Mælkevejen er fuld af tikkende bomber
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mælkevejen er fuld af tikkende bomber

Astronomer har fundet en række stjerner, der roterer så hurtigt, at de holder sig i live, selv om de efter normale omstændigheder burde være eksploderet. Hvis deres rotationshastighed falder, vil de eksplodere som supernovaer.

Astronomerne mener, at der findes tusindvis af den slags tikkende bomber, spredt rundt om i Mælkevejen.

Det er astronomer under ledelse af astrofysikeren Rosanne Di Stefano fra Harvard-Smithsonians Center for Astrofysik, der har fundet de tikkende bomber. Hun har sammen med sine kollegaer undersøgt en bestemt type supernova, kaldet type Ia. Denne slags supernovaer opstår, når massive stjerner som hvide dværge destabiliseres.

En hvid dværg er stjernerester, hvor den nukleare fusionsproces er ophørt. De vejer typisk op til 1,4 gange Solens masse, også kaldet Chandrasekhar-massen. Bliver de tungere vil tyngdekraften overvinde de kræfter som støtter den hvide dværg. Herved vil den kollapse og starte en ukontrolleret nuklear fusion som vil sprænge stjernen i stykker.

Sporene mangler

Der findes to måder, hvorpå hvide dværge kan komme op over Chandrasekhar-massen og blive til en type Ia supernova. Den ene er ved at opsluge gas fra nærliggende stjerner og den anden er hvis to hvide dværgstjerner støder sammen. Blandt astronomerne er der udbredt støtte til den første metode.

For begge måder gælder, at man ikke kan finde de nødvendige tegn på nogle af disse processer ved type Ia supernovaer. Der skulle bl.a. findes små mængder brint og helium tæt ved eksplosion, gas fra materiale som ikke blev opslugt af den hvide dværg eller fra den ledsagende hvide dværg i eksplosionen. Endvidere har man efter supernovaeksplosionerne ikke kunnet finde spor af en nærliggende stjerne som materiale skulle være opslugt fra.

Derfor mener Rosanne Di Stefano og hendes kollegaer, at de hvide dværges rotation kan være nøglen til forklaringen på denne type supernovaer.

Rotation holde de hvide dværge i live

En rotationsforøgelse og -reduktion ved en hvid dværg, vil betyde lang tid mellem materialet bliver opslugt og eksplosionen. Efterhånden som den hvide dværg opsluger masse, øger den også sit impulsmoment, hvilket får den til at roterer hurtigere. Hvis den hvide dværge rotere hurtigt nok, kan rotationen være med til at "støtte" den, således den kan overskride Chandrasekhar-massen og blive en super Chandrasekhar-masse stjerne uden at eksplodere.

Når optagelsen af nyt materiale stopper, vil den hvide dværge ganske langsomt miste hastigheden. På et tidspunkt er rotationen ikke længere nok til at modvirke tiltrækningen og stjernen ender som en type Ia supernova.

Tabet i hastighed vil finde sted over millioner af år, hvilket betyder at ledsagestjernen vil ældes og det resterende omkringliggende materiale vil forsvinde.

Masser af kommende eksplosioner i vores nærhed

Astronomerne anslår, at der i vores galakse, Mælkevejen, findes tre type Ia supernovaer hvert tusinde år. Hvis sådanne super Chandrasekhar-masse hvide dværgstjerner er millioner af år om at miste hastighed og eksplodere, viser beregninger, at der findes massevise af hvide dværgestjerne, der er ligeved at eksplodere inden for blot tusind lysår fra Jorden.

Sådanne hvide dværge, der er tæt på at eksplodere, er svært at opdage. Astronomerne håber dog, at kommende observationer med Pan-Starrs og Large Synoptic Survey Teleskop kan hjælpe med at finde dem.

Resultaterne er offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Harvard-Smithsonian Center

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

1) Man har en decideret tyngdekraft-baseret teori om stjerneformation som åbenbart (og til stadighed) ikke passer til de observationer der gøres.

2) I stedet for at undersøge hvorfor den ikke passer, tilføjer man endnu flere teorier.

  • Artiklens indhold er et skoleeksempel på hvorledes moderne kosmologi ikke vil revaluere og eventuelt afskaffe flere hundrede år gamle kosmologiske teorier fra en tid hvor de nu gældende moderne 3 grundkræfter ikke var erkendt.

Resultatet er mere forvirring end afklaring.

  • 0
  • 0

I moderne kosmologi og astrofysik taler man f. eks. om varme og kulde i kosmos, men lovene om termodynamik bliver ikke taget i anvendelse.

Man taler om ionisering af gasser og stoffer, men lovene om den svage elektromagnetiske kraft bliver ikke taget i anvendelse.

Man taler om en stærk elektromagnetisk udstråling fra kerneprocesserne i en galakse, men lovene om den stærke elektromagnetiske kraft bliver ikke taget i anvendelse.

  • Men den lov om tyngdekraft som ingen forstår og som skaber flere spørgsmål end den giver svar, er fremherskende.

  • Er det ikke på tide at skippe det gamle tyngdekrafts-spøgelse og tænke moderne?

  • 0
  • 0

Ivar Nielsen - Niels Iversen - du skifter navn som det passer dig og det er ikke første gang - men det er stadigvæk noget ævl du lukker ud

  • 0
  • 0

@Jens.

Jeg tror vist ikke helt du ved, hvad artiklen på arxiv handler om. Ja, der er en risiko for, at 1a supernovae måske ikke er så effektive som standard candles, som man tidligere har håbet. Hvis det er tilfældet, vil det først og fremmest ændre ved afstandsbedømmelsen i universet på intergalaktisk skala. Konsekvensen er at Lambda og derfor accelerationen pga. mørk energi potentielt skal revurderes mod et mere "fladt" univers (eller det modsatte!).

Hvordan du kan få det til at hænge sammen med de tåbelige Electric Universe crackpot ideer fatter jeg ikke..

  • 0
  • 0

Tommy Damskov,

Du glemte vist at pukke dette kirsebær med i dit argument:

"However we find that as more and more supernovae Ia are observed, more accurately and towards higher redshift, the probability that the data are well explained by the cosmological models decreases alarmingly, finally ruling out the concordance model at more than 95% confidence level".

"95 % ruling out the concordance model" - meget betænkeligt og urovækkende, ikke sandt?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten