Mærsk og Dong gik fra hyggeindustri til milliardforretning – nu er de solgt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mærsk og Dong gik fra hyggeindustri til milliardforretning – nu er de solgt

Kasakhstan er goldt, bart og tørt. Men der er også rigt på olie af en rigtig god kvalitet. Udbygningen af Dunga-feltet betyder, at Mærsk Oils nuværende produktionskapacitet skal fordobles. Her er det lagertanke, der hver især rummer 2.000 kubikmeter olie.

De siger om de garvede folk i oliebranchen, at jo mere spartansk en udstationering kan blive, desto sjovere er det efter deres mening. På den måde har de ansatte i Maersk Oil Kasakhstan fået, hvad de har bedt om.

Her i udkanten af den tidligere sovjetrepublik klos op af det Kaspiske Hav er landet ikke kommet meget længere siden 1991, hvor Sovjetunionens nedbrud på kort tid lukkede fabrikker på stribe og sendte tusinder ud i arbejdsløshed.

I byens forstæder går heste og kameler frit omkring og tramper støv op mellem sandfarvede huse, der for langt de flestes vedkommende ikke er bygget færdige og næppe nogensinde bliver det. Ladaer tøffer rundt mellem ramponerede busser og moderne firhjulstrækkere på hullede veje uden gadenavne.

Dunga-feltet ved Aktau i det vestligste Kasakhstan et af de områder, som Maersk Oil satser på for at øge produktionen af olie. Selskabet er også partner i en licens i irakisk Kurdistan og har tidligere haft partnerskaber offshore i Turkmenistan.

Men hvad det vestligste Kasakhstan savner af skønhed og rigdom på jordoverfladen, har landet til gengæld i undergrunden. Ikke mindst her i den vestlige del af landet, hvor den knastørre steppe med sine småbuske og græsser gemmer på store mængder af mineraler som uran, kobber, zink og guld.

Men først og fremmest er undergrunden rig på olie, og det er netop den olie, der er årsagen til, at Maersk Oil befinder sig i det forblæste land. Det danske olieselskab har haft produktion i Kasakhstan siden 2002 og står nu foran en massiv udbygning af sit Dunga-felt. En investering på en milliard dollars skal banke den daglige produktion på 7.000 tønder olie om dagen op til over 30.000 tønder allerede fra 2015. Senere kommer fase 3, der er under planlægning, og som vil øge produktionen yderligere til cirka 43.000 tønder om dagen.

»Kasakhstan er unik, fordi her både er produktion, udvikling af feltet og fremtidigt efterforskningspotentiale. Operationerne her er på den måde et godt eksempel på den fødekæde af projekter, vi gerne vil have i vores portefølje, og som er nødvendige for at være en sand international spiller,« siger Troels Albrechtsen, der er øverste chef for teknologi og produktion i Maersk Oil.

Ud over at være et oliefelt under voldsom udvikling fjernt fra Danmark er Dunga-feltet også unikt ved at være Maersk Oils første onshore-felt som operatør. På den måde er danskernes tilstedeværelse i Kasakhstan et konkret eksempel på, hvor lang en rejse den danske oliebranche har været på - både teknologisk og økonomisk - siden den tidlige begyndelse i den danske del af Nordsøen.

Næppe rentabelt med dansk olieindvinding

At der overhovedet skulle indvindes olie og gas i Danmark var ingen selvfølge - eller rettere: det var ingen selvfølge, at det skulle være danske selskaber, som stod for at de første fornemmelser for olie i undergrunden til egentlig produktion og årelang dansk selvforsyning.

Det krævede mod hos beslutningstagerne, og det krævede teknologisk nytænkning hos de ingeniører, geologer og geofysikere, der skulle omdanne beslutninger til realiteter. For modsat de norske sandstensfelter var de danske felter primært kalk, hvilket var og stadig er et problem for det, man kalder indvindingsgraden. Sandsten har en langt højere permeabilitet end kalk, og det er derfor betydeligt lettere at indvinde olie og gas fra de norske felter.

Historisk var der ikke stor tillid til, at man kunne indvinde olie og gas på dansk sokkel, og slet ikke at der skulle være penge i skidtet. I februar 1936 kunne man i Ingeniøren læse et referat fra et foredrag om ‘Salt og olie i Danmarks undergrund’ arrangeret af Dansk Ingeniørforenings kemiske sektion, også kendt som fabrikingeniørgruppen. Foredragsholderen var Victor Madsen, der var direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelser, og emnet var det eventuelle potentiale for at finde salt og olie i undergrunden.

Siden prins Henrik første gang drejede på ventilen på Dan-feltet i 1972, har de danske olie- og gasselskaber flyttet sig langt – både teknologisk og geografisk. Foto: Mærsk Oil

Ifølge Ingeniørens referat nærede Victor Madsen ikke stor forhåbninger til indviding af olie og gas i Danmark på de tider, og han var langtfra alene. Formanden for gruppen, direktør Percy Ipsen, der tilmed havde en fortid i BP, mente, at det næppe kunne blive en god forretning at oparbejde olie i Danmark. Og skulle der ske noget på den front, ville det være amerikanerne, som ville sætte gang i produktionen, ikke danskere.

Den holdning var fremherskende helt op til 1960'erne, fortæller professor Erling Stenby, der leder Center for Energiressourcer ved DTU.

»På mange måder var det et lykketræf, at der overhovedet kom gang i dansk produktion, for mange troede ikke rigtig på det, og det var til syvende og sidst kun vedholdenhed hos få enkelpersoner, der betød, at der faktisk kom gang i en produktion,« forklarer Erling Stenby, der selv har 30 år i branchen.

Horisontale boringer blev et gennembrud

I en bog fra Maersk Oil udgivet i forbindelse med 40 års jubilæet for den første olie fra Nordsøen beskriver tidligere skibsreder Ib Kruse, der var ansvarlig for Maersk Oil, tiden på følgende måde:

»A.P. Møller var interesseret i at få del i koncessionen. Dette var på trods af, at BP’s chefgeolog havde sagt, at hvis der var olie i Nordsøen, ville han drikke det. Ophavet til citatet er tvivlsomt, men det blev en del af folklore i oliebranchen,« erindrer Ib Krusse i bogen.

First oil kom i 1972 fra det, der i dag er Dan-feltet. Men i de første ti år var produktionen mildest talt sparsom, og det var først, da ingeniørerne fra Maersk Oil fandt ud af at bruge horisontale boringer sammen med fracking af kalklagene, at produktionen tog fart, og Danmark blev selvforsynende.

Horisontale boringer var ikke opfundet af danskerne, men Maersk Oil var i samarbejde med udenlandske partnere de første til at bruge den nye teknologi så struktureret, målrettet og til så lange boringer, som det var tilfældet. Det gav en teknologisk fordel, der blev udnyttet i Qatar, og som sammen med introduktionen i Algeriet to år før blev startskuddet til selskabets skifte til international virksomhed.

Kameler, dromedarer og henste går vildt rundt omkring i Aktau, Kasakhstan, der er Maersk Oils første onshore-felt som operatør, I baggrunden de ‘nikkende æsler’, som oliepumperne kaldes. Maersk Oil bruger også elektriske pumper, der sidder nede i brøndene. De er mere effektive, men dyrere at vedligeholde. Foto: Erik Holm

Det arabiske land lagde grund til et stort oliereservoir kaldet Al Shaheen. Men ingen internationale olieselskaber ville røre ved det, fordi reservoiret lå i smalle kalkformationer, der ville kræve stribevis af dyre, vertikale boringer. Blandt dem var megakoncernen Shell, der efter et større studie konstaterede, at feltet ikke kunne udnyttes kommercielt.

Men danskerne havde modet. Samtidig havde de den teknologiske viden til at styre og ikke mindst stimulere meget lange horisontale brønde. Olien kunne indvindes, og siden har Al Shaheen været et af de mest skinnende guldæg i kurven på Esplandaen med en produktion på indtil videre 1,2 milliarder tønder olie.

Danskerne er gode til at finde olie

Introduktionen i Qatar gav mod til at forsøge i andre lande, og i 2002 var Maersk Oil aktiv i fire lande. I dag er det danske olieselskab til stede i 11 lande, herunder fjerne egne som Algeriet, Irakisk Kurdistan, Angola, USA, Brasilien – samt Kasakhstan.

I 2005 trådte Maersk Oil ind i Angola med de første dybvandsbrønde i selskabets historie. Det skete i Chissonga, hvor to andre selskaber uden held havde ledt efter olie. Ifølge Maersk var det danskernes evne til at tolke seismiske data, der betød, at der blev gjort et stort fund.

I dag har danskerne fuld gang i 3D seismiske analyser og boring af efterforsknings- og vurderingsbrønde på mellem 1.000 og 1.400 meter vand i det vestafrikanske land. Maersk Oil har boret otte dybvandsbrønde i Angola, og i løbet af de næste år kommer nye brønde til. First oil fra Chissonga forventes i 2017-2018.

»Vores internationale succes hænger sammen med en evne til at bruge de egenskaber, vi gennem årtier har udviklet i Danmark, andre steder. Det gælder eksempelvis vores horisontale boreteknikker, vores evne til at fortolke seismik og brøndstimulering. Kombineret med en omfattende efterforskningsindsats er det i dag vores drivkraft for vækst,« siger Jakob Thomasen, koncernchef hos Maersk Oil, som sammen med den øvrige ledergruppe på ti mand er på besøg hos afdelingen i Kasakhstan.

Et godt eksempel på de særlige danske kompetencer er Johan Sverdrup-feltet i Norge, hvor Maersk-partneren Lundin for nylig blev fundet et gigantisk reservoir i felt, hvor der er produceret olie i 40 år. Det samme kan i princippet lade sig gøre andre steder, også i Danmark, ved at anvende moderne siesmik og have specialister, der bedre end andre kan tolke undegrunden, fremhæver den danske topchef.

»Det er her, vi forsøger at have vores fokus. Det kræver de bedste tekniske specialister, der brænder for deres fag, og som kan levere den forskel eksempelvis i brugen af moderne seismik og tolkningen af data, så vi finder den olie, andre har overset,« siger Jakob Thomasen.

Nielson vred armen om på Møller

Men dansk olie- og gasproduktion er trods alt ikke kun Maersk Oil, selv om selskabet som den primære operatør i Nordsøen har stået for cirka 85 procent af olie- og gasproduktionen i Danmark. Oprettelsen af det, der i dag er Dong Energy (Dong Energys olieaktiviteter blev tidligere i år solgt til den schweiziske kemigigant Ineos, red.) , har naturligvis også spillet en stor rolle, og her er ingeniørerne allerede nu ved at gøre klar til at næste store skridt.

Dong blev skabt som Dansk Naturgas A/S i marts 1972. Det skete ved, at staten anført af daværende energiminister Poul Nielson vred armen om på A.P. Møller, der ufrivilligt måtte afgive store dele af sine licenser til det nye statsejede olieselskab. Dong Energy havde i mange år samme rolle som Nordsøfonden har i dag, hvor man automatisk fik 20 procent af alle licenser. I dag kaldes olie- og gasdelen af Dong Energy for Exploration og Production og er med 41 procent af indtjeningsbidraget den klart største del af Dong Energy.

Udenlandsk fokus eller ej – det danske olieeventyr begyndte i Nordsøen, hvor der i dag er meget store installationer i det barske farvand. Danmark har været selvforsynende med olie og gas siden 1991, og selv om produktionen falder, er der hos både Maersk Oil og Dong Energy forventninger om, at nye fund kan opretholde produktionen i en årrække endnu. Foto: Bent Sørensen/Medvind

Også Dong Energy har gennemgået international udvikling i de senere år. Dong Energy er ikke lige så geografisk udbredt som Maersk Oil, men udviklingen er til gengæld sket over få år. I dag er Dong Energy det mest aktive internationale selskab i West of Shetlands-området i den britiske del af Nordsøen, og blandt de ti største selskaber i Norge.

»I den seneste britiske udbudsrunde var vi det selskab, der fik tildelt mest efterforskningsareal ud af 73 aktive olie- og gasselskaber. Det siger lidt om, at vi er konkurrencedygtige også uden for Danmark,« siger efterforskningsdirektør Jan Terje Edvardsen.

Dong tog erfaringer med til udlandet

Han har selv været om bord siden 1991 og har som leder af efterforskningsaktiviteterne haft et vist medansvar for Dong Energys internationale udvikling. Ifølge ham var der især to ting, der skabte tranformationen; dels at staten droppede sit krav om, at Dong skulle eje 20 procent af alle licenser, dels at Dong etablerede sig i de første udenlandske licenser.

»Det betød jo, at vi pludselig stod på egne ben. Heldigvis havde vi en stor erfaring fra de danske undergrund, som vi kunne bruge i andre områder med tilsvarende geologi. Det forklarer også det nordvestlige fokus, vi har haft gennem årene, hvor andre selskaber har set mod mere eksotiske egne,« forklarer Jan Terje Edvardsen.

Set med teknologiske briller har Dong Energy historisk set spillet en mindre rolle i udviklingen af den danske oliesektor end Maersk Oil. Jan Terje Edvardsen peger dog på, at selskabet internationalt har ry for at have en solid forståelse af undergrunden og ekspertise til at gennemføre boringer effektivt.

HPHT-felter er en teknologisk udfordring

Som et eksempel på Dong Energys tekniske fremskridt, fremhæver Erling Stenby fra DTU selskabets milliardinvestering i Hejre-feltet, som er det første HPHT-felt på dansk grund og samtidig det mest dybtliggende oliefelt til dato. HPHT står for High Pressure/High Temperature og er defineret ved at have en reservoirtemperatur over 149 grader celsius med et tryk på over 700 bar. Og selv om der har være produktion fra HPHT-felter i andre lande og enkelte boringer på dansk sokkel, er det første gang, at man forsøger med egentlig produktion herhjemme.

»HPHT stiller meget store krav til forberedelserne og til materiellet, der bliver udsat for langt større kræfter end på de traditionelle danske felter. HPHT-felter er derfor stadig nyt teknologisk set, og der er meget, man ikke ved om driften af disse felter. For mig at se viser det, at Dong Energy efter begyndelsen som en lidt passiv forvalter i Nordsøen i dag er et seriøst olieselskab teknologisk på niveau med de bedste i verden,« siger Erling Stenby.

Det samme gælder selskabets operationer i arktiske miljøer, som nyder stort internationalt fokus i øjeblikket. Dong er aktiv i Grønland, men koncentrerer sig især om Barentshavet i den norske del af Arktis, som rummer et stort potentiale, og hvor de første efterforskningsboringer er gennemført.

Ligesom Maersk Oil har Dong Energy ambitiøse vækstplaner for olie- og gasforretningen. Selskabets samlede mål er at sætte et nyt felt i produktion hvert år frem mod 2020, fortæller Jan Terje Edvardsen, og på sigt kan det være, at der vil komme aktiviteter i andre steder af verden. Det har været diskuteret internt, men intet er besluttet endnu, understreger han.

»Det danske område var og er ikke stort nok til at opretholde produktionen fremover. Derfor gik vi internationalt i første omgang. Vi vil igen nå et niveau, hvor det bliver en udfordring at erstatte produktionen inden for vores eksisterende geografiske område, i takt med at vi åbner nye felter. Om eller hvornår vil vi beslutter at ekspandere til nye områder, er op til vores øverste ledelse og bestyrelse,« siger Jan Terje Edvardsen.

50 års teknologudvikling

Siden prins Henrik første gang drejede på ventilen på Danfeltet i 1972, har de danske olie- og gasselskaber flyttet sig langt – både teknologisk og geografisk. Udviklingen er drevet af de to store olieselskaber Dong Energy og ifølge Erling Stenby navnlig Maersk Oil, og med dem er fulgt en skov af underleverandører, hvoraf mange har undergået samme forandring.

De tidligere lokalt forankrede selskaber er nu internationale selskaber, der som opererer rundt om i verden. Det er 50 års teknologiudvikling i en branche, der i dag anvender alt fra 4D seismik over nanoteknologi til injicering af CO2 i undergrunden i jagten på olie og gas. Til gengæld har branchen mistet noget af sin status og er presset af klimakampen og det politiske fokus på grønne teknologier.

Hos Maersk Oil har Jakob Thomasen fulgt med i udviklingen, siden han som til selskabet som ung geolog i 1987. I dag kan han skue ud over en virksomhed en omsætning på over 67 milliarder kroner og cirka 6.000 ansatte, hvoraf langt de fleste er højtuddannede videnarbejdere. Det er den slags finansielle muskler og medarbejdere, der skal løfte nettoproduktionen i vejret fra 258.000 tønder om dagen i 2012 til 400.000 tønder i 2020, fremhæver han flere gange. Som her i Kasakhstan, hvor Maersk Oil har store planer. Om det så bliver til flere lande fremover, vil den danske topchef ikke lægge sig fast på. Men afvise det hverken kan eller vil han.

»I udgangspunktet har vi det fint med de lande, vi er i, men det bliver op til hvert enkelt projekt. De projekter, som skaber mest værdi, får pengene – uanset om de ligger i Danmark eller i andre lande. Det er en model, vi kan bruge globalt, og det har vi tænkt os at gøre,« siger Jakob Thomasen.

"En investering på en milliard dollars skal banke den daglige produktion på 7.000 tønder olie om dagen op til over 30.000 tønder allerede fra 2015."

Genbrugt artikel eller forkert årstal?

  • 1
  • 1

Ja tiden er jo ved at løbe fra olie og naturgas, så det er skægt at læse en artikel fra hine tider, hvor oliespecialister var helte.

  • 0
  • 1