Mælkesyrebakterier skal kurere tarmsygdom ved at snyde immunforsvaret

Forskere verden over arbejder med udvikling af bedre leveringsteknologier for medicin i kroppen, så medicinen får den optimale effekt på det syge væv.

En af udfordringerne med levering af medicin til kroppen er kroppens eget immunforsvar, der straks vil slå ned på fremmedlegemer i kroppen, eller mavens sure miljø, der kan ødelægge medicinen og dermed forringe eller helt forhindre medicinen i at virke.

Forskerne arbejder derfor med metoder, der kan skjule eller forklæde medicinen, så kroppens immunforsvar snydes. Netop den egenskab har den uskadelige mælkesyrebakterie Lactococcus lactis (L. lactis), som forskere ved Aarhus Universitet nu vil se, om de kan få til at levere enzymet protein kinase D1 (PKD1) til tyndtarmen, hvor enzymet har vist sig effektiv i at bekæmpe den kroniske inflammatoriske tarmsygdom Crohns sygdom.

»De nuværende behandlingsmetoder har den svaghed, at medicinen nedbrydes til en vis grad, inden den når ned til tarmsystemet, hvor den skal virke. Det betyder, at behandlingen ikke er så effektiv. Kan man udvikle effektive systemer til at aflevere medicinen, hvor der er brug for den, vil det være et vigtigt gennembrud,« siger lederen af projektet seniorforsker Stig Purup i en meddelelse.

Han påpeger endvidere, at ud over at metoden er mere effektiv i behandlingen, vil den også have færre bivirkninger for patienten.

Det er dog ikke muligt blot at koble enzymet fast på mælkesyrebakterien, så denne skal genmodificeres til at holde fast på enzymet. Desuden skal bakterien også genmodificeres til at dø, når missionen er overstået.

Forskerne kan blandt andet udnytte, at L. lactis er meget følsom over for de salte fra galden, der lukkes ind i tyndtarmen. Det betyder, at bakterien opløses og frigør den PKD1, den har båret på, siden den blev slugt af patienten.

Forskerne vil i første omgang afprøve deres metode på grise, da deres fordøjelsessystemet minder mere om menneskets end eksempelvis rotter.

Projektet er netop bevilget 5,1 mio. kroner fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion og udføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, University College Cork i Irland, Sygehus Sønderjylland i Åbenrå og medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals.