Mærkelige dyr på vej fra alverdens laboratorier

Mærkelige dyr på vej fra alverdens laboratorier

Kælegrise, muskelhunde og køer uden horn bliver skabt i laboratorier, især i Asien. Dyrene udfordrer lovgivningen og rejser etiske spørgsmål.

Den 19. november sidste år skete det. Efter 18 års dans med den amerikanske fødevarestyrelse fik den gen­modificerede laks AquAdvantage salmon – bedre kendt som Frankenfish – sit stempel: Det blev tilladt at sælge den i amerikanske supermarkeder.

Aquadvantage-laksen æder konstant og er unik i sin evne til at omsætte føde til kød. Vokser til 3 kg på 18 måneder. Naturlig atlantisk laks når kun 1,3 kg på samme tid.

Tilladelsen af AquAdvantage markerede et skifte. Det var første gang genmodificeret kød kom ud til forbrugerne, men forskere tvivler på, det bliver sidste gang:

»Vi ser flere nye teknologier og flere forsøg. På samme tid vokser vores viden om gener. Den udvikling vil skubbe på lovgivningen rundt omkring, og jeg tror, genredigering vil være en del af avlsarbejdet om ti år, fordi vi bliver bedre til at vurdere risici,« siger professor Henrik Callesen, der har arbejdet med kloning af grise på Aarhus Universitets forskningsenter AU Foulum i flere år.

I de seneste år er antallet og variationerne af genmodificerede dyr vokset markant. Nye genværktøjer som Talen og Crispr gør det lettere at skabe præcis de dyr, man ønsker. Eksemplerne er mange og spænder fra grise med ekstreme muskler til grise på størrelse med små hunde. Andre eksempler er genredigerede myg, køer uden horn og ekstra stærke vagthunde.

Malkekøer af racen Holstein er blevet skabt uden horn af amerikanske forskere ved at udskifte 10 baser i en dna-sekvens og udskifte dem med 212 fra Angus-køer uden horn. Men mælkeproduk­tionen faldt markant.

»Ting, vi kun drømte om, er pludselig blevet realistiske på ganske få år. Teknologierne er blevet utrolig meget bedre, men det er klart, at det rejser nogle alvorlige etiske spørgsmål,« siger professor Lars Bolund fra Institut for Bio­medicin på Aarhus Universitet, der har arbejdet tæt sammen med den fremadstormende kinesiske biotek­virksomhed BGI, der har sit europæiske hovedsæde i København.

Fisk kan være det nye gen-hit

Netop fra Kina kommer flere af de mest opsigtsvækkende genredigerede dyr. Årsagerne er mange: Kina har bevidst valgt at satse på genetik, og den kinesiske lovgivning er – af historiske årsager – stadig uklar også på dette område.

»Moderne jura er jo en forholdsvis ny ting i Kina, men folk må ikke tro, at kineserne ignorerer etik. De fleste kinesiske forskere går højt op i at følge de vestlige spille­regler, og etik er fokus for en lang række af de seminarer, jeg deltager i,« siger Lars Bolund.

Til gengæld tror han, at Kina og andre lande vil slække på deres strikse holdning til genredigerede dyr, i takt med at anvendelsesmulighederne vokser.

Kinesiske BGI har skabt fuldvoksne grise på kun 15 kilo ved at klone små Bama-grise og hæmme vækstgener i fosterstadiet. De kan købes for lidt over 10.000 kroner.

»Kineserne har for eksempel en lang tradition for at fremavle farvestrålende guldfisk, og det er et område, hvor forskerne er mere åbne for at bruge genredigering,« siger Lars Bolund.

Forkortet avlsarbejde

I dag er stort set alle genredigerede dyr skabt med det formål at være en forskningsplatform til udvikling af lægemidler. Det var også den oprindelige idé med minigrisene, som kun krævede små doser medicin for at vise effekter.

Det er også pointen i lektor Jacob Giehm Mikkelsens forskning. Han har i samarbejde med forskere på Aarhus Universitetshospital skabt grise, der nemt får åreforkalkning ved at udnytte en genetisk evne hos zebrafisken. De genetiske ligheder mellem mennesker og grise gør nemlig, at der er et stort potentiale i at studere genredigerede grise. Men endnu lader markedet vente på sig:

»Der er relativt får firmaer, som er klar til at betale for at avle grisene og have dem stående. Det er, som om det videnskabelige potentiale er enormt, men det kommercielle lader vente på sig,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Ude i fremtiden lurer til gengæld et kæmpe kommercielt marked, især hvis lovgivningen og forbrugernes holdning ændrer sig. Gen­redigering kan nemlig skære adskillige år af avlsarbejdet, som allerede er voldsomt accelereret på grund af gensekventering. Sekventering tillader forskerne at finde genvarianter og udvælge genotyper i forsterstadiet, så de hurtigt kan frasortere ‘dårlige’ grise og fokusere på de ‘bedste’.

Med genredigering kan forskerne undgå at vente på, at mutationer finder sted. I stedet kan de straks skabe de ønskede genetiske sekvenser.

Lovgivningen i dag tillader ikke – hverken i den vestlige verden eller Kina – at tilsætte nye gener. Om man må rykke rundt på dyrets eksisterende gener eller fjerne enkelte i avlsarbejdet er dog et åbent spørgsmål både i USA og Kina, mens europæisk lovgivning forbyder det.

Koreanske og kinesiske forskere har skabt grise med enorme muskler ved at ændre i myostatin-genet, ligesom hos kvæget belgisk blåhvid, der har ukontrolleret muskelvækst.

Forskere fra Seoul National University udfordrede det spørgsmål sidste år ved at producere grise med store muskler. De gjorde egentlig bare, hvad avlere allerede havde haft succes med, da de fremavlede kødkvæget belgisk blåhvid, der er et ekstremt muskelbundt.

Belgisk blåhvid har en mutation i myostatin-genet, der gør, at musklerne vokser ukontrolleret. I stedet for at bruge år på at frem­avle den mutation i grise, skabte koreanske og kinesiske forskere mutationen med genredigeringsværktøjet Talen – og bingo: muskelgrise.

Nu argumenterer forskerne for at få lov til at sælge sæd til avl fra deres muskelgrise. Deres argument lyder, at de ikke har tilført nye gener, men blot slukket for et eksisterende gen i dyret. Om de kinesiske myndigheder giver dem ret, må tiden vise, men den slags argumenter bider i hvert fald ikke på miljøfolk og GMO-modstandere. De har til gengæld svært ved blankt at afvise genredigeringen af malkekvæg med det formål at undgå, at de udvikler horn. Det har amerikanske Recombinetics gjort, og dermed kan man undgå de smertelige afskæringer af horn, som også finder sted på økologiske bedrifter.

Efter Frankenfish

I dag er der formentlig ikke afkom fra genredigerede dyr i danske kølediske, men det er umuligt at tjekke.

»I praksis kan vi jo ikke kontrollere, om afkom er skabt med sæd fra genredigerede dyr, og det er da en reel risiko, at genredigeret dna ender i avlsarbejdet, uden at vi aner det,« siger Axel Kornerup Hansen, professor på Københavns Universitet og tidligere formand for det lovforberedende udvalg, der banede vejen for tilladelsen af kloning af dyr i Danmark i 2005.

Beaglerne Hercules og Tiangou med ekstra store muskler er beregnet til jagt, politiopgaver og militære formål. Hundene er skabt ved at slukket for myostatin-genet, der bremser muskelvækst.

Afkom fra klonede dyr er f.eks. med stor sandsynlighed allerede i danske kølediske, mener både Føde­varestyrelsen og danske forskere, fordi tyresæd fra lande med aktiv brug af kloning bliver importeret til avlsproduktion i Europa. Men det er også umuligt at tjekke.

Ifølge Axel Kornerup Hansen er der en simpel forklaring på, at vi ikke ser genmodificeret kød: Forbrugerne vil ikke have det. Men spørgsmålet er, om det stadig er sådan om ti år.

»Vi får ikke GM-kød, før forbrugerne er klar, men jeg tror, vi vil se andre lande som USA og Kina tage det i brug, fordi det har klare økonomiske fordele, og så vil vi se amerikanerne banke på Europas dør med deres kød, på samme måde som vi i dag ser dem presse på med hormon­behandlet oksekød,« siger Axel Kornerup.

Samme holdning har den danske forsker i kloning Henrik Callesen:

»Godkendelsen af den amerikanske laks sidste år viser, at det med tiden kan lykkes at opnå både godkendelse og forståelse for produktet hos forbrugerne. Samme proces tror jeg, vi vil se med andre kødprodukter,« siger han.

Kommentarer (5)

Qoute:
»Godkendelsen af den amerikanske laks sidste år viser, at det med tiden kan lykkes at opnå både godkendelse og forståelse for produktet hos forbrugerne. Samme proces tror jeg, vi vil se med andre kødprodukter,« siger han.

Det er at tage munden for fuld, at skrive at forbrugerne har forståelse for GMO fisk, det er snarere en godkendelse der er givet ( kun til salg af GMO fisk, ikke produktion af yngel, eller opdræt i USA) I det hele taget at sige at fisken er godkendt er reelt fup. Fisken er godkendt til yngel produktion i Canada i lukkede anlæg. Der er ikke tilladelse til yngel opdræt andre steder end i Canada. Der er kun tilladelse til opvækst i land dambrug i Panama, det er specielt herfra at man kan garantere at der blive tale om udslip af GMO fisk, og af den grund vil Canada ikke godkende opvækst i dambrug. USA har hverken godkendt yngel eller Dambrug, men som det eneste land har de tilladt salg som fødevare.
Denne tredeling giver myndighederne i disse lande mulighed for at ikke være ansvarlig for hele tilladelsen, noget politikere kan forsvare deres handlinger med.

Desuden er der IKKE lavet studier der viser om fiskene er farlige at spise, INGEN dyre-foderforsøg, Hele tilladelsen bygger på vennetjenester og politisk fnidder.

Der er heller ingen NÆRINGSSTOF FORSØG. så om fisken skulle indeholde sunde omega 3 fedtsyrer er der ikke store chancer for, da fisken skal opfedes på GMO majs og GMO Soja. det eneste der er sikkert er at der vil være rester af Glyphosat i kødet, og sikkert andre pesticider. og derudover vil fisken være ligeså fed som Norske fjordlaks, som også er tungt forurenede med PCB, Tungmetaller og pesticider. - Endnu et GMO eventyr som ikke er gennemtænkt. http://time.com/4120648/fda-approved-aquab...

  • 7
  • 5

Tak for info Ib Borup Pedersen.

For mig er det ikke så svært at se:> Vi går på en farlig vej, vi skaber konstant problemer, og det er for hele menneskeheden! Med ''Fremskridt'' lavet med økonomisk fortjeneste for øje. I stedet for at acceptere grundlæggende vilkår, giver vi os i kast med at ændre helt basale forhold. Ingen kan vide hvad de langsigtede konsekvenser ved Gmo er. Alligevel bliver Vi lokket ned ad den vej, blændet af rigdommene for enden af regnbuen. Vores konstante jagt på mere af alting kommer til at koste Os, og når dagen oprinder hvor regningen skal betales?? Der vil Vi vide om vi har det der skal til,> for at overleve os selv.

  • 3
  • 3

@ Søren Ellegaard

Siden opdagelsen af Dobbeltspiralen har advarslerne lydt i forbindelse med den slags ting.

Idag har vi mangel på TID, og nogen ligesom glemmer at der også er Nobel priser at vinde for de der kommer først.

Advarslerne imod alt dette svarer til historien om at råbe ulv så ofte at ingen lytter efter. Det er nøjagtigt tilsvarende her. Tingene man laver er faktisk lige netop så U-farlige, at alle modstanderne godt ved at de forsøg der udføres faktisk ikke er farlige; at man så end ikke må bevise det er ufarligt for Etiske modstandere, bliver en anden historie.

  • 0
  • 6