Iceberg-salathoveder bør sælges i Danmark, selvom de er små, og så skal der laves biogas af det mad, som de danske supermarkeder smider ud.
Forslagene kommer fra den grønne tænketank Concito, og de skal være med til at begrænse udledningen af drivhusgasser fra madaffald. I en analyse i Politiken i dag skriver direktør for Concito Thomas Færgeman, at mellem 30 og 50 procent af den mad, der produceres i verden, bliver smidt ud.
»Det betyder, at verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor,« skiver han.
Thomas Færgeman fortæller, at en tredjedel af det mad, der produceres i EU, ryger direkte i skraldespanden, og Concito-direktøren vurderer, at der er alt mulig grund til at tro, at madspildet i Danmark er særdeles højt, da danskerne producerer mest affald pr. indbygger.
Som eksempel på, hvor han mener, der er plads til forbedring i Danmark, nævner Thomas Færgeman størrelsen på frugt og grønt. Blandt andet pærer og iceberg-salathoveder kommer aldrig ud i butikkerne, hvis de er for små, hvilket hænger sammen med, at den slags i Danmark afregnes i stykpris i stedet for i vægt, som i eksempelvis Sverige.
»Det er ærlig talt håbløst: Gartnerne kan ikke komme af med deres udmærkede produkter, og singlestudenten og pensionisten kløjes i kæmpe broccolibundter,« lyder det i Politiken.
Også ude i butikkerne er der et problem med madspild. Det hænger sammen med, at kunderne vil have helt friske varer, ellers risikerer salget at gå i stå, skriver Thomas Færgeman i avisen:
»Kundernes store fokus på friskhed betyder, at varer med kort holdbarhed er et dårligt signal at sende, og det resulterer ofte i udsmidning af frisk mælk og frisk brød, et godt stykke tid inden holdbarhedsdatoen overskrides. Også kød bliver smidt ud på den konto.«
Supermarkederne smider årligt 45.000 ton madvarer ud, i stedet for at sende det til forbrændingsanlægget foreslår Thomas Færgeman, at madaffaldet bliver lavet til biogas.
»Politisk er det en interessant mulighed, da der er mangel på fedt- og proteinholdige produkter i biogasanlæggene. De produkter er nemlig en forudsætning for at kunne behandle de store mængder husdyrgødning, som både regeringen, oppositionen og landbruget er enige om, at vi skal lave biogas af,« skriver Thomas Færgeman i Politiken.
