Månens overflade påvirkes af Jordens tidevandskræfter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Månens overflade påvirkes af Jordens tidevandskræfter

For fem år siden viste optagelser fra Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), at Månen er blevet mærkbart mindre som en konsekvens af afkølingen efter dens dannelse for mere end fire milliarder år siden.

Vurderingen er, at Månen er skrumpet ca. 100 meter i diameter inden for den seneste milliard år.

Nu har LRO kortlagt næsten tre fjerdedele af Månen med pixels med en størrelse på 0,5 x 2 meter, og forskerne har derved fået et bedre indblik i strukturerne på overfladen.

I oktoberudgaven af tidsskriftet Geology beretter Tom Watters fra Smithsonian Institution i Washington DC, USA, at han og øvrige forskere har fundet flere end 3.200 forholdsvis små klinteformede forkastninger (lobate scarps). Disse dannes, når dele af skorpen presses sammen, i takt med at Månen bliver mindre, og en del af skorpen derved løftes op over en anden.

Månens skorpe er stresset

Det overraskende er, at de observerede forkastninger, som vurderes at være mindre end 50 millioner år gamle, og som muligvis stadig dannes, ikke har en tilfældig retning. Det ville man nemlig forvente, hvis det alene var afkølingen af Månen, der styrede deres dannelse.

Det får Tom Watters til at mene, at noget andet må være på spil, og dette andet er Jordens træk i Månen via tyngdefeltet.

Jordens tidevandskræfter betyder, at der opbygges stress i Månens skorpe med en bestemt retning. Tidevandskræfterne har en mindre styrke, end kræfterne forårsaget af at Månen skrumper, men tilsammen kan de give anledning til en foretrukken retning for forkastningerne, viser modelberegninger.

Beregningerne viser, at den største stress opbygges, når Månen befinder sig i punktet, hvor den er længst væk fra Jorden (apogee). Et seismisk netværk ville kunne detektere øget aktivitet af små måneskælv, når Månen er nær dette punkt.

Emner : Månen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da månen altid vender samme side mod jorden (dvs. set fra ethvert punkt på månen står jorden stille, i samme position på himlen). Det kan i hvert fald ikke være en tidevandseffekt i stil med den, som månen udøver på jorden - men måske en (meget ringe) effekt, der i givet fald skyldes månens forskellige afstande til jorden over lang tid.

  • 0
  • 0

Jorden har et større tidefelt på månen end månens på jorden. Det skyldes at jorden har en masse der er ca 80 gange større, men månens radius er dog mindre end jordens, hvilket mindsker tideffekten. Solens tidefelt er ca det samme. Da månens rotation er langsom, ca 28 dage, er de perioder i tidefeltet man vil opleve på månens overflade helt andre end det vi ser på jorden. Og specielt er som sagt jordens tidefelt på månen ret konstant p gr af månens bundne rotation. Dvs tidefeltets perioder på månen er noget med 14 og 28 dage som fremherskende perioder. Da månebanen har en ret stor ekcentricitet giver den varierende afstand til jorden et varierende tidefelt med perioder netop på 14 og 28 dage.

  • 0
  • 0

Tak for det. Ja, solens svage "tidevands"-effekt må selvfølgelig være der, men artiklen handler om påvirkninger pga. "Jordens tidevandskræfter". Jordens "tidevands"-effekt skyldes udelukkende den varierende (med perioder på 14 og 28 dage) afstand til jorden i månens bane omkring jorden, som må give en pulserende tidevandskraft - ikke noget roterende tidevandsfelt, som det vi oplever på jorden.

  • 0
  • 0

Jeg tror, at mange umiddelbart forestiller sig, at Jorden set fra månen "drejer rundt om månen." Det gør den ikke. Står man på månen (den side, der vender mod Jorden) vil Jorden stå på nøjagtig samme position på "himlen" hele tiden, altid. Jorden vil udvise forskellige faser i løbet af tiden, men Jorden står helt stille på himlen. Dette bare en kommentar til uddybning af min tidligere påstand, at der er tale om et pulserende kraft, ikke en roterende.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten