Madlavning: Endnu et stof mistænkt for at give kræft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Madlavning: Endnu et stof mistænkt for at give kræft

Mange madvarer - blandt andet brød og kød - bliver brunt, når det bliver varmet op. I samme proces udvikler der en masse smags- og duftnuancer. Procesessen kaldes Maillard-reaktionen efter den franske kemiker Louis-Camille Maillard, som for mere end 100 år siden beskrev den.

Bruningsprocessen er en god hjælp, når man laver mad - det giver kokken en idé om, hvor meget kødet eller brødet har fået. Men desværre viser det sig, at processen er ophav til flere kræftfremkaldende stoffer. Det skriver forskning.no.

Læs også: DTU-anbefaling: Danskerne bør sænke indtaget af akrylamid med to tredjedele

Et af de mest berygtede stoffer, som dannes under maillard-reaktionen er akrylamid, som er kræftfremkaldende i store mængder, og som dannes, når stivelsesholdige produkter bliver varmet op. Nogle af de højeste forekomster findes i kartoffelchips.

Camilla Svendsen, forsker ved Folkehelseinstituttet har nu påvist, at også Maillard-stoffet glyoxal bør undersøges nærmere. Hun har nemlig gennemført et forsøg, hvor tilsætning af glyoxal i drikkevandet førte til, at kræftsvulster voksede hurtigere hos mus.

Øget kræftrisiko

Glyoxal er et industrikemikalium, som blandt andet bruges til udglatning af papir og bearbejdning af strygefrie tekstiler. Det findes også i drikkevand, i kosmetik samt i røgen fra brænde og luftbåren forurening fra trafikken.

Camilla Svendsen regner alligevel med, at der er glyoxal i mad og drikke, som bør undersøges nærmere. De øvrige kilder står nemlig for en meget lille del af den totale tilførsel til menneskekroppen.

Læs også: Tak for kaffe ... det sorte bryg er meget bedre end sit rygte

Glyoxal og en række andre stoffer i gruppen, som alle kaldes carbonyler, dannes ved opvarmning af sukker og i naturlige reaktioner i kroppen. Stofferne er meget reaktive og kan binde sig til proteiner. De nye forbindelser kaldes avancerede glycosylerede slutprodukter, og forskerne er ret sikre på, at disse slutprodukter er en medvirkende årsag til øget kræftrisiko hos diabetikere.

»Diabetikere har som bekendt problemer med at kontrollere blodsukkerniveauet, og øget blodsukker fører til, at der dannes mere glyoxal i kroppen. Men glyoxal kan også tilføres udefra gennem mad og drikke. Vi ved endnu ikke, om den eksterne tilførsel kan medføre øget kræftrisiko, men det ønsker vi at finde ud af,« siger Camilla Svendsen til Forskning.no.

Svulster vokser hurtigere

Et groft estimat siger, at vi mennesker får tilført cirka 10 milligram glyoxal dagligt gennem mad og drikke. Camilla Svendsens forsøg er blevet udført på mus med en mutation, som gør, at de spontant udvikler svulster i tarmen. I forsøget fik gravide mus drikkevand med varierende indhold af glyoxal, og efter at ungerne kom til verden, fik de glyoxalholdigt vand i ti uger.

Derefter blev de unge mus aflivet og undersøgt. Det viste sig, at glyoxaltilsætningen over et vist niveau førte til, at svulsterne voksede hurtigere. Glyoxal førte ikke til, at der blev udviklet flere svulster hos musene.

Læs også: DTU advarer mod stegte kartofler: De er fyldt med kræftfremkaldende akrylamid

Den nye viden om glyoxal er et godt argument for, at diabetikere bør holde blodsukkeret under kontrol, men ifølge Camilla Svendsen er det for tidligt at begynde at anbefale kostråd for flertallet.

»Vi er ikke der endnu, men der er som sagt god grund til at undersøge glyoxal nærmere. Derfor planlægger jeg nu et nyt forsøg med tilsætning af glyoxal i drikkevand hos mus med diabetes,« fortæller hun.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hun har nemlig gennemført et forsøg, hvor tilsætning af glyoxal i drikkevandet førte til, at kræftsvulster voksede hurtigere hos mus.

Så er det dælme heldigt, vi normalt ikke tilsætter vort drikkevand glyoxal!

  • 2
  • 0

Lever alle celler ikke af sukker i en eller anden form? Og giver det ikke mening at cellerne vokser hurtigere hvis man tilføjer dem næring?

  • 0
  • 0

Først og fremmest, overskriften er direkte forkert da konklusionen på forsøget er at der ikke kommer flere svulster (IKKE øget kræftrisiko), men blot at når de så eksisterer vokser de hurtigere. De planlægger først nu et forsøg med mus der har diabetes for at teste om øget glyoxal skulle have en ekstra negativ virkning ved diabetes.

Gruppen "carbonyler" er en så usandsynlig stor del af AL organisk kemi, hver eneste aminosyre indeholder en carbonylgruppe i form af deres carboxylsyre, og når det hele så er blevet til peptider er det en amid gruppe.
Glyoxal er derimod et aldehyd (faktisk to aldehyder) og ja disse er forholdsvis reaktive, vi kender det fra ethanol der bliver til ethanal (som er det der gør vi får det skidt). Den kemiske del af hele artiklen lider af en så voldsom oversimplificering at det bliver direkte forkert.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig vidst at jeg hørte på TV2 MorgenTV for lang tid siden at asiatere får mindre kræft pga deres kogning af mad, frem for stegning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten