Månens dannelse er stadig et mysterium

Siden Neil Armstrong for 50 år siden som det første menneske satte sin fod på Månen, er vi blevet betydeligt klogere på Jordens trofaste følgesvend.

Et helt afgørende spørgsmål har dog endnu ikke fundet et sikkert svar: Hvordan blev Månen dannet?

Det er et emne, vi på Ingeniøren har skrevet om utallige gange. Denne artikel er resume med links til de tidligere artikler.

Den mest almindelige og sikkert også mest sandsynlige teori er, at Månen opstod, da solsystemet var ganske ungt, ved, at en protoplanet navngivet Theia på størrelse med Mars stødte ind i Jorden.

Tidspunktet er bestemt til 95 millioner år efter dannelsen af solsystemet - plus/minus 32 millioner år.

Ved sammenstødet blev store dele materiale kastet ud i rummet, hvor det samlede sig til Månen. Ganske langsomt over milliarder af år har Månen siden bevæget sig længere bort fra Jorden - det sker i øjeblikket med en hastighed af cirka 4 cm om året.

Som følge heraf roterer Jorden også langsommere og langsommere om sig selv - på samme måde som en skøjteprinsesse snurrer langsommere rundt med armene udstrakt end med armene tæt til kroppen. Årsagen er, som det sikkert er bekendt for de fleste læsere, loven om bevarelse af impulsmoment.

Til glæde for os befinder Månen lige nu i en afstand, hvor den har mulighed for at dække for solskiven, så vi kan få imponerende solformørkelser. En sådan situation er ganske sjælden andre steder i universet.

Teoriens problemer

Sammenstødsteorien har dog svært ved at forklare, at Jordens og Månens kemiske og isotopmæssige sammensætning er identisk.

Det er et emne, som blandt andre forskere på Center for Stjerne- og Planetdannelse (Starplan) på Københavns Universitet har taget under behandling.

For seks år siden blev arrangeret en konference i London, hvor forskere intenst diskuterede sammenstødsteorien, og hvor andre teorier kom under behandling, hvoraf ingen er uden forklaringsproblemer.

Nogle mener, at Månens dannelse kan forklares med en kerneeksplosion i den unge Jorden. Det var en teori, som forskerne havde svært ved at få accepteret til offentliggørelse.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

»Redaktørerne påstod, at det var svært at finde bedømmere til vores artikel. De mente i virkeligheden, det var en latterlig idé,« sagde en af forskerne dengang.

Og dens undsætning

En amerikansk forskergruppe har søgt at komme sammenstødsteorien til undsætning med eksperimenter og termodynamiske beregninger, der indikerer, at protojorden havde et ringe indhold af kulstof, nitrogen og svovl, men at disse blev tilført ved sammenstødet med Theia, der havde en kappe indeholdende disse livsnødvendige grundstoffer.

Til støtte for sammenstødsteorien er også det forhold, at tyske forskere har fundet, at forholdet mellem oxygen-17 og oxygen-16 rent faktisk er forskelligt i klippemateriale fra Månen og Jorden.

En japansk forskningsgruppe har gjort et helt andet forsøg på at rette op på sammenstødsteoriens hovedproblem.

Forskerne peger på, at hvis Jorden endnu ikke var størknet, da sammenstødet fandt sted, så kan det være materiale fra Jordens magma-ocean, der endte med at danne Månen. Dermed mener de, at mysteriet løst.

Mysteriet lever videre

Til trods for alle disse forskningsartikler - eller måske netop derfor - kan vi ikke slå fast, at alle forskere nu er enige om en forklaring på Månens dannelse.

De næste videnskabelige artikler om Månens dannelse er garanteret lige om hjørnet. Vi følger fortsat sagen.