Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift

En afhandling fra DTU har sporet sundhedsskadelige fluorstoffer i 6 ud af 10 fødevareemballager af pap og papir. Forskere opfordrer forbrugere til at gå uden om produkterne og vil have stofferne forbudt.

Poser omkring blandt andet mikrobølgepopcorn og økologisk bag selv-rugbrødsblanding indeholder så høje koncentrationer af uforgængelige fluorstoffer, at det kan være direkte sundhedsskadeligt at spise indholdet.

Det konkluderer forsker Xenia Trier i en ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet og DTU.

6 ud af 10 papirposer og papæsker med almindelige fødevarer, som er undersøgt i afhandlingen, indeholder fluorstofferne, der øger risikoen for bl.a. brystkræft og kronisk nyresygdom.

I de mest udsatte emballager bestod 0,9 procent af papiret af de såkaldte perfluorerede stoffer.

Ophobes i kroppen

»Stofferne ophobes i kroppen, og derfor bør vi ikke udsættes for dem hele tiden gennem vores fødevarer,« siger Xenia Trier.

Selv holder hun sig helst helt fra mad, som er i direkte kontakt med papir og pap. Hun foretrækker plast:

»Papir bør suge fedt. Når det ikke gør det, er det lidt suspekt.«

Fluorstofferne skyer både vand og fedt og indgår derfor i en række andre produkter, f.eks. imprægnering af sko og tekstiler.

I menneskekroppen er stofferne og deres nedbrydningsprodukter så godt som uforgængelige. De har en halveringstid på fire til otte år i blodet og oplagres i hovedsageligt lever og nyrer - sandsynligvis for evigt.

Større problem end phthalater

Derfor er fluorstofferne, ifølge Allan Astrup Jensen, direktør for Nordic Institute of Product Sustainability, et større problem end f.eks. de hormonforstyrrende phthalater. Dem er der grænseværdier for i plastemballage, mens der ikke findes grænseværdier for fluorstofferne i papirposer.

»Fluorstofferne akkumuleres og virker i kroppen hele livet, hvor det bliver værre og værre. Derfor er de farligere,« siger han.

Allan Astrup Jensen, der var opponent på ph.d.-forsvaret, er holdt helt op med at købe mikrobølgepopcorn og har skruet ned for forbruget af brødblandinger.

Og det med god grund. Der kommer nemlig flere og flere beviser på, at fluorstofferne er skadelige, selv i de koncentrationer, som er almindelige i mennesker, påpeger professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet.

Krav om forbud

Hun har i et nyt studie fundet en sammenhæng med brystkræft. Andre studier viser bl.a., at forhøjet indhold af fluorstoffer næsten fordobler risikoen for kronisk nyresygdom.

Derfor kalder professoren de nye fund af fluorstofferne 'skræmmende', og vil have dem forbudt i fødevareemballage:

»Personligt har jeg allerede ophobet en mængde fluorstoffer i kroppen gennem livet. Det er mere mine børn og børnebørn, jeg tænker på.«

Professorkollegaen Pim de Voogt fra universitetet i Amsterdam, der koordinerer et EU-program, der skal kortlægge kilderne til fluorstoffer i fødevarer, er enig.

»Vi skal så vidt muligt forbyde fluorstofferne i fødevareemballage, undtagen hvis der ikke er alternativer. Det er hverken tilfældet med popcorn- eller melposer,« siger han.

Fundene kommer helt bag på Valsemøllen, som står bag en økologisk rugbrødsblanding, hvis emballage indeholder store mængder fluorstoffer.

»Det lyder uholdbart. Vi må få vores emballageleverandør til at forholde sig til det,« siger kvalitetschef Susanne Danielsen.

På baggrund af fundene har Fødevarestyrelsen bestilt en kortlægning hos DTU, der skal vise, hvor mange af de skadelige fluorstoffer der siver over i maden. Indtil da vil styrelsen lade poserne stå på hylderne.

Den trykte udgave af Ingeniøren sætter fredag fokus på fluorstoffer i fødevareemballage. Læs blandt andet:

  • **Interview med Fødevarestyrelsen**
  • **Producenternes reaktion**
  • **Beviser på fluorstoffernes sundhedsskadelige virkning**
  • **Fakta om stoffernes brug og udbredelse**

Kommentarer (21)

Undersøgelsen indikerer med al tydelig at hverken migrationsbestemmelserne i forhold til fødevarer samt forebyggelsesstandarden i relation til emballagebekendtgørelsen reelt ikke fungerer efter hensigten.

  • 0
  • 0

Hvilke effekter kan man forvente i sin krop som følge af fluorstofferne?

Er der virkelig ikke muligheder for at "detoxe" organerne for flourstofferne? Så vidt jeg ved findes der forskellige metoder til alverdens andre giftstoffer (kviksølv, bly, cadmium, radioaktive stoffer, osv.). Det må da også være muligt her?

Den udvalgte liste berører stort set kun fast-food produkter. Findes der ikke data for mere almindelige dagligdags husholdningsprodukter såsom havregryn (ikke ota), müsli, sukker, (mælke)kartoner, rosiner, ...? Eller måske er de undersøgt og fluorindholdet er meget lavt?

  • 0
  • 0

Der var på et tidspunkt snak om skadelige stoffer i pizzabakker, er de også med i den her undersøgelse?

Jeg forestiller mig alt andet lige, at det vel er værst med madvarer som gør papiret vådt, fremfor havnegryn?

  • 0
  • 0

Mig bekendt har tungmetaller den egenskab, at de akkumulerer sig i kroppens organes, fx cadmium i nyrer: Derfor bliver de forbudt eller begrænset i videst muligt omfang, Men det ville være rart at få Allan Astrup på banen i denne sammenhæng

  • 0
  • 0

Ovennævnte er altså noget, vi kan risikere, hvis vi køber vor mad, og det gøre de fleste naturligvis med det meste.
Men vi er nogle stykker, der har som hobby at samle vilde svampe --- de fleste af os for at spise dem. Jeg har tidligere brugt avispapir at lægge i kurven, for at svampene ikke skal farve denne. Efterhånden er der farvetryk på næsten alle avissider, og da jeg regner med, at nogle af disse farver er giftige, har jeg på det sidste brugt papirdug som det inderste lag, men hvor giftig er papirdugen, og hvad kan man eventuelt bruge i stedet?
Det samme spørgsmål kan man naturligvis stille, hvis det i stedet er urter, bær og andre frugter, man samler. Der er jo ingen grund til, at man supplerer de gifte, fabrikanterne vil fodre os med, med flere gifte end højst nødvendigt!

  • 0
  • 0

Indeholde tungmetaller...
Det var muligvis et problem i blybenzin-tiden, mht bly, men så vidt jeg husker, kan de også indeholde cadmium. (Kilde: "Praktisk viden om Miljøgifte", men den er en ældre sag, så meget er nok sket siden!))

Et godt råd er altid, at undlade at plukke ting nær veje (motorveje mindst 500 meters afstand), hvis de skal fortæres af dyr eller mennesker.

Men jeg ville ikke være bekymret mht trykfarver, der har været meget fokus på forskellige typer farver (også tekstilfarver, og farver i fx fødevarer- fx AZO-farver).
Ellers kan man vel lægge et viskestykke eller lign i sin svampekurv.


I hvor er jeg egentlig glad for, at vi kun popper popcorn på gammeldags manér.

Men: Jeg køber en del øko (og ikke-øko-)produkter, der pakkes i papirsposer, det bliver interessant at se, om de også er pakket i uegnet emballage.

Det er altid meget ubehageligt med den type nyheder, vores fødevarer burde være sikre at spise....

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Den slags nyheder er nemlig enormt ubehagelige, og derfor er det mig lidt ubegribeligt hvorfor man fortæller sådan noget, før ens forskning er færdig - nemlig, hvor meget siver over i fødevarerne.
De fleste ved jo også at murstøv er farligt, men derfor bor man stadig i murede huske.

  • 0
  • 0

Såvel artikel som indlæg i TV avisen torsdag kl. 21:00 er voldsomt unuancerede og populistiske. Det skaber naturlig frygt hos forbrugere og bringer selv ministre i affekt.

Der bør f.eks. skelnes mellem om emballage materialet har barrierer som PE eller PET - det blev ikke omtalt med et ord og det gælder for rigtig mange ( langt de fleste ?) kartonnager.

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra, at PE står for polyetylen, og det lyder jo meget tilforladeligt, men jeg vidste ikke lige, hvad PET var for noget, medmindre det var noget med en efterretningstjeneste, så jeg slog det op på Nettet, og den engelske udgave af Wikipedia hævder, at det er Polyethylene terephthalate. Ptalat --- det lyder ikke sundt --- kan det være det?

  • 0
  • 0

Korrekt. Begge materialer bruges netop for at gøre det muligt at fødevarer kan komme i direkte kontakt med emballagen - og de er fødevaregodkendt :-) med forskellig barriere egenskaber. Men det er meget godt eksempel på hvor forskrækket man kan blive når man ikke ved nok - og det er vel naturligt. Derfor bør "autoriteter" også efter min mening komme med mere nuancerede udmeldinger end det sker nu. Og lad os da håbe at der snart kommer mere faktuel viden så det, der kan indbære risici bliver elimineret og andet f.eks. med barrierer bliver "frikendt"

  • 0
  • 0

I fødevarelovgivningen er der migrationsregler, åbenbart ikke gode nok og under Fødevarestyrelsen. Emballagebekendtgørelsen er under Miljøministeren, hvor primær fokus er genanvendelse, som halter på plastområdet. Emballagedirektivet er efter den "ny metode" = overensstemmelse med standarder. Forebyggelsesstandarden forskriver at emballager ikke må indeholde stoffer der er skadelig for miljø og sundhed, der giver problemer under indsamling, sortering og oparbejdning at emballager til genanvendelse, men som ikke praktiseres i større udstrækning. Fødevareministeren og Miljøministeren burde sætte sig sammen og lave en sammenhængende indsats overfor emballager, da der i nogen sammenhænge er tale om de samme stoffer, fx tungmetaller.

  • 0
  • 0

Ja så er det slut med brød og kager fra bageren, pizza, sukker, salt, havregryn, pommes frites og pølser fra grillen pommes frites og burger fra McD osv.

Det er pt. nærmest umuligt at undgå fødevarer der her været i kontakt med papir eller pap.

  • 0
  • 0

Det fremgår af undersøgelsen og andre undersøgelser at stofferne passerer over i fødevarerne og kan måles i blodet.

Hvorfor debattere et emne man ikke har sat sig ind i?

  • 0
  • 0

Når der er en indvendig barriere af PE eller PET er der ikke noget behov for fluorforbindelserne, som jo er tilsat for at forhindre at indholdet trænger igennem emballagen eller misfarver denne.
Det er emballage uden PE/PET barriere, der er undersøgt.

  • 0
  • 0