nu da ånden er ude af flasken.

  • 7
  • 2

t.o.

16.11.2017:

"Myndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019."

https://www.dr.dk/nyheder/penge/maersk-var...

September 2015:

I Mærsks redegørelse til VVM'en står 3.1.6. side 15 om NORM i forb. med Tyra felt :

"Maersk Oil er i øjeblikket ved at evaluere de bedste løsningsmuligheder for håndtering af NORM-affald."

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/...

24.10.2017:

SIS vurderer, at det af VVM-redegørelsen ikke i tilstrækkelig grad fremgår, hvordan håndtering af radioaktive stoffer skal foregå, og har uddybet dette i en række konkrete bemærkninger til redegørelsen. (Mere kan ses her:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/...

  • 2
  • 0

Det er ufarligt, med mindre man spiser det, for så får man ondt i maven.

Ahh. Det er lidt en forsimpling. Michael.

Tillad mig at minde om dette punkt i artiklen: "12 ud af 197 dosishastighedsmålinger på containerne havde en strålingsværdi, som lå over den tilladte 7,5 µSv/t."

Jeg troede faktisk at det var mindre radioaktivt - nærmest på niveau med baggrundsstrålingen eller højest med flyveaske. Det viser sig nu, at det er 25 gange højere end baggrundstrålingen og oppe i nærheden af en millirem, som lidt er tommelfingergrænsen for hvornår man begynder at kunne måle en statistisk signifikant forøgelse af risikoen for at få kræft. 7,5 Sv/t svarer til at få hele CT kropsscanninger flere gange om året. 7,5 Sievert er ca den mængde man får når man bliver røntgenfotograferet hos tandlægen - det har man ikke lyst til en gang i timen.

Problemet er, at når det stråler som det gør, så kommer der en del Radon i løbet af henfaldet, som jo ikke spises men indåndes. Selvom man kan stå op og ned af det i meget lang tid uden at blive syg af det (om nogensinde), så er dette mudder langt fra sundt at bo ovenpå - og ikke helt så ufarligt som jeg troede. Det er ufarligt at arbejde med udendørs eller i et ventileret rum - selv hvis man gør det dag ud og dag ind; men det kan ikke lægges hvor som helst.

Det lyder stadig på mig som om den oplagte løsning er at pumpe det tilbage i borehullerne hvor det kommer fra...

  • 7
  • 6

Hele regelsætte og tilgangen til strålingsbeskyttelse er baseret på LNT modellen, som efterhånden er blevet tilbagevist så ofte at det nærmer sig religion at fastholde den.

LNT modellen er baseret på at meget høje strålingsdocer er skadelige og endog dødelige.
Ud fra målepunkterne i den høje ende, har man plottet kurven helt ned til nul, og konkluderet:
"Al stråling er farlig, uanset mængden"

Men nok om regler og mærkelig lovgivning.

Hvad skal vi gøre?

Vi bliver ved med at producere radioaktivt affald, fra energi, industri, medicin, forskning og ved bare at rode i jorden.
Vi bliver ved med at samle det og koncetrere det i små bunker i hvert vores land.
Vi ved ikke hvad vi skal gøre ved det og miljø-bevægelserne spænder konsekvent ben for enhver tilgang til en løsning.

Der findes naturligvis løsninger:

Atombrændsel, skal genbruges i formeringsreaktorer.
Eksotiske isotoper, skal deponeres i tilgængelige lagre, og der skal naturligvis forskes i hvad de kan bruges til. (Kast penge i forskning).
Mellem og lavradioaktivt affald skal fortyndes og hældes i dybhavet, evt i subduktionszoner.

  • 5
  • 4

Det er ufarligt, med mindre man spiser det, for så får man ondt i maven.

Der er nok med tungmetaller og andet giftigt snask i affaldet til man vil lide en hurtig og smertefuld død. Husk på at det er affaldet fra en delvis kemisk udrensning af olie/gas/mudder, hvor det værste bliver opsamlet og deponeret på et lukket industri-område. At påstå det er fuldstændig ufarligt, fordi det er naturligt, svarer omtrent til at påstå at kviksølv er ufarligt fordi det kommer fra jorden.

Derudover: en stor del af strålingen er alfa-stråling, som meget effektivt bliver bremset af beholder, container og hud. Men hvis du spiser affaldet bliver strålingen vanvittigt forøget.

Forresten var området, som containerne stod på, aflåst. Så man kunne ikke bare lige vade ind og hente radioaktivt affald.

  • 8
  • 0

Mærsk har (ubevidst?) behandlet dette "affald" med nøjagtig den påpasselighed, det fortjener.

Helt enig, folk aner ikke hvad de snakker om. Hvis man virkelig vil gøre noget ud af det kan man vel reinjicere det i et hul. Men.... ser man på den miljøbelastning der er forbundet med dette, så er den mest miljøvenlige handlig vel at smide det tilbage i havet på et passende sted.

Paranødder og røgdetektorer er forresten også temmeligt radioaktive. Hvad men en ophedet debat (og måske en hastebehandlet lov imod disse) nu julen nærmer sig med hastige skridt?

Helt alvorligt: Det vilke klæde både debatten, medierne (og måske især ing.dk) at starte med tallene og så danne sig en mening baseret på fakta, i stedet for at starte med meningen, ignorere tallene og bare råbe ulven kommer.

  • 9
  • 2

Når man læser kommentarerne så frygter jeg for alle områder hvor ingenøre er ind blandet. Love og regler skal kun overholdes hvis man mener at de er fornuftige ellers kan man gøre som det passer en..
Fakta er at Mærsk har overtrådt loven uanset hvad der siges.
Så fordi der ikke er sket noget(man kan måle, se, lugte) så er det helt i orden at reglerne ikke er overholdt for der skete jo ikke noget... Så spritkørsel, høj hastighed og fejlberegninger i bygninger er helt iorden hvis der ikke sker noget, men hvem kan sige hvornår der sker noget? det er årsagen til der er regler og at disse skal overholdes. Kan man så bevise at reglerne er grundløse så må man gå til embedsfolkene og politikerne og få dem ændret man kan IKKE vælge at man ikke gider at overholde dem.

  • 3
  • 5

Er der tale om love med tilbagevirkende kraft. Definitionen af "aflåst" entydig. Love er sjældent entydige og der skal en jurist eller højesteretsdom til at udspecificere alle detaljer. (lovsjusk)
Mærkning burde egentlig blot mærkes med art, dato og oprindelse. Så er det kun et spørgsmål om tid før opbevaring er overflødig.
Det er jo ikke sådan at love med vilje udarbejdes med maksimal administration til følge, eller er det tilfældet?

  • 1
  • 2

Når man læser kommentarerne så frygter jeg for alle områder hvor ingenøre er ind blandet.

For mig handler dette om proportionalitet og moralsk ansvar.

Dette er en "ikke-historie" der er blæst helt ud af proportioner, udelukkende fordi den indeholder buzz-ordene "Mærsk" og "radioaktiv".

I en verden der står i l.... til halsen med klimaproblemer og folkemord er det i mine øjne forkert grænsende til det umoralske, at bruge så meget energi og spalteplads på en historie med så lidt substans. Lad os nu bruge de resourcer vi har på at løse problemer i stedet for at kæmpe imod vindmøller

  • 10
  • 3

Lov er lov, og i nogle lande er homoseksuelle forbudt og kvinder må ikke køre bil og hash er forbudt.

Lov er lov og skal overholdes, selvom vi så skal spærre jøder, sigøjnere og kommunister inde og sulte dem ihjel?
Nu sætter jeg sagen på spidsen, og jeg undskylder overhovedet ikke!

Når love og regler er åbentlyst tåbelige, skal fornuftige mennesker råbe op og protestere, og det her er åbentlyst tåbeligt.

Kristoan Glejbøl, har helt ret når han udtrykker sin foragt for at vi bruger "krudt" på ligegyldigheder, som fx NORM affald, når vi har vigtigere ting at tage os af.

  • 3
  • 2

Helt alvorligt: Det vilke klæde både debatten, medierne (og måske især ing.dk) at starte med tallene og så danne sig en mening baseret på fakta, i stedet for at starte med meningen, ignorere tallene og bare råbe ulven kommer.

Men nu er tallene her jo. Vi ved ud fra artiklen, at mindst 12 af tønderne ligger over 7,5 µSv/t. Var tallene væsentligt højere, så ville der nok være mere alvorlige reaktioner fra SIS, så lad os antage at vi taler om stråling i den størrelsesorden. Til sammenligning svarer den optagne dosis fra at stå ved siden af en tønde strålende 7,5 µSv/t ca til at spise en paranød i minuttet. Baggrundstrålingen i DK svarer til at spise 50 nødder om dagen. Velbekomme :o)

Såfremt indholdet i tønderne kommer indenbords (dvs indåndes i form af radon), bliver problemet i en noget anden størrelsesorden end blot at foræde sig på nødder, så vi skal have en ordning på plads til enten opbevaring eller bortskaffelse. Hvis vi ingenting gør; men blot stabler tønderne op her og der, så er det kun et spørgsmål om tid før det bliver til et reelt problem.

Reel bortskaffelse er utopi. Selv med formeringsreaktorer er disse isotoper meget langt fra fissible søskende, så - mængden produceret globalt taget i betragtning - er det i praksis umuligt. Tilbage står så at opbevare det. Eller rettere: at beslutte sig til hvor det skal opbevares. Forslagene lader til at være: I havet, i borehullerne, nær havnen i Esbjerg, sammen med brugt brændsel fra Risø, tryllet væk.

Du lader til at mene at det vil belaste miljøet hårdere at pumpe det ned i borehullerne end at smide det i havet, hvilket flere i debatten ser ud til at foretrække. Der vil skulle nogle argumenter til for at overbevise mig om at det faktisk er bedre for miljøet - da havet er notorisk kendt for at akkumulere de stoffer som er tilgængelige i fødekæden; medens det som ligger nede i Danmarks undergrund har det med at blive hvor det er. Man kan vælge at smide det i havet; men man slipper ikke afsted med at påstå, at det er det bedste for miljøet eller at mudderet er fuldstændig problemløst - uden argumenter. Bemærk at det i mine øjne ikke er at argument at naturkatastrofer også spreder disse stoffer i det marine liv - det er ingen undskyldning for Olsen at Nielsen også dypper slipset i suppen. Det er muligt, at der foreligger regnestykker på hvor bittesmå stigninger i miljøet det vil resultere i, at dumpe de 140 tons mudder i Nordsøen; hvis der gør vil jeg gerne se dem. Indtil da vil jeg værdsætte en sandsynliggørelse - gerne med lidt beskrivelse af hvordan radiumen er bundet i salte i mudderet hhv i vandet. Pretty please.

Andre mener at stofferne skal deponeres på land, somehow, men vil normalt ikke anvise et sted hvor det kan foregå. Det kan jeg ikke tage alvorligt, for det er i praksis det samme som at advokere for at de skal deponeres hvor de er på vej hen nu - en eller anden industrigrund nær Esbjerg. Det er en ikke-løsning, a la strudse-gemmebuk.

At blande debatten om brugt atomart brændsel sammen med NORM er tilsvarende tosseri - naturligvis skal de to ting behandles helt forskelligt, det er som at blande opbevaring af DDT og Dioxin sammen med opbevaring af haveaffald. Bare størrelsesordener værre.

  • 4
  • 0

Fakta er at Mærsk har overtrådt loven uanset hvad der siges.

Det er nu ikke helt dét som vi diskuterer. Mindes ikke at nogen har påstået, at Mærsk skal slippe for straf.

Essensen af det, som diskuteres, er hvorvidt loven giver mening. Eller, mere konkret: om myndighederne bruger den rigtige lov. Der er pt. ingen forordning som beskriver, hvad de skal gøre af affaldet på lang sigt. Men på kort sigt er det besluttet, at det skal høre under kategorien for radioaktivt hospital-affald. Nu er hospital-affald dog slet ikke sammenligneligt med affaldet på Esbjerg havn, både mht. mængder, énsartethed (Mærsk's affald er meget komplekst), og radioaktivitet (Mærsk's affald er næsten ikke radioaktivt når der skærmes for alfa-stråling).

Forresten tænker jeg ikke at sagen virkelig er så dårlig for Mærsk. Nu hvor sagen kommer i medierne bliver myndighederne presset for at finde på regler for slut-deponering.

  • 4
  • 0

Nu hvor sagen kommer i medierne bliver myndighederne presset for at finde på regler for slut-deponering.

Måske som fyld under en kommende motorvej? Er det ikke på den måde man skaffer sig af med slagge fra kulforbrænding, mon ikke de to materialer minder om hinanden, både hvad angår svag radioaktivitet og indholdet af tungmetaller? Eller i det mindste burde det vel kunne deponeres på samme måde hvis det ikke kan anvendes?

  • 2
  • 1

Når du nu læser foreslag om at hælde det i havet, vil du så ikke læse hele forslaget?

Hæld det i dybhavet, fx i en subduktionszone, og på meget dybt vand.
Ikke i Nordsøen, og ikke på en østersbanke i indre danske farvande.

Hvis du læser lidt videre, så forklar venligst hvor forskellen er på NORM affaldet, og udløbet fra verdends store floder?

Hvis du læser endnu videre, så forklar hvordan vulkanudbrud, der kaster tusinder af tons NORM affald ud i luften og havet er forskelligt fra Mærsk NORM affald.

Debatten bliver meget fattig, hvis debatørene ikke kan læse, og læse lange indslag.

  • 2
  • 4

slagge fra kulforbrænding, mon ikke de to materialer minder om hinanden

De minder om hinanden i den forstand, at det praktisk taget er de samme radio-nukleider de indeholder. Men hverken flyveaske eller slagger har nær så høje koncentrationer - vi taler om hundrededele eller tiendedele microsievert i asken - NORMen fra Mærsk er over 7,5.

Hvis det er praktisk muligt at "fortynde" de radioaktive dele af mudderet er det ikke en dårlig ide at behandle det på samme facon. Jeg ved ikke hvordan det er fordelt (eller rettere: klumpet sammen) i slammet; men den totale mængde regulære radioaktive stoffer i 140 tons slam må være forsvindende i forhold til mængden i de bjerge af slagger vi skovler ud af kulkraftværkerne. Så vidt jeg husker genererer hvert værk en bunke slagger på størrelse med Himmelbjerget hvert år...

  • 1
  • 0

Debatten bliver meget fattig, hvis debatørene ikke kan læse, og læse lange indslag.

Jeg er da ked af at have overfortolket på dit "evt" i sætningen "Hæld det tilbage i havet, evt på dybt vand, for at glæde alle miljø folkeme."

Jeg vil ikke forholde mig til naturens egne forureninger. Vi behøver ikke at gøre tingene værre blot fordi noget foregår alligevel - uanset om dette foretages af naturen, af vore nabolande eller af kriminelle. Det er bare at opføre sig voksent ikke at svine, når det ikke er nødvendigt. Hvis man problemfrit kan pumpe lortet ned i det hul man har suget det op af forinden, er der ingen grund til at hælde det i havet - uanset om andre hælder tilsvarende - eller værre - i havet i anden sammenhæng. Man kaster heller ikke sit affald fra sig i skoven - uanset om en storm eller et skovsvin har væltet affaldsspande rundt derude dagen forinden.

  • 3
  • 0

Man kaster heller ikke sit affald fra sig i skoven

Jo, hvis man kører igennem skoven i en bil. Hele konceptet i forbrændingsmoterer er baseret på at man smider sit affald langs med vejen.

Nogle burde lave en analyse af hvor meget ekstra CO2 det vil koste at pumpe dette mudder ned igen, frem for bare at dumpe tønderne i bunden af en Norsk fjord. Så kan man jo vælge imellem et ekstra CO2 udslip og nogle tønder der ligger og ruster fredeligt og roligt uden at skade nogle. Iøvrigt: dette affald er vel strengt taget ikke Mærsks. Alle os der har bil, el i kontakten og et hus der er opvarmet med fossiler ejer vel en smule af det.

Well, min pointe var egentlig ikke at man skulle dumpe affaldet, men at hele historien er blæst fuldkommen helt og aldeles ud af proportioner fordi den indeholder de rigtige buzz-word (se ovenfor)

  • 6
  • 0

Nogle burde lave en analyse af hvor meget ekstra CO2 det vil koste at pumpe dette mudder ned igen, frem for bare at dumpe tønderne i bunden af en Norsk fjord

Jeg er helt enig i dine betragtninger om, at spørgsmålet om Mærsk's NORM affald er noget af en storm i et glas vand. Især når folk begynder at inddrage Risø's brugte brændsel i debatten eller snakker om "udslip" eller hensynet til fremtidige generationer.

Uanset ovenstående, så er der tale om et affaldsprodukt. Og som med alt andet affald er det producentens ansvar at finde en fornuftig måde at bortskaffe det. Grisebonden skal af med sit gylle, husstanden sit skrald, fabrikanten sit skrot, olieselskaberne deres NORM. Og den normale facon er at undlade bare at efterlade det midt i naturen. Argumenter om CO2-forbrug til affaldshåndtering kan jo anvendes ved al affald.

Min påstand er, at det hverken er vanskeligt eller CO2-tarveligt (eller en strålingsrisiko) at opbevare slammet ved selve boringen, og siden afslutte sit arbejde på stedet lige inden hullet proppes til med at pumpe slammet tilbage i hullet. Easy peasy.

Det må i øvrigt koste mere CO2 at sejle det til Norge eller Esbjerg :o)

  • 1
  • 0

Kan jeg godt sige at dette er noget bullshit:

»7,5 µSv/t er over det niveau, som man har fastsat i lovgivningen. Hvis man regner det om til, hvad de ville være udsat for i årsbasis, så nærmer vi os det niveau, som man har associeret med nogle former for kræft. Det er ikke dog, fordi man kan sige, at hvis du arbejdede fuldtid i nærheden af containerne, at du så får kræft, men det er bestemt en forøget risiko,« forklarer Steffen Foss Hansen.

7,5 µSv/t er ca 7,5 gange baggrundstrålingen her i Danmark efter det har regnet. Selvom du boede lige op og ned af tønderne er der absolut intet sagligt belæg for at dette ville kunne give en forøget kræftrisiko. Der er simpelthen ingen videnskabelig dokumentation for at påstå dette. Andre steder i verden er denne dosis normal baggrundstråling og endda nogle steder en del højere en dette.
For en videnskabeligt dokumenteret kræftrisiko som ikke engang måles i procent, men i promille skal du op på en akkumuleret dosis der er 13333 gange den dosis i en time, eller man kunne sige at man skulle ligge op og ned af tønderne i 1,5år, hvilket vil være at tilsidesætte viden om biologi at påstå dette skulle kunne give en forøget risiko for kræft.

Jeg synes lige stråle myndighederne skulle spænde hjelmen i stedet for at være med til at sprede ubegrundet frygt!

  • 4
  • 2

Og som med alt andet affald er det producentens ansvar at finde en fornuftig måde at bortskaffe det.

Myndighederne kræver at Mærsk opbevarer affaldet. De må ikke smide det i havet (affaldet er giftigt, og lidt radioaktivt). De må heller ikke sende det til andre lande (pga. kategoriseringen). Mærsk har faktisk ikke lov til at gøre ret meget med affaldet andet end opbevare det. Om det så skal opbevares på en platform eller på land drejer sig vel kun om hvad der er billigst, og dét kan jeg ikke se nogen grund til vi skal blande os i.

  • 2
  • 0

Så du mener simpelthen jeg skal kritiserer journalisten på ing.dk for den kommentar de får fra myndigheden og som jeg kommenterer på?

Come on Rolf, så svært er det heller ikke. Myndighederne kører ikke historien, dét er 100% medierne. Du brokker dig over at historien kører pga. radioaktivitet - fair nok, det kan jeg sagtens følge. Men det ændrer ikke på, at Mærsk ikke har fulgt nogle ellers rimelig simple regler. Der er en sag, ingen tvivl om det, men medierne har blæst det op om noget med radioaktivitet.

  • 1
  • 0

Come on Rolf, så svært er det heller ikke. Myndighederne kører ikke historien, dét er 100% medierne. Du brokker dig over at historien kører pga. radioaktivitet - fair nok, det kan jeg sagtens følge. Men det ændrer ikke på, at Mærsk ikke har fulgt nogle ellers rimelig simple regler. Der er en sag, ingen tvivl om det, men medierne har blæst det op om noget med radioaktivitet.

Ja come on Martin, så svært kan det heller ikke være at se at mit indlæg på ingen måde kritiserer selve historien, men udelukkende kommentaren fra strålemyndigheden, som jeg i øvrigt har klippet ind/citeret i kommentaren for at gøre det ekstra let for en person som dig at kunne forstå den korrekt.

Du kan blive ved med at påstå det modsatte, men så må jeg anmelde dig til ing.dk for at bryde debatreglerne og smide med stråmænd efter dine med debattører.

  • 1
  • 2

Du har ikke citeret strålemyndigheden. Du har citeret en ekspert som er interviewet af medierne.

Tak for rettelsen, så kan jeg kritiserer ing.dk for en forvirrende opstilling af artiklen, men det er stadigvæk ikke artiklen jeg kritiserer og det er sådanset endnu værre at det er en ekspert(lektor på DTU) der burde vide bedre, i modsætning til myndighederne der skal forholde sig til lovgivningen, som eksperten burde vide på ingen måder repræsenterer videnskaben, specielt inden for strålebeskyttelse.

Han kan stadigvæk ikke påstå det han gør ud fra hvad videnskaben har dokumenteret af kræftrisiko ved ioniserende stråling.

  • 2
  • 2