Mad og indeklima fylder toårige med hormonforstyrrende stoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mad og indeklima fylder toårige med hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsen har i rapporten '2-åriges udsættelse for kemiske stoffer' undersøgt en række typiske produkter i en toårigs hverdag og set på hele døgnets belastning med stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende.

Hovedkonklusionen er, at børn får flest hormonforstyrrende stoffer fra indeklimaet og maden. Det er ifølge ministeriet vigtigt at sætte ind over for tre grupper af stoffer:

  1. Parabener, der bruges som konserveringsmiddel i nogle solcremer og fugtighedscremer.

  2. Phthalater, der bruges som blødgørere i plast.

  3. PCB'er, der fortsat kan findes i blandt andet bygninger.

Phthalater og PCB'er kan også udgøre et problem i fødevarer, skriver Miljøministeriet.

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke menneskers og dyrs hormonsystemer og er mistænkt for blandt andet at kunne medføre nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganer, tidlig pubertet samt bryst- og testikelkræft. Børn er særligt udsatte på grund af deres størrelse og udviklingsstadie.

Undersøgelser af dyr viser, at lave koncentrationer af hormonforstyrrende kemikalier, der hver for sig ikke udgør en risiko, i kombination med andre hormonforstyrrende stoffer kan være farlige. Det kaldes for "cocktaileffekter" - eller kombinationseffekter.

Fortynd cocktailen

Samtidigt med rapporten har Miljøministeriet skudt en kampagne i gang, som skal øge fokus på den kemiske cocktail af hormonforstyrrende stoffer i små børns hverdag. Kampagnen '65.000' henviser til de 65.000 toårige danske børn, der bliver udsat for potentielt skadelige stoffer igennem fødevarer, legetøj, tøj, cremer og meget andet.

Kampagnen skal gøre forældre klogere på, hvordan de kan fortynde cocktailen af hormonforstyrrende stoffer igennem otte råd, der er kogt sammen på baggrund af rapporten.

For at gøre opmærksom på arbejdet, hvor det virkeligt batter, sender Miljøministeriet et postkort på to gange tre meter med børnetegninger til EU med budskabet om, at reglerne på kemikalieområdet skal strammes, så de i højere grad håndterer cocktaileffekter.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil afsætte 180 millioner kroner over de næste fire år til blandt andet oplysningskampagner og rådgivning om kemiske stoffer i kommuner og regioner. Og i december skal han mødes med sine ministerkollegaer i EU for at tale om en stramning af EU's kemikalielovgivning.

Dokumentation

Kampagnen 65.000

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så ved at blande mange flere forskellige giftstoffer skulle man opnå noget bedre? Var der ikke lige for nyligt netop en artikel om at synergi effekten af forskellige miljøgifte lavede en cocktail som var exponentielt mere farlig??

Man skal da bare fjerne de ulækre kemikalier - jeg forstår ikke, hvilket fornuftsræsonnement, der anvendes når vi bare skal acceptere at blive forgiftet og lader den almindelige borger skulle finde den optimale blanding for ikke at blive syg udfra en empirisk metode - det skal nok virke - vel at mærke når dem med "dårlig" dømmekraft er uddøde....

Man kunne forbyde folk at ryge, men rydde op i kemikaliebomberne, som ingen kan undgå - der er staten uduelig. Det her er IKKE noget nyt problem, hvis nogen skulle være i tvivl. Det var her også før EU.

  • 0
  • 0

Jeg føler mig lidt som en troll, når jeg spørger: Er det egentlig ikke, fordi populisterne har det sidste ord, og de forstår ikke, hvad det handler om?

  • 0
  • 0

Jeg så gerne at man fik mere fokus på embalage og køkkengrej og evt. forbød nogle stoffer der.
Men man skal også gøre sig klart at en del af kemikaliebelastningen skyldes naturligt forkommende stoffer og gamle forureninger (f.eks. dioxin i Østersø fisk).
Der er derfor god grund til at spise varieret.
Det er iøvrigt også den enkleste måde at få dækket sit behov for vitaminer osv.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten