Mad og medicin smelter sammen

Af Thomas Breinholt De to første milepæle er passeret i det humane genomprojekt, der nu ventes færdigt i år 2001 Skræddersyet mel til allergikere. Yoghurt mod mavesår. Tobaksplanter som plastproducenter. Behandling af kræft med genvaccination.

Billigere forsikringer, hvis man lader sig gen-teste. Udryddelsen af arvelige sygdomme.

Sådan ser et par af retterne fra menukortet ud i fremtidens genetiske á la carte verden, hvor ingeniør-teknikker på genniveau er i færd med at revolutionere en lang række industrier. Fødevareindustrien, plantebeskyttelse og kemikalier er bare
nogle af de industriområder, hvor molekylærbiologien spås en stor fremtid.

Det fremgik af en EU-konference om menneskets genom netop afholdt i Bruxelles.

MILLIARDGENETIK Det menneskelige genomprojekt er en af århundredets store teknologiske satsninger. Et internationalt megaprojekt i milliardklassen, der har til formål at optrevle og bestemme rækkefølgen af alle menneskets tre milliarder genetiske
Det menneskelige genomprojekt er en af århundredets store teknologiske satsninger. Et internationalt megaprojekt i milliardklassen, der har til formål at optrevle og bestemme rækkefølgen af alle menneskets tre milliarder genetiske
bogstaver (der består af fire basepar, A, G, C og T) i et fast bibliotek.

En af Europas sværvægtere inden for genomprojektet professor Daniel Cohen fra det franske forskningscenter CEPH (Centre Etude Polymorphisme Humane) fortalte, at de to første svære skridt i genomprojektet nu er gennemført: Et genetisk landkort og et
fysisk bibliotek med nok DNA-kloner til at dække hele menneskets genom. Den næste store udfordring bliver at sekventere selve genomet, dvs. aflæse hvert eneste genetiske bogstav. Med udviklingen af billige og hurtige sekventeringsmaskiner regner
forskerne nu med, at de kan være færdige med det i år 2001. Dernæst, understregede Daniel Cohen, er der dog meget langt til det sidste svære skridt, nemlig at forstå meningen med bogstaverne, dvs. hvad generne koder for.

INDUSTRIEN ER BEGEJSTRET

Det er ikke mindst de værktøjer, forskerne har udviklet til at studere generne med, der nu kan anvendes vidt og bredt inden for en lang række andre industrier.

Mest overraskende måske er den forventede fusion mellem medicin og landbrugsproduktion i designer fødevarer. Ifølge direktøren for BioResearch Ireland Dr. Barry MacSweeney er fremtiden nemlig nutraceuticals, som er en kombination af både medicin og
fødevarer. Det vil sige særligt funktionelle fødevarer som er skræddersyet til bestemte kunders behov, f.eks. allergikere eller andre med behov for forebyggende kost.

Genomprojektet vil ifølge Barry MacSweeney i det hele taget føre til en voldsom vækst i anvendt genteknologi. Han citerede et Ernst og Young-studie fra 1994, der viste, at den europæiske biotech-industri sidste år solgte for ca. 300 mia. kr. Allerede i
år 2000 vil salget være oppe på 700 mia.

kr. Genomprojektets fundamentale betydning for det medicinske område ses blandt andet ifølge Barry MacSweeney af, at 75 pct. af de nye præparater, er fremstillet ved hjælp af genteknologi.

MÅ VI SE DERES GENER, HR.

En anden topscorer er diagnoseområdet, der forventes at omsætte for 160 mia. kr. om året alene i Europa. Den virkelige succes til dato inden for humangenomet er nemlig det stadigt større antal sygdomme, man nu har fundet gener for. Sygdommene opstår,
når der f.eks. ryger et par bogstaver ud af en gensætning, der dermed mister sin mening (dvs. at det protein genet koder for, ikke virker længere). Kender man først genet - og ved hvilke bogstaver, den er gal med - er det forholdsvis let at teste raske
personer, for at se, om de f.eks. har samme genetiske defekter. Dr. Flemming Güttler fra J. F. Kennedyinstituttet pointerede dog, at det kan være adskillige hundrede forskellige mutationer i ét gen, der alle fører til den samme sygdom. Det gør i
princippet, at man skal lave flere hundrede forskellige tests, hvis man med 100 pct.s sikkerhed skal kunne frikende folk for en sygdom eller en disposition.

Alligevel ventes efterspørgselen efter gendiagnoser at stige dramatisk i fremtiden. Både når f.eks. forældre i syge familier vil have testet deres ufødte børn. Men også i bestræbelserne på at forebygge folkesygdomme som blodpropper, migræne, kræft og
allergier. Hvis man kunne oplyse folk om, hvad de er disponeret for på baggrund af individuelle DNA-analyser, så ville forebyggelsen blive lettere og samfundet spare både lidelser og penge, mener Barry MacSweeney.

Et kontroversielt punkt her er patenter. Dr. Christian Gugurell fra Det Europæiske Patentkontor (EPO) fortalte, at man godt kan tage patent på menneskelige gener, hvis de vel at mærke kan bruges industrielt. Industrien presser hårdt på, da
investeringer i forskning kun kan forrentes, hvis nyttige gener også kan patenteres. Omvendt mener mange grønne organisationer at man ikke skal kunne patentere liv. En kommende konference i november i München vil formentlig blive skelsættende for den
fremtidige praksis.